Klassisk alternativ

En kold morgen er det betryggende at køre benzinbil. Ingen bekymringer om rækkevidde, opladning og/eller varme i bilen.

Mens alt ser ud til at gå op i el-biler, har den danske vinter bidt fra sig over en længere periode, og mange nye ejere af elbiler har stiftet bekendtskab med el-bilens klare svaghed.

Den danske vinter.

Bemærkninger om el-biler og almindelig benzinbil rundede et skarpt hjørne, da en god ven kom med en løs bemærkning om ”godt man har en benzinbil”, og hvorfor er der ikke nogen, der skriver om forskellene bortset fra at fremhæve el-bilen, og som sagt som gjort.

Vi fik fingre i en helt almindelig brugt dansk benzinbil.

En Mazda 2 årgang 2018, en bil der har overholdt alle service, en bil der er velsignet med en ejer, der pusser og nusser om bilen med hyppig vask og den store årlige gang hovedrengøring hos en ægte proff, en bil der tilbringer de ledige timer i en lun garage, men inden vi kører videre, skal vi fremhæve denne Mazda 2, der skiller sig ud med flere fordele, dels er den en velbygget japansk bil uden de store problemer, men måske vigtigst for bilens position i brugtmarkedet, Mazda 2 i denne årgang er den eneste 2’er hos Mazda, og den er udstyret med en 1,5 liters motor med fire cylindre, så vi har med andre ord fingre i en rigtig motor, som til forskel fra så mange andre, er en motor med kæde til at trække knastakslen, og kendere af motorer vil vide, at en motor med kæde er mindre problematisk end en motor med en eller anden form for tandrem. Især de konstruktioner, der laver skumle løsninger hvor tandremmen kører i olie, med alle de problemer det medfører.

Men til sagen.

Nyt eller brugt

En brugt Mazda 2 årgang 2018 med noget der ligner 100.000 km på klokken, kan købes i dag for noget der svinger omkring 85.000 kr.

Den lånte Mazda 2 er med automatgear. De er ret sjældne.

Forsikring af bilen handler om dig, om din forsikringshistorie, alder, bopæl og sikkert meget andet, den halvårlige afgift til staten for i det hele taget at slide på vejnettet er 840 kr, i gennemsnit skal man regne med at køre 15-16 kilometer på en liter, og serviceomkostningerne er en kendt sag. Man kan på forhånd sætte pris på de obligatoriske servicebesøg på værkstedet, og fidusen ved den løsning er også, at ingen rigtigt kender priser på en el-bil.

Den officielle historie om el-biler lige nu er: At det er billigere at køre el-bil. Det man ikke taler om, er prisen på reparation af el-biler. Der er færre sliddele, der er ikke en kompliceret motor, der kan gå i stykker, men der er følsom elektronik i bunkevis i en ellert, og de første fingerpeg om værkstedsregninger på el-biler er dystre. Vi er desværre ikke helt klar over hvad det kommer til at koste, men vi ved allerede, at kun en tåbe frygter ej en værkstedsregning fra Tesla.

En god og kold februarmorgen, går vi ud og drejer nøglen. Mazdaen starter, vi vælter sne af bilen i al hast, sætter os bag rattet og kører uden tanke for rækkevidde, om vi kan nå frem og alt det man ellers tænker, når man kører el-bil.

Mazda 2 har kørt tæt på 100.000 km, og maskineriet kører uden det mindste kny. Tanken viser næsten fuld, så det er bare der-ud-af på trods af kulden.

Der er fuldt blus på varmesystemet i Mazda’en, sædevarme og varme i rattet kører i højeste gear, og inden længe begynder varmen at brede sig i kabinen. En kik på tankmåleren siger, at vi fortsat har halv tank, og så går det videre.

Elbilen er noget anderledes. Der skovles sne, el-bilen beklager sig, når der ikke er en person i førersædet, så man skal helst snyde systemet via app, hvor man kan belaste batteriet ved at sætte bilen til at forvarme, så den er lun og varm, når man kommer ud klokken 08.00, men her er der en detalje, som mange bilejere tilsyneladende har glemt, for man kan også købe et oliefyr til sin benzin- og dieselbil, så her er der dømt uafgjort, for det er nu rart at komme ud til at lun bil en frostkold morgen.

Ulempen ved ellerten er, at den helst skal så i den hjemlige væglader, hvis man nyder finten med at forvarme bilen, men så snart bilerne ruller, ligger fordelen afgjort hos benzinbilen.

Ventetid og ladetid

I ugens løb skulle vi gøre det vanlige stop ved en ladestation, for at se hvordan den almindelige testbil artede sig, når den blev tilsluttet en såkaldt superlader.

