Kæmpekassen
BYD har skiftet dansk importør til import af deres varebiler. Fra norsk til ægte dansk, vil mange omkring Kolding nok mere, for BYD valgte først den danske Hyundia-importør til at stå for BYD’s personbiler i Danmark, hvilket var en skuffelse for norske RSA, som havde regnet med at kunne lægge kinesiske personbiler til den import man allerede havde af varebiler, men nu har norske RSA slet ikke noget BYD, at kunne tilbyde fra deres filialkontor i Aarhus.
Samtidig får Hyundai-importøren et større og ikke mindst helt nyt program af varebiler, og det er noget af en kæmpekasse, der dukker op på den danske varebilsscene i løbet af det sene forår 2025.
En elektrisk varebil forstås, en bil med alle de kendte BYD-teknikker, men også en varebil, der går til emnet varetransport eller rullende værksted på en ganske anden måde.
Det kan se ud som om BYD mener, at alt det med afrundede hjørner på en varebiler er voldsomt opreklameret. Den kommende E-Vali er en kæmpekasse med skarpe hjørner hele vejen rundt, og størrelsen fejler heller ikke noget.
Det er de store drenge blandt varebiler, der får kam til deres hår, eller måske mere korrekt, en føntørrer, til deres karrosseri, for BYD sætter en streg under størrelse.
Standard Bosch motor på 204 HK, ikke meget til en så stor varebil, tilsat et frontareal som dårlig nok er set før, og så har BYD holdt fast i det man kalder H3, den findes ikke hos Sprinter, når det er en ellert, så E-Vali kører fuldt program for de store drenge, kort og lang og helt op til ultra høj, der giver en varekasse op på 17,9 kubikmeter.
Det skulle så gøre det muligt, at køre med en god bunke varer, men det kræver, at vægten på hver enhed er begrænset, for den bedste af alle E-Vali må køre med en nyttelast på 1250 kg, den mindst gode kører kun med 700 kg, og det er endda med den EU-særregel, der siger totalvægt på 4250 kg for elektriske varebiler, ligesom den vægt der oplyses fra BYD, er egenvægt, så der skal trækkes et sted mellem 75- og 100 kg fra det oplyste tal, før vi når frem til det, der kan skrives på et dansk vejeskilt.
Ståhøjden i den høje varekasse er 218 cm, mens rækkevidden ikke står mål med de enorme ydre og indre mål, E-Vali arbejder med rækkevidde på mellem 220 og 250 km på en god dansk sommerdag, så der er ingen tvivl om kundegruppen for den kommende E-Vali, der er målrettet det man kalder bytrafik, ”levering de sidste kilometer” frit oversat til dansk, for selv med et batteri på 80,6 kWh, og en begrænset motor på 204 HK til en vægt på den anden side af 3000 kg til enhver tid, er der grænser, så E-Vali er omfangsrig varetransport i byerne, men den er også velegnet som rullende værksted til servicevirksomheder, for med de helt lodrette vægge, masser af gulvplads og fornem højde, kan man løse en lang række opgaver på stedet. Man svinger så at sige bare forbi med det rullende værksted.
Det der måske er mest overraskende sammen med bilens design, er bilens akselafstand. BYD oplyser en akselafstand på 387 eller 455 cm for E-Vali lang og længere. De 455 cm er gældende for den 7-meters E-Vali, og med så langt mellem bilens aksler, er det noget af en opgave, at svinge den syv meter lange E-Vali rundt i gamle bykerner. Vi kender ikke bilens vendediameter, men den må være betragtelig.
Vi kender heller ikke prisen på næste års E-Vali, men mon ikke man er blevet overrasket i Kolding, da man fandt ud af Renaults seneste udspil for varebiler, der siger, – automatgearet diesel og el-varebiler har samme pris.
Den beslutning ventes at få stor indflydelse på næste års prisdannelse for varebiler, og det lægger også et øvre loft for prisen på E-Vali, der som udgangspunkt både skal matche Mercedes og Renault, men også alle de andre.