Kina og alle vi andre

Kina er meget mere end Temu. Det er også bilindustri med masser af statsstøtte, og grebet om de europæiske konkurrenter strammes.
Hvis ud synes kinesiske biler bliver mere og mere almindelige, og du slet ikke kan finde rundt i de mange nye navne, så er der noget om snakken. En hurtig optælling af kinesiske bilmærker på det danske marked er netop nu 24.
At tænke sig: 24 nye bilmærker på det danske marked i løbet af nul komma nix. For at gøre det mere tydeligt, har vi ikke medtalt de ellerter, der produceres i Kina af andre end kinesiske bilmærker, men sælges i Danmark, men vi tæller de kinesiske bilmærker, der mere eller mindre er ved at etablere eller har produktion uden for Kinas grænser, mest for at slippe for den særlige EU-told på elbiler, der produceres i Kina og sælges i EU.
Når vi skriver el-biler, skulle vi have tilføjet personbiler. EU’s strafafgift for elbiler produceret i Kina er foruden den obligatoriske told på 10 procent, en varierende strafafgift der er en næsten uoverskuelig størrelse, der svinger mellem 7,8 og 35,3 procent, og når der er så stor forskel, er det fordi de forskellige delstater i Kina giver varierende statstilskud til den lokale bilproduktion.

Alle de mange elbusser er også kinesiske, og kineserne betaler ikke den særlige EU-afgift på deres ellerter, når der er tale om varebiler, lastbiler og busser.
Blandt de 29 kinesiske bilmærker er der et enkelt, der ikke sælger personbiler. Det er Farizon, et meget nyt bilmærke med varebiler, og her glimrer Farizon og alle andre kinesisk byggede varebiler med ikke at være belastet af ekstraordinær EU-strafafgift.
Det er også en af årsagerne til, at to kinesiske bilmærker nu er de to billigste på det danske marked for elektriske varebiler, og det betyder også, at den kommende Ford Kina-Transit kan blive rigtig billig, og på den måde sende klassisk Transit til tælling, men med de eksisterende regler kan vi også sige med noget der ligner 100 procent sikkerhed, at Ford Kina-Transit ikke kommer som MPV eller minibus, for den billige gang Kina-Transit bliver pludselig betegnet som personbil, hvis den lokker med plads til ni personer eller mindre. Først når der er 10 siddepladser i en minibus eller MPV, rykker bilen over i afdelingen for busser, og så er den sammen med fabriksbyggede el-varebiler, lastbiler og busser fritaget for EU-strafafgift, og så skal vi tilføje, at ikke-kinesiske bilmærker der bygger biler i Kina og sælger den i EU, også er omfattet af EU’s strafafgift, og det er fortrinsvis Tesla, der er ramt af de særlige EU-regler.
Alle de andre
Nu er det helt naturligt, at en dansk bilkøber undres over, at der allerede er 29 kinesiske bilmærker i Danmark. Som en lille trøst kan vi tilføje, at rigtigt mange af disse bilmærker sælger stort set ingen eller meget få biler, og hvorfor er Kina så interesseret i det danske marked

Farizon er et af de nye kinesiske bilmærker, der kun sælger varebiler, og de er billige. Lige nu er Farizon V7E den næstbilligste el-varebil i Danmark.
Set gennem kinesiske briller er det danske marked relativt uinteressant. Sidste år blev der i alt solgt 185.000 personbiler i Danmark. Et pænt højt tal vil mange danskere mene, men set med kinesiske øjne er det ikke meget mere end man sælger i forstaden til Shanghai i november, så forskellen på Danmark og næsten alle andre EU-lande er, at vi sælger forholdsvis mange el-biler, og det er kineserne rigtigt gode til at producere, men er det nok at sælge en sjat ellerter i Danmark, og lidt tilfældige ellerter i andre europæiske lande, og svaret er selvfølgelig nej.
Alligevel er kineserne godt og grundigt på vej ind på det europæiske marked, og truer på den måde den europæiske bilindustri, der godt kan beskyldes for at have sovet i timen.

