Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. May '20 16:49 by Jørli Petersen

Kinesisk ellert

Først Norge, så resten af Europa. Byd sender nu personbiler til Europa, første model bliver denne Tang EV600 som er en 100 procent elbil med et 82,8 kWh batteri.

Kinesiske Byd har efter længere tids tilløb, sat tidsfrister for lancering af mærkets elektriske køretøjer, ligesom man har udpeget Norge, som det land i Europa, der skal være spydspids til resten af det europæiske marked, men kinesiske Byd er mere end personbiler, for når Byd taler om Norge som første land i Europa, gælder det kun for mærkets personbiler.

Byd har i modsætning til de fleste producenter af el-køretøjer et program der dækker alle former for køretøjer. Det kinesiske selskab, der kalder sig for et privat selskab, og samarbejder med Mercedes, bygger også alle former for erhvervskøretøjer, og elektriske busser fra Byd, er allerede synlige i det københavnske bybillede.

Første personbil fra Byd bliver den model man kalder Tang EV600. Bilen er en SUV i den lidt større klasse med en akselafstand på 282 cm.

Det bliver topudgaven af Byd EV600 der kommer til Danmark, formodentlig i løbet af 2021.

Byd Tang EV600 fås egentlig i to versioner. Som almindelig forhjulstrækker, og med permanent 4WD, som er den udgave der først dukker op i Europa. Forskellen på de to udgaver er større end man umiddelbart må tro, med 4WD har Byd Tang600 en motor på hver aksel, men man har også en større batteripakke, som er på 82,8 kWh, tophastigheden holdes på 160 km/t, og de første 100 oplyses til 8,5 sekund.

Rækkevidden for den første Byd personbil oplyses til 520 km. Et tal som i høj grad skal efterprøves, når bilen kommer til Danmark, hvilket forventes at ske i 2021.

De første køretøjer fra kinesiske Byd, kører allerede i Danmark. Her som linje 18 i københavns bytrafik.

Der er ikke endeligt nyt om en kommende dansk importør. Vi har tidligere kunnet oplyse, at K.W. Bruun er på vej med endnu et bilmærke til importselskabet, – det kunne være kinesiske Byd, men det er lige så usikkert som det kommende europæiske hovedkontor, det eneste der synes sikkert er, at det ikke bliver Norge, og der er heller ikke tilkendegivelser om priser og nok så vigtigt for et nyt kinesisk bilmærke, – garanti.

Kinesiske Byd er stiftet som selskab i 1995. Fra start beskæftigede man sig udelukkende med genopladelige batterier, som fortsat er en Byd specialitet. Byd’s datterselskab der producerer elektriske biler, blev grundlagt i 2003.

Kineserne har kik på Europa, men vi ved ikke noget om priser, modelprogram og noget så vigtigt som garantier. Byd laver både personbiler, busser, lastbiler og varebiler.

Pin It on Pinterest