Kia og tre point
Det blev et meget tæt løb mellem Kia og Skoda, da stemmerne til Årets Bil i Danmark 2025 skulle tælles. Det endte med en meget snæver gevinst til Kia EV3, der var en af de i alt ni nominerede biler til årets titel. For første gang var den danske kåring et opløb mellem biler, der udelukkende havde el-biler blandt samtlige nominerede.
Forskellen på Kia og Skoda, vil mange sikkert spørge. Hvis vi skal pege på noget afgørende, blev det til syvende og sidst Kias kendte 7-års garanti, der afgjorde det meget tætte opløb.
Så kan de prikke tænder i den i VW koncernen, der som andre europæere ikke er så vilde med at give god garanti på deres biler.
Det var som ventet af mange, et opgør mellem to koreanere, den regerende europamester, Renault Scenic og den nye Skoda, men problemet for tre af de fire nævnte, var et begrænset kendskab til de tre nyeste, så juryen var sat på hårdt arbejde, men enden blev som nævnt en gevinst til Kia, med deres nye el-bil EV3, der også er blandt de biler, der har en fornuftig indgangspris.
Årets Bil i Danmark 2025:
Kia EV 3 134
Skoda Elroq 131
Renault Scenic 120
Hyundai Inster 75
Ford Explorer 44
Cupra Tavascan 40
Xpeng G6 21
Polestar 4 20
Peugeot 3008 15
Sådan stemte Bursd.com:
Hyundai Inster 10
Kia EV 3 8
Renault Scenic 6
Skoda Elroq 3
Peugeot 3008 2
Xpeng G6 1
Cupra Tavascan 0
Ford Explorer 0
Polestar 0
Hos Bursd.com blev prisen det afgørende. Hyundai og Kia er begge bilmærker med gode garantier til deres købere, så i stedet for at rafle om hvem af de to, der skulle ende i top, gik vi efter prisen. 180.000 kr for den billigste Inster er og bliver en rigtig attraktiv pris i et marked, hvor der er stor mangel på prisrigtige el-biler.