Ford er allerede topsælger når det gælder varebiler, Transit er mere end en legende, og nu kommer Ford med en Kina-Transit, der kører på el. Vi har hørt, det er noget skrammel, men den bliver billig.
Da panikken ramte, indførte EU i oktober 2024 den ekstra straftold på kinesiske ellerter, underforstået personbiler, men kinesiske hybrid og plug-in hybridbiler er ikke belagt med ekstra EU-told, og derfor opruster Kina deres fremstød i Europa, og nok engang har europæisk bilindustri sovet i timen, for i al panik har man nu indført begrænsninger eller kvote, som det hedder på lovsprog, på i alt 350.000 kinesisk byggede hybridbiler årligt til EU.
Den nye begrænsning på kinesiske hybridbiler træder i kraft den 1. december, altså om godt og vel tre uger, og hvis man læser længere ned i aftalen kan man se, at antallet på 350.000 årlige biler fra Kina til EU må stige med seks procent i hvert af de fire år aftalen gælder. Hvis man sælger flere end kvoten tillader, skal der betales ekstra afgift, og denne afgift er endnu ikke langt fast, og så kan man gætte på noget, der ligner de ekstra afgift på elbiler, men nu taler vi både en form for formaliseret import af kinesisk byggede ellerter i EU, dertil kommer så alle hybridbilerne, sikkert biler som ikke kommer til Danmark p.g.a. de høje danske bilafgifter på alt andet end ellerter, men det betyder, at kineserne er godt og grundigt på vej ind på det europæiske marked, for når vi taler hybridbiler, taler vi også om biler med forbrændingsmotorer, og så kan man næsten gætte sig til det næste skridt fra kineserne, helt almindelige personbiler med helt almindelige forbrændingsmotorer, sikkert til en pris, som for alvor kan sparke godt og grundigt til fundamentet under europæisk bilindustri som helhed.

Hold øje med Leapmotor, der mere eller mindre er ved at overtage alle bilerne i Stellantis koncernen. Citroen, Fiat, Opel, Peugeot og de andre er ved at blive noget kinesisk, for Leapmotor flytter ind på en Stellantisfabrik i Spanien.
Med lappeløsninger fra EU giver det pludselig mening med de mange kinesiske bilmærker i Danmark og resten af EU. Lige pludselig er 24 nye bilmærker måske ikke så meget, og set med danske øje er det eneste nye for importører af kinesiske ellerter, at de også skal indstille sig på at blive en del af et fuldt europæisk servicenet til alle typer af kinesiske biler, for hvis en tysker skulle finde på at købe en kinesisk GAC, MG, SAIC, Nio eller Volvo for den sags skyld, skal samme tysker selvføglelig kunne få skruet på sin bil, hvis der skulle vise sig en fejl, som enten skal betales ved kasse et, eller skal dækkes af bilens garanti, og her er den næste bombe under europæisk bilindustri, for mens europæiske ellerter er blevet bedre til at give garanti på ellerter ( i det mindste taler vi om en teoretisk garanti ) er der en voldsom berøringsangst for at give mere end to års garanti på den klassiske dieselbil, så hvad med en Changan, Omoda eller Skyworth med 3-liters række 6’er (ja vi drømmer) sammenlignet med en Citroen eller VW med sølle to års garanti.
EU halter bagud og ligner en patient, der kræver hurtig hjælp, hvis ikke EU’s bilindustri skal minimeres til noget Ferrari, Porsche, Aston Martin og andre kostbare specialbiler.
I Danmark hilser vi den nye Renault Twingo velkommen, vi glæder os til den nye udgave af Citroen 2CV, men hvad skal efterfølge disse nye og kommende topsælgere, som indtil videre kun er ellerter, og således ikke af afgørende vigtighed for fabrikkernes overlevelse.

Kina satser på meget mere end et par ellerter til det danske marked. Kina satser på alle typer biler, og EU er allerede i panik. Nye kvoter træder i kraft den 1. december, men kvoterne dækker kun en begrænset del af markedet for personbiler. Og busserne. Der er allerede ved at være kinesiske. Allesammen.
Eksempler på EU-afgift på kinesiske el-biler
| Bilmærke | Ekstra told i % | Told i alt i % | ||
| Aiways | 20,7 | 30,7 | ||
| BMW Kina | 20,7 | 30,7 | ||
| BYD | 17 | 27 | ||
| Chery | 20,7 | 30,7 | ||
| JAC | 20,7 | 30,7 | ||
| Jiaji | 18,8 | 28,8 | ||
| Hongqi | 20,7 | 30,7 | ||
| Lynk&Co | 18,8 | 28,8 | ||
| Maxus | 35,3 | 45,3 | ||
| MG | 35,3 | 45,3 | ||
| Nio | 20,7 | 30,7 | ||
| Polestar | 18,8 | 28,8 | ||
| Tesla | 7,8 | 17,8 | ||
| Volvo | 18,8 | 28,8 | ||
| Voyah | 35,3 | 45,3 | ||
| Zeekr | 18,8 | 28,8 | ||
| Xpeng | 20,7 | 30,7 | ||
| Kilde: EU |
Kinesiske bilmærker i Danmark netop nu:
Aiways
BYD
Changan
Denza
Exlantix
Farizon
Firefly
GAC
Hongqi
IM
JAC
Jaecoo
Leapmotor
MG
Maxus
Nio
Omoda
Polestar
Seres
Skyworth
Volvo
Voyah
Xpeng
Zeekr
