Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

16. August '16 14:06 by Jørli Petersen

Klassisk Gran Turismo

Der er skruet op for køreoplevelse, udstyr og maskinekraft, når der står GT bag på en Peugeot 308, som er et herligt eksempel på en helt klassisk Gran Turismo, eller på dansk, en bil til den lange rejse.

Der er skruet op for køreoplevelse, udstyr og maskinkraft, når der står GT bag på en Peugeot 308, som er et herligt eksempel på en helt klassisk Gran Turismo, eller på dansk, en bil til den lange rejse.

Peugeot er berømmet for model 308, som både er kåret som Car of the Year i Europa og rost næsten uforskammet meget for sine køreegenskaber, som overstråler alt andet i Peugeot 308, som i SW udgave er endnu mere omgængelig i hverdagen end den 5-dørs, og hvis man ophøjer valget til model GT, rammer man plet på flere skiver med et enkelt skud.

GT i 308-regi må ikke forveksles med klassisk Peugeot GTI. GT står i dette tilfælde for alt det klassiske og næsten oprindelige, som handler om den idelle rejsebil. En bil med høj komfort bygget til det rejsende folk tværs gennem Europa eller andre kontinenter, og med 180 iltre dieselheste og en meget veltrimmet automatkasse, læner man sig blot tilbage i det gode sæde, og lader sig transportere.

Hvis man synes det går for langsomt i indersporet, lægger man sig bare ud til rækværket og giver gas, Peugeot 308 SW er næsten født til fast-track på de tyske motorveje, samtidig med man stadig sidder komfortabelt tilbagelænet i førersædet, med fuldt overblik over de helt synlige instrumenter, for 308 er også en Peugeot med lille rat, hvor man ser hen over ratkransen, og kan se samtlige informationer, uden en sort afrundet skive hen over det hele.

GT design

Peugeot lækre rejsebil har fået lidt ekstra udvendige detaljer, så forbipasserende ikke forveksler topmodellen med en skrabet indgangsdyt til 234.000 kr før metallak. Først og fremmest er de frække 18-tomme fælge noget der kun hører til GT-modellen, det samme gælder den dobbelte udstødning, den blå farve er også en kulør som kun findes til GT-modellerne, og hvis du ser en Peugeot 308 med rullede LED-lygter som blinklys, så er det en GT.

660 liters velordnet plads til bagage, med praktiske skinner, så man fastholde medbragt bagage.

660 liters velordnet plads til bagage, med praktiske skinner, så man fastholde medbragt bagage.

Hvad man ikke umiddelbart kan se er, at bilen er sænket i forhold til den knap så kraftige 150 hestes model. Sammen med 18-tomme fælge kan det tyde på en let ændret undervogn, en lidt anden afstemning som har stor betydning, når 180 heste skal have solidt fat i vejbanen, og den opgave har Peugeot løst med vanlig virtuositet.

Peugeot har i mange år haft en særlig evne til at lave den helt lækre undervogn, både til den komfortable familiebil og til GTI-bilen, og derfor er det ingen overraskelse, at en meget let stramning i undervognen stort set ikke mærkes.

Vægten er lagt på komfort, det har været en tydelige prioritet under bilen tilbliven, men derfor kan man godt lave en bil med lækre køreegenskaber, og det viser Peugeot med en fremragende undervogn der kan det meste, kpombineret med den vanlige lækre, direkte og meget hurtige styring, som har kendetegnet 308 siden den dukkede frem og blev Car of the Year 2014 i Europa.

Uændret plads

Peugeot model SW er betegnelsen for en stationcar, og nok engang kan man glæde sig over en helt flad bund, ingen grimme højre kanter der driller når tunge genstande skal ind og ud, og de 660 liters plads kan disponeres i mindre områder, takket være et par gode alu-skinner i siderne, så man kan holde gulvspanden på plads forrest i bagagerummet.

Læder, røde syninger og det lille rat, hvor man ser hen over ratkransen. Det er kun alt det i midterkonsollen der trækker ned i helhedsindtrykket.

Læder, røde syninger og det lille rat, hvor man ser instrumenterne hen over ratkransen. Det er kun alt det i midterkonsollen, der trækker ned i helhedsindtrykket.

Sæderne i kabinen er der også kælet lidt ekstra for, røde syninger i læderstuen viser tydeligt, at vi er kravlet op på prislisten, og netop prisen er måske den hindring, der holder mange væk fra en SW GT, selv om man får rigtig meget udstyr med i prisen.

Motormæssigt bør vi måske fremhæve, at Peugeot i modsætning til næsten alle andre, benytter ikke et, men hele to systemer til overholdelse af Euro 6 norm. Foruden AdBlue som benyttes af en række bilfabrikker, holder Peugeot fast i det PSA system, som blev introduceret i 2000. Et system med ekstra additiv, som med jævne mellemrum bruges til at hæve temperaturen i katalysatoren, så den kan brændes helt ren.

Peugeot 308 2,0 HDi SW GT

Det lille diskrete GT mærke på bagsmækken fortæller, at vi er i toppen af 308-programmet. De dobbelte rørhaler er også noget særligt for GT-modellerne.

Det lille diskrete GT mærke på bagsmækken fortæller, at vi er i toppen af 308-programmet. De dobbelte rørhaler er også noget særligt for GT-modellerne.

Pris: fra 233.990

Pris for testbil: 465.900 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

6-trins aut

180 HK v. 3750 o/m

400 Nm v. 2000 o/m

0-100 km/t: 8,6 sek

Tophastighed: 218 km/t

ECE-snit: 24,4 km/l

Kørevægt: 1425 kg

Totalvægt: 1950 kg

Trailer: 690/1400 kg

CO-2: 107/km

Pin It on Pinterest