Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

14. April 11:18 by Jørli Petersen

Kinas nummer fire

GAC er nummer fire i Kina og kæmpestore i Fjernøsten, ligesom man har designcenter i Milano, selv om man ikke sælger biler i netop Italien. Endnu.

Med en længde på 427 cm og en akselafstand på 275 cm på det der mest af alt ligner en klassisk 5-dørs hatch-back, tænker man nærmest per automatik på VW ID.3

Bilen der har disse data, er GAC Aion UT, der netop har haft europæisk debut, og det forventes, at Guangzou Automobile Group, eller bare GAC, har gjort papirarbejdet med den kommende danske importør færdigt på en sådan måde, at de første to modeller fra kinesiske GAC kan komme til Danmark kort efter sommerferien.

Det interessante ved GAC Aion UT er i høj grad, at den bygges i Østrig.

GAC har en form for europæisk hovedkvarter i Milano, hvor man designer biler, men selv om man gør sig synlige sammen med både Inter og Milan, sælger man sjovt nok ikke biler i Italien. Lige nu sælger man GAC i Finland, Grækenland, Polen og Portugal, fire lande, hvor el-biler ikke er det der for alvor rykker i salgstallene, men GAC laver skam også biler med rigtige motorer, en 1,5 liters GDI og en 2-liters benzin er de mest almindelige i et meget stort modelprogram på de asiatiske markeder, men lige nu er det den helt nye Aion UT og den Aion V, der havde debut i slutningen af 2025, der er aktuelle i Europa.

Vi ved ikke meget om ny Aion UT, det vi kan finde, er en motor på 136 HK og to batteripakker på henholdsvis 46 og 61 kWh, vi har også en rækkevidde på 430 (sikkert WLTP) kilometer og en 0-100 tid på 7,3 sekund, men GAC Aion UT er mere end bare endnu en kineser på vej til Danmark.

Aion UT har netop haft europæisk premiere, og forventes til Danmark kort efter sommerferien, og alt peger på en ægte prisbasker.

Priserne peger i retning af noget særdeles interessant.

Noget der ligger langt fra netop VW ID.3, så vi skal mere se i retning af noget MG4 og BYD Dolphin, men bare billigere, hvis vi ser på den samlede pakke af oplysninger, for med GAC handler det ikke kun om noget design i Milano, det handler også om europæisk produktion, for GAC Aion UT bygges i Østrig, nærmere betegnet hos Magna i Graz, og her ringer en kendt klokke, for GAC er ikke første bilmærke til at bygge i Østrig. Senest var det Fisker, der fik bygget den lækre ellert hos Magna, som heldigvis ikke er gået fallit i kølvandet på manglende betaling fra netop Fisker, og når GAC bygger biler i EU, betyder det selvfølgelig, at man slipper for den straftold der pålægges kinesisk byggede biler, og på den måde kan GAC bygge en bil, som forventes at kunne sælges til priser, der ligger under det, vi kender fra både MG4 og BYD Dolphin.

Der er mange bud på en dansk pris, vi har hørt priser fra 160- til 210.000 kr for en Aion UT, og vi ved ikke nok om den kommende østrigsk byggede kineser til at gætte, men desginet er ikke så fælt, teknikken ser ud til at holde vand, kabinen er tiltalende, størrelsen passer perfekt til den klassiske danske bilkøber, og GAC beskriver selv bilen som en crossover, selv om der sættes lighedstegn mellem Aion UT og ID.3.

Vi venter i spænding på navnet på de danske importør.

GAC Aion V var den første GAC på det europæiske marked. Netop nu sælges biler fra GAC i fire EU-lande, men sjovt nok ikke i Italien. Aion V er på størrelse med VW ID.4.

Pin It on Pinterest