Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

28. June '16 22:32 by Jørli Petersen

Kia er topkvalitet

Sportage er Kias nyeste og måske er det en damebil, men selv om det ikke er tilfældet, er det en bil der topper årets J.D. Powers liste over problemfri biler.

Sportage er Kias nyeste og måske er det en damebil, men selv om det ikke er tilfældet, er det en bil der topper årets J.D. Powers liste over problemfri biler.

Hvem havde lige set den komme? En topplacering til Kia i J.D. Powers rangliste over årets mest problemfri biler, som i praksis betyder de biler, der har den højeste produktkvalitet.

Med topplacering til Kia er det for første gang i mange år et helt almindeligt og meget folkeligt bilmærke, der har den højeste kvalitet. De foregående 26 år er det biler fra den dyre ende af prisskalen, der har været nummer et, bilmærker som Porsche, BMW og Mercedes, og med til historien om den bemærkelsesværdige placering til Kia hører, at J.D. Powers med stor sikkerhed er den forbrugerundersøgelse, der nyder størst anseelse i hele verden.

Alle bilmærker vil give deres højre krumtapaksel plus tre oliepumper for en topplacering i den årlige J.D. Power rapport, og grunden til Kias topplacering er ikke en topplacering til et par meget solgte modeller, men generelt højre placeringer i hver enkelt kategori. Fra de største Kia-modeller til de mindste, ligger Kia typisk i top-3 i hver enkelt klasse, og sammen med et par førstepladser giver det en samlet placering, som det bedste og mest pålidelige bilmærke i USA.

J.D. Powers opgørelse giver Kia en score på 83 ud af 100, og herefter er det en skøn blanding af luksusmærker og helt almindelige bilmærker.

Nummer to på årets J.D. Powers

liste er Porsche med en score på 84, Kia’s modelfætter Hyundai er nummer tre på listen med en score på 92, og det betyder, at Toyota som er kendt som biler med høj kvalitet, er slået af hele to koreanske bilmærker i 2016, men Toyota holder sig foran BMW med en 4. plads og en score på 93, mens BMW er nummer fem med en score på 94.

Med i J.D. Powers årlige hitliste, er også en række bemærkninger om bilmærker, der har forbedret sig det seneste år, og her får Chrysler og Jeep positiv omtale. De to bilmærker er de der har forbedret sig mest ved at reducere mærkets problemer med en værdi på 28 siden undersøgelsen i 2015.

Kia topplacering er historisk, men ikke helt uventet. Kia blev nummer to i J.D. Powers undersøgelsen i 2015.

Pin It on Pinterest