Kineserne kommer
Produktionshallerne står klar i løbet af oktober, de første prototyper er allerede på gaden og bliver testet på alle leder og kanter, der er foretaget crash-test, og det nye bilmærke Byton er allerede spredt over det meste af verden med designcenter i Munchen, teknisk udvikling i Californien mens hovedkontoret er placeret i Nanjing Kina, hvor man også er ved at være klar til at bygge biler.
Den første Byton er en åbenlys og direkte udfordring til kriseramte Tesla. Første model fra Byton M-Byte, er en SUV-lignende bil i den størrelse vi allerede kender fra Tesla. I løbet af de næste par år, kommer yderligere to varianter af samme bil, en sedan i 2020 og en 7-personers i 2021, og salget af Byton M-Byte starter i 2019 hvor bilerne blandt andet kommer til USA, hvis de ikke bliver ramt af restriktioner fra Trump, og Byton kommer efter planen til Europa i 2020.
De første Byton M-Byte rullede af det foreløbige samlebånd i september, og det er gået stærkt for det nye kinesiske mærke med de store ambitioner. Selskabet blev grundlagt i Hong Kong i 2016,
Den første prototype stod klar i Las Vegas i januar i år, i april kom turen til debut på hjemmemarkedet i Kina, først på sommeren blev den sidste del af finansieringen klaret, og kort efter kunne man se Byton udstillet på Pebble Beach, så der er ikke tvivl om Bytons intentioner, – USA er det primære marked sammen med det kinesiske hjemmemarked.
Byton er en ren el-bil på samme måde som Tesla. Vi ved ikke ret meget om de tekniske detaljer i Byton, men vi ved, at de ikke vil opsætte egne ladestandere efter Tesla opskrift, Byton vil benytte det bestående system, det vil sige hjemmeladning og Clever standere i Danmark, og så ved vi, at bilerne kommer med enten baghjulstræk eller træk på alle fire,
Byton kommer med to størrelse batteripakker på henholdsvis 71 og 95 kWh, som giver rækkevidde op til 400 og 520 km ifølge fabrikkens egen oplysninger, det skulle også være sikkert og vidst, at Byton rummer alt i moderne kommunikation og sikkerhedssystemer, men vi ved ikke noget om pris, men det er oplagt at Tesla får kam til håret. Og det kan kun betyde lavere priser.