Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

18. October 12:38 by Jørli Petersen

Kias storebror

Kia er gået hårdt ind på markedet for el-biler, men det er overraskende, at man først nu kommer med den type ellert, der skal tage kampen på med Tesla, Skoda og andre, der ser ud til at være løbet med markedet omkring 300.000 kr.

Selvfølgelig er der forskel på Kia EV4 og EV5. Med model fem kan man mene, at modelrækken er fuldendt. Går man højere op i talrækken, rammer vi noget minibus med let ændret navn eller stor SUV-type med model EV9, og så er der et pænt hul i talrækken efter EV6, men vi tror ikke, der er en EV7 på vej, og hvis det er tilfældet, er det så en anden type PV5 med nyt navn, eller holder man bare lidt plads i talrækken til noget engang ud i fremtiden. Vi tror det sidste.

Nutidens Kia-kabine med en del manuel betjening. Kias lige så klassiske nøgle ses på førersædet.

Det næste kan man sige om EV5, er nogenlunde som forventet. Teknisk er vi allerede kørende med noget vi kender, batteripakken i en long-range EV5 er identisk med det vi finder i long-range EV4, så det giver næsten sig selv, at rækkevidden er kortere, betydeligt endda, og da EV5 er en større bil, taber den også på mange andre områder til EV4, så man skal have et behov for den større bil, eller også skal man være oprigtigt forelsket i den større og dyrere EV5, for det er vanskeligt at se egentlige plusser til EV5, hvis vi sammenligner direkte med den bil, der er 30.000 kr billigere som udgangspunkt.

Gode sæder og let indstigning.

Set over de senere år vil det være berettiget at mene, at Kia er sent ude i denne SUV-klasse omkring de 300.000 kr. En klasse der er domineret af Skoda, Tesla og andre, der er benhård kamp om kunderne hvis der står 300.000 kr på el-bilbudgettet, så hvorfor ikke se nærmere på forskellen fra EV4 til EV5.

Det er her man undrer sig. Den større EV5 har kortere akselafstand end den mindre og billigere EV4, og i tilfældet EV5 koster det på benpladsen ved bagsædet, der kunne være en del bedre.

Længden giver et plus på 18 cm til EV5. Bredden holder sig til to ekstra centimeter, højden til gengæld har et plus på hele 19 cm, (vi indskyder, at EV4 findes i to typer karrosseri), til manges undren er akselafstanden på EV4 syv centimeter længere end den er på den større EV5, mens EV5 også har et lille plus på trailervægt. Taler vi bagagerum, springer EV5 i øjnene med et plus på 235 liter, og hvis vi skal finde den helt store forskel på EV4 og 5, må det være det vare- eller bagagerum man får, når man lægger alle sæder ned i den store EV5. En helt flad bund, og kører man forsæderne helt frem, og kropshøjden ikke er alt for voldsomt, kan bilen bruges til overnatning, hvis der er dømt fuldt hus til diverse festivaller, men herfra er rigtig meget typisk for Kia.

Hvorfor 400V?

Masser af glas i tage på testbilen. Det giver bilen et mere venligt og lyst indre.

Når vi ser på koncernen som helhed, kan vi godt tillade os at være lidt skuffet over selve el-systemet. Det er et klassisk 400V system, vi er på 403 volt med EV5, batteripakken lyder flot, og det er den også, og som serviceinfo kan vi fortælle, at batteripakken har 78 kWh som netto, og det er mere end flot, men Kia bruger allerede en 800V platform på andre modeller, så det kan godt ligne en hurtig løsning fra Kias side.

Bunden i bagagerummet er her i øverste højde, og det er her man finder den helt plane bund, men også en bund, hvor det er bedst at læsse bilen for at undgå en indvendigt løftehøjde på kufferten.

Med en front der er så markant, som det er tilfældet med EV5, er det umuligt at komme uden om et endog ganske betydende frontareal, så kørsel på motorvej, er ikke bilens favorit, så vi vil ikke anbefale, at man sætter den ganske lille campingvogn på max 1200 kg på krogen, og propper børn, hund og fuld feriebagage i bilen og styrer mod Gardasøen. Denne destination vil pludselig synes rigtigt langt væk, så man skal have ekstra god tid, man skal næsten sætte en ekstra uge af til ferie, men det er også ganske herligt, men vær opmærksom på rækkevidden, som vi oplyser længere nede, og vær også opmærksom på det vi nok må betegne som en begrænset ladekapacitet. Vi er på 150 kW, og mens det er godt nok, når man kører øst for Storebælt, hvor kobberledningerne er mindre duelige, så blive man straffet, når man rammer de hurtige ladere, hvor mange biler bruger mindre tid, men selvfølgelig, hvis man er gået ombord i en gang løgsuppe på tyske motorveje, kan det måske være, det hele stemmer en anelse bedre.

Mest om plads

Køremæssigt er vi på den komfortable side. Der er ikke meget spænding i at køre EV5, den er kort sagt for stor og tung, men den er både pålidelig og behagelig i daglig omgang, den er behagelig på den lange rejse, hvis man har tiden, indstigningen er præcis i den højde, som mange værdsætter, og når man lander bag rattet, er man i velkendt Kia-land.

Når man ser på bilens mange vinkler og størrelse, kan bilen sommetider næsten virke skræmmende.

Der er fortsat en del såkaldte knapper tilbage til en række daglige funktioner, men vi efterlyser som altid flere af de gode gamle kontakter, og retter opmærksomheden mod bilens rummelighed.

Hvis der er langbenede teenagere i familien, så start med at proppe dem ind på bagsædet. Flot med benplads, som dog kunne være bedre, hvis man havde haft samme akselafstand som den mindre EV4, men hovedhøjde og plads til albuerne er i den fornemme kategori, så der er både plus og minus til Kias nyeste, som på en eller anden måde ligner en bil, der kommer lidt vel sent til et marked, der allerede er overfyldt med konkurrenter, og fordi vi allerede har et godt øje til den mindre og biligere EV4, vil vi ikke helt undlade, at opfordre til en direkte sammenligning, for som tidligere nævnt, er det hele et spørgsmål om plads og selvfølgelig rækkevidde.

Rækkevidde estimeret: Kia EV 5 Long Range
By koldt vejr 410 km By mildt vejr 605 km
Motorvej koldt vejr 295 km Motorvej mildt vejr 375 km
Gennemsnit koldt vejr 350 km Gennemsnit mildt vejr 470 km
Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland.    

Kias design på bagpartiet er karakteristisk. Man er ikke i tvivl om hvilken bil der kører foran. Vores bud på en gennemsnitlig rækkevidde for EV5 er akkurat over 400 km. Skal vi sige 405 km.

Kia EV5 LR Upgrade

Pris: fra 299.999 kr

Pris for testbil: 379.995 kr

1 – aut

217 HK

295 Nm

0-100 km/t: 8,4 sek

Tophastighed: 165 km/t

Batteripakke 81,4 kWh

Spænding 400 V

Rækkevidde: 520 km

Kørevægt: 2094 kg

Totalvægt: 2580 kg

Trailer: 750/1250 kg

CO-2: 0 g/km

Pin It on Pinterest