Vi havde en god mængde strøm på batteripakken, så det var ikke pisket nødvendigt, og heldigt for det, for da vi var i nærheden af det store ladeanlæg, fulgte vi den opfordring man ofte får fra bilens vejfinder, – lav en U-vending så snart som muligt.

Start på opladning af en meget populær el-bil. Vi har fået et ladestik fra en såkaldt superlader, men tjek lige hvor lidt bilen slipper ind fra start. 37 kW. Testbilens officielle ladetempo er 145 kW, hvis ledningsnet og bilens elektronik tillader noget sådant. Ladetiden er beregnet til 50 minutter.

Køen til bare at få fingre i et ladestik på stationen, var ualmindelig lang, men det giver mening.

Elbilen har et markant højere forbrug af el, når det er koldt. Rækkevidden er tydeligt lavere, man skal lade oftere, og det er ikke den eneste ulempe, at man skal bruge mere tid til flere opladninger, man skal også være indstillet på at bruge mere tid på hver opladning, for dels er de kobberledninger der ligger i jorden ikke store nok til at flytte den strøm der ønskes, el-bilen har også et indbygget sikringssystem, der skal passe på bilens batteri, for det hele skulle jo gerne holde, indtil garantien er udløbet, så når det er koldt, lader man med lavere tempo end normalt.

Vi har flere gange haft opladninger, hvor vi har indledt med opladning, med noget der ligner 35 kW, nogle el-biler kommer aldrig at komme rigtigt op i tempo, de lader slet og ret for langsomt, når det er koldt, mens andre bruger en god mængde af den tilførte energi, til at varme batteriet op, så det bedre tåler opladning, men det sidste er ikke så almindeligt, for el-bilens indbyggede sikkerhedssystem er først og fremmest programmeret til at passe på batteriet, og så må ejer og /eller fører bare vente til tanken er fuld.

Bilens afgiver information om ladeforløbet, og her kan man se, at ladetempoet er begrænset til 38 kW.

Imens kører den lånte Mazda bare forbi alle ladeanlæg. Der er den vanlige trafik ved både Cirkle K, Shell og de andre, hvis vi skulle få brug for rigtig lang rækkevidde, tager det de berømte tre minutter inklusiv udlevering af en fransk hotdog, og så er vi videre.

Tilbage er der økonomien. Vi har købt ”billig” bil, selv om det kan gøre billigere, hvis man vælger noget andet, og den typiske ellert koster i dag fra lige under 200.000 til 250.000 kr, så vi har på forhånd brugt flere penge, og denne merpris skal så betales med lavere driftsudgifter, og her er det vigtigt at huske, at det er billigere at tanke en ellert, selv om man også her skal se sig for, for ikke at betale en for høj ”literpris”, en kWh svinger voldsomt i pris, men generelt er det billigere, forsikringen kan vi ikke tage i detaljer, da den er meget personlig, serviceomkostningerne på en benzin- og el-bil vil vi mene bliver meget identiske, hvis ikke det med tiden bliver for dyrt at skrue på en ældre ellert, som med sikkerhed har en kostbar udløbsdato, for når batteriet er otte år gammelt, er garantien udløbet og batteriets tilstand så medtaget, at rækkevidden en kold februar morgen er alt for begrænset til at give mening.

En velholdt Mazda 2 årgang 2018 med 100.000 km i bakspejlet kan købes for ca. 85.000 kr. Benzinforbruget er 15-16 km/l for de fleste og den halvårlige afgift er 840 kr.

Vi har således en investering på mindst 200.000 kr med lidt lavere driftsomkostninger end den brugte bil fra 2018, vi kan købe til de 85.000 kr. Benzinbilen årgang 2018 har ingen udløbsdato. Den kan for så vidt kører herfra og et godt stykke mod evigheden, hvis man vedligeholder bilen, det er til at betale for en ombyttermotor, når det bliver aktuelt, hvor prisen på en batteripakke i en standard ellert kan afskrække de fleste. Også de med god friværdi i boligen.

Det betyder, at el-bilen skal sælges igen inden for en kortere årrække. De ubekendte skal sælges videre til andre, så med en el-bil er man fanget i et mønster, der siger ny bil med jævne mellemrum, og lige nu er det kun de meget nye el-biler, der opretholder en fornuftig brugspris.

Ingen kender prisen på en seks år gammel ellert om fem år. Alle scenarier står åbne.

Den brugte benzinbil kan i princippet køre i rigtigt mange år til en begrænset udgift. Det forholder sig anderledes med el-biler, der har kostbar elektronik og et batteri med indbygget udløbstid.