Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

21. March '23 11:42 by Jørli Petersen

Kinøjser til 1,2 mille??

Kinesiske Hongqi er Kinas ældste bilmærke, men også et luksusmærke, der sætter nye rekorder for prisen på en kinesisk ellert på det danske marked.

Navnet er Hongqi, og første urovækkende oplysning må være, at modelnavnet er E-HS9. Den type modelnavn peger i retning af en meget folkelig type bil, men når vi så får oplyst, at topmodellen med dette alt andet end mundrette modelnavn skal koste 1,2 million gode danske kroner, begynder læsset at hælde faretruende.

Vi kan allerede nu stille spørgsmålet: Hvem vil købe en ukendt kinesisk ellert til 1,2 million danske kroner? Risikoen vil åbenlyst være muntre bemærkninger tværs over velklippede bøgehække i Rungsted og lignende postnumre, hvor man netop finder biler, der koster over den gode million kroner.

Bemærkningen kan være som følger: Hva’ er nu det gode nabo. Ny bil! Er du blevet fyret???

Importør af endnu et kinesisk bilmærke i Danmark er K.W. Bruun, som ser ud til at have kikset voldsomt i dysten om at hente kinesere til Danmark.

Det er en del år siden, K.W. Bruun på et nytårsmøde oplyste, at man var tæt på at få endnu et bilmærke i folden. Det var længe før PSA blev til Stellantis, og hele Fiat porteføljen landede hos K.W. Bruun, og siden er mange nye kinesiske bilmærker lanceret i Danmark, og hvis vi skal oversætte den snart meget gamle udmelding om et nyt bilmærke til K.W. Bruun, ligner nyheden om Hongqi til K.W. Bruun noget panik før lukketid, for set med skæve kineserøjne, var K.W. Bruun tæt på at blive efterladt på perronen.

Konkurrenterne

For at gøre tingene mere kompliceret, lægger Hongqi ud med at have hele 14 danske forhandlere, plus en enkelt på Færøerne. Til sammenligning har BMW ni forhandlere, Lexus en enkelt, Porsche har tre, så selv om Hongqi står side om side med Peugeot, er forhandlernettet allerede voldsomt, og så tillader vi os at påstå, at ikke alle kommer til at levere en fabriksny Hongqi E-HS9 til en navngiven køber i indeværende år.

Da K.W. Bruun for nogen tid siden offentliggjorde startprisen for billigste Hongqi til 800.000 kr, rullede stolen væk under denne artikels forfatter. Let fortumlet blev den løbske kontorstol tøjret til skrivebordet, for prisen blev offentliggjort nogenlunde samtidig med Tesla gjorde det onde ved hele el-bilsmarkedet, og vi forventede selvfølgelig, at K.W. Bruun måtte justere, – men nej.

Vi må nu konstatere, at startprisen på den dyreste kinøjser til dato er en pris der står fast. Vi kan også konstatere, at prisen på 800.000 kr er for modellen uden måtter og P-skive i forruden. Det er selvfølgelig også prisen for den model, der har mindste motor, mindste batteri og kortest rækkevidde, og hvis man så kunne påstå, at for den eksorbitante startpris fik man en uovertruffen rækkevidde for en ellert, så alle problemer med kulde, indeklima i bilen og lang rækkevidde var løst, – men nej. På dette punkt er kineseren med det umulige modelnavn særdeles folkelig, mens man ikke kan komme uden om kineserens åbenlyse konkurrenter.

Hvad vælger danske bilkøbere i millionklassen. BMW, Mercedes eller noget ukendt kinesisk?

Hvis vi taler el-biler, er Tesla en oplagt konkurrent til Hongqi. Taler vi bredere og i prisklassen omkring den runde million, hedder konkurrenterne selvfølgelig noget mere kendt som BMW og Mercedes, og så stiller vi spørgsmålet. Hvad vil direktør S. Træber have holdende i sin indkørsel? Husk, at biler også udsender signalværdi, og hvordan lyder 5-Serie og E-klasse sammenlignet med E-HS9? Vi spørger bare.

Danske ministerbiler?

Tilbage til det vigtigste spørgsmål. Hvem skal købe en ukendt elektrisk kinøjser til 1,2 million kroner?

Den kinesiske præsident Xi kører i en bil, der lugter meget af noget Hongqi, han havde endda medbragt bilen til sit besøg hos krigsmager Putin, og måske skal den russiske diktator til at køre Hongqi eller anden kinesisk bil, for alt andet er særdeles upassende.

Kan man så forestille sig Mette eller Grønne Dan køre Hongqi? Nok ikke. Danske ministre og deres chauffører er også snobber. De kører etablerede luksusmærker, og i ministerierne husker man stadig den tid, hvor VW fik en fod indenfor, takket være Bent Hvemsen. VW var ikke populært internt i ministersystemet.

Samtidig er E-HS9 enten 6 eller7-personers, det er en kæmpeslæde med en akselafstand på 311 cm, som gør den umulig at parkere på mange danske parkeringsarealer, bilens længde er 5,2 meter, og det eneste man kan fremhæve af noget positivt kan være, at bilens tophastighed er 220 km/t, som vil tørlægge selv det store batteri på 120 kWh på rekordtid.

Når det lyder utænkeligt, at danske ministre lander på bagsædet i en kineser, og direktør S. Torislaget og formand T. Ænksom ikke vil købe Hongqi til sig selv, er vi tilbage ved det spørgsmål, som slet ikke er besvaret.

Hvad er det Hongqi har i fødelinjen, som har fået danske K.W. Bruun til at bide på et så tilsyneladende umuligt og i værste fald tåbeligt projekt? Der må være et eller andet, som ingen ved og ingen har set. Nogenlunde på samme måde, som da DOMI i gamle dage blev tvunget til at lægge ud med nogle Subaru modeller, der også var aldeles håbløse, men det var prisen, hvis det tidligere DOMI ønskede at blive Subaru importør.

Beslutningen om K.W. Bruun som dansk Hongqi importør, er truffet i førerbunkeren på Ryvangs Alle, som pludselig synes at være meget langt fra det danske bilmarked. Omgivet af ambassader er K.W. Bruuns tænketank tilsyneladende snublet over en helt ny optimisme, men vi har mere end vanskeligt ved at se noget, der ligner en fornuftig fremtid for det kinesiske luksusmærke.

Danske K.W. Bruun som importør af kinesiske Hongqi ligner et fejlskud af dimensioner. Hvad er det man ikke har fortalt? Der må være et eller andet!

Pin It on Pinterest