Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. January '19 17:12 by Jørli Petersen

Kan vi undvære diesel?

Bilfabrikkerne skal i løbet af to år opfylde krav om udledning af CO2. Den gennemsnitlige personbil må kun udlede 95 gram CO2 per kørt kilometer. Hvis fabrikkernes regnskab viser mere, vanker der bøder. Et af de mere ekstreme forsøg på at undgå bidrag til EU bøder, er Aston Martins køb af Toyota IQ. Aston Martin købe en mindre bunke, tilsatte en større mængde lækkert udstyr, men i dag har Aston Martin opgivet ideen. Man betaler bare for den større mængde CO2, men den lille Aston Martin Cygnet er pludselig blevet sjælden og meget eftertragtet.

Politikere over hele Europa har kastet deres onde øjne på alle former for køretøjer med dieselmotorer, mens køretøjer med benzinmotorer stadig nyder lidt mildere vinde blandt de folkevalgte.

Til gengæld tales der CO2 over en meget bred kam. Mængden af CO2 skal reduceres, og transportbranchen er i søgelyset i hele EU, selv om den komplette transportsektor kun står for fem procent af den samlede mængde udledt CO2 i hele EU.

Den politiske kamp er på den måde mest synlig, når vi taler om det man godt kan beskrive som en mere marginal udledning af den samlede mængde CO2. Fem procent gør ingen afgørende forskel i den helt store skala, og en reduktion af de fem procent til fire komma et-eller-andet betyder endnu mindre, men det er synligt, bilerne er synlige, mens det er mere besværligt at tale om øget CO2 udledning fra tyske kraftvarmeværker, fordi man genåbner store brunkulsminer, til erstatning for udfaset A-kraft i Tyskland.

Opel Ampera eller Chevrolet Volt blev Årets Bil i Danmark 2012. Ampera er en af de biler, der trækker ned i fabrikkernes samlede CO2 regnskab, hvis de sælger nok at den type biler.

Politikerne i EU har øjnene stift rettet mod biler og CO2, og et af de mange nyt initiativer er nye og bedre metoder til beregning af en bils forbrug af brændstof. Den nye norm der kendes under betegnelsen WLTP, er allerede under indfasning, i øjeblikket bliver WLTP målinger omregnet til den en knap så hårdtslående værdi, men i løbet af kommende år skal biler kun vurderes efter WLTP normen, og det betyder en mere realistisk opgivelse af forbrug.

En fordel for kommende bilkøbere, men også en ulempe når der skal beregnes dansk afgift, og den skrappere målemetode betyder også mere realistiske tal for bilens udledning af CO2, som igen betyder endnu skrappere krav til bilfabrikkerne, som i løbet af kort tid skal leve op til meget skrappe regler for et mærkes samlede produktion.

EU har vedtaget, at den gennemsnitlige personbil må udlede 95 gram CO2 i 2021. Med gennemsnitlig menes et gennemsnit af hele mærkets produktion, og her medregnes samtlige personbiler uanset motorisering incl el og brint.

Hyundai Nexo er en brintbil, der er på vej til Danmark. Nexo er fremtidens type bil, og udleder et rent nul i CO2.

Hvis et bilmærke overskrider de 95 gram i snit, koster det bøder til EU, så derfor ser vi mere eller mindre håbløse motoriseringer brede sig over helt uskyldige personbiler, og ved indgangen til 2019 er der ikke udsigt til, at el- og hybridbiler kan trække alvorligt ned i det samlede regnskab, så mens de dyre biler bliver lidt dyrere, sikkert uden større effekt på salgstallene, kan den lille familiebil blive endnu dyrere, samtidig med bilen i Danmark også udsættes for højere registreringsafgift, ene og alene fordi man skifter til en ny måde at beregne bilens forbrug af brændstof. En dobbelt forhøjelse af pris på den typiske familiebil.

Den store synder

Den store synder i CO2 regnskaber er benzinbilerne. Det ved bilfabrikkerne, og derfor laver man underlige motorer, som man håber den ukritiske forbruger gider købe, mens den type brændstof som politikerne har set sig gale på, trækker i den rigtige retning når det handler om CO2, fordi dieselbilerne kører længere på literen end benzinbilen, og jo mere realistisk man beregner, jo større fordel til dieselbilen.

Derfor er det helt oplagt at spørge: Kan vi i det hele taget undvære dieselbilen? Hvis politikerne får held til at udfase diesel, bliver benzinbilerne endnu dyrere og udledning af CO2 endnu større, så hvorfor er det nu man har set sig gal på diesel, som de seneste år er blevet så ren, at den i dag tåler direkte sammenligning med benzinmotoren.

Nye tal og målinger viser samtidig, at benzinbilernes udledning er kritisk, så hvad gør vi nu, hvis det viser sig, at benzin er mere skadeligt end diesel, samtidig med det udleder mere CO2?

Et rigtigt vanskeligt spørgsmål som ikke kan løses med el-biler, men måske med brintbiler, som totalt set ligner fremtidens form for motorisering til familiebilen.

Aston Martin Cygnet er udstyret med 1,3 liters Toyota benzinmotor. Hvis Toyota havde valgt diesel, ville Cygnet køre endnu længere på literen og udlede mindre CO2, så kan vi i det hele taget undvære dieselbiler, hvis fabrikkernes mål er mindre CO2 inden for en kortere årrække?

Dieselmotorer er næsten obligatorisk i varebiler, jo større varebil jo mere logisk er det at udstyre bilen med en dieselmotor, men EU har også indført regler for varebiler. I 2020 skal den gennemsnitlige varebil udlede 147 gram per kilometer, hvis ikke, vanker der bøder til den slunkne EU-kasse, og de store lastbiler går heller ikke ram forbi. Inden 2030 skal udledning af CO2 fra lastbiler være reduceret med 35 procent, og her mangler vi viden om danske tiltag, for 2030 er året, hvor den nuværende regering mener der helt skal stoppes for salg af køretøjer med benzin- og dieselmotorer, og det gælder vel også for lastbiler, hvis man skal tolke de første meldinger fra regeringen.

Hvad så med den kollektive transport? Lidt endnu kører DSB videre med old-gamle dieselmaskiner i rigtigt mange lokomotiver, men EU har sat fremtidige grænser for bybusser. Senest i 2025 skal halvdelen af alle bybusser være el-busser, eller måske brintbusser, hvor Toyota netop har sat skub i en meget omfattende produktion af bybusser der kører på brint. Den nye brint-bus produktion er netop påbegyndt i Portugal.

Pin It on Pinterest