Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

12. March 08:13 by Jørli Petersen

Kendis nyt

Kort efter sommerferien er Toyota klar med en opdateret bZ4X, og lad os gætte på kommende anmeldelser. Det bliver noget med: Denne version burde Toyota have serveret helt fra start.

Nej, ikke Kandis. Kendis, og det er Toyota der står for musikken, når de i løbet af godt et år sprøjter nyheder ud i lange baner.

Den første nyhed så vi i Bella Center sidste år. Den er ingen nyhed. En anden nyhed er lidt senere, det er en nyhed man kunne forvente, som følge af den melding der kom fra Toyota for flere år siden, en nyhed der satte en streg under, at man ønskede at blive en multi-transportør af alt og under alle forhold.

Derfor en en 2-personers lille by-ellert slet ingen overraskelse. Snarere tværtimod, og hvis Toyota får stillet rytmeboksen rigtigt, vil netop denne lille 2-personers by-ellert blive en grim træstamme i øjet på de snart kommende såkaldt billige ellerter.

Men først til det vi kender. De forstående nyheder er en ny udgave af Toyotas slumstormerbus, bZ4X, denne noget kritiserede ellert kommer nu i en forbedret udgave, og nogle vil måske med tiden mene, at det er den rigtige version, -den Toyota burde have lanceret fra start.

Der er en længere række værsentlige forbedringer på den nye bZ4X. Den øgede motoreffekt synes vi ikke hører til i toppen af forbedringer.

Næste nyhed er C-HR, der nu får et plus efter de tre bogstater.

Det er et plus med stor betydning, det er et plus der betyder, at der er tale om en fuldt elektrisk version af C-HR, som vi ellers er ganske godt tilfredse med i den nuværende udgave, så herfra kan vi kun mene, at det slet ikke er nødvendigt at stoppe batterier i bilen. Den fungerer glimrende som den er.

Når vi roder disse to nært forestående modeller sammen i een stor pærevælling, for at være lidt tidligt ud med egnsspecialiteter i det gryende forår, er det fordi de to biler stort set deler teknik. Man kan populært sige, at Toyota har udviklet en gang ellert og stoppet den nye viden i to biler, og det er der slet ikke noget forkert ved. Alle konkurrenterne gør det samme, nogle gør det endda i et overdrevent system, men det må køberne om, valget er frit, men vi synes det skal ske på et oplyst grundlag.

Hos den opgraderede slumstormerbus bZ4X er der kommet flere muligheder og forbedringer.

Først hedder det forhjulstræk med enten 167 eller 224 HK. Batteripakken er i begge tilfælde på 57,3 kWh.

Topmodellen har træk på alle fire, når det er en ellert, betyder det motor på begge aksler, og så er vi oppe på 343 HK, batteripakken er røget op på 77 kWh, og nu må bilen trække hele 1500 kg på krogen, selv om vi ikke anbefaler noget tungt efter en ellert.

Ny bZ4X med rigtigt varmesystem til dansk vinterklima er hos forhandlerne i løbet af august måned.

Den forbedrede (håber vi) bZ4X er i Danmark, i noget der ligner august måned.

Den fuldt elektriske udgave af C-HR+ kommer sidst på året, det er pænt sagt samme løsninger med motorer og batterier der går igen, udvalget med C-HR+ er lidt mindre, der er kun én lille motor til den lille batteripakke, mens den store motor (224 HK) følges af den store batteripakke.

Toyota har ikke endelige data for rækkevidde. Den model med længst rækkevidde menes at lande på et WLTP tal på 573 km, og det er sikkert som altid aldeles upålideligt i hverdagen, men sådan er det med ellerter.

Vi noterer også, at det ny er varmepumpe som standard i alle modeller, Toyota melder også om forbedret opladning, hurtigere og med mulighed for at forvarme batteri før opladning, når man er på tur, og så ved vi slet ikke noget om priser.

Toyota har netop stopfodret en helt uskyldig skare offentligt ansatte i Haderslev med bZ4X som firmadyt, det er sket, efter bilens officielle pris er dykket til under 300 af de lange, bilerne i Haderslev er leaset, sikkert til en rigtig giftig pris, for Toyota har leveret en solid bunke biler, og så er der rabat i farvandet, men det helt afgørende er ikke, hvad leasingydelsen i Haderslev mon er, det helt afgørende er, om Toyota vil sidde og se VW-koncernen stikke af med det hele, og samtidig lade en bid eller to falde af til kineserne, eller de vil tage kampen op, og diske op med nogle særdeles attraktive priser.

Det vil tiden vise. Indtil videre krydser vi fingre. For det hele. Både for forbedringer og for gode priser.

C-HR får et lille+ efter modelbetegnelsen. Det betyder en fuld ellert, og bilen er klar til salg slut 2025.

Pin It on Pinterest

undefined