Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

10. December '15 12:52 by Jørli Petersen

Klima-Mehari

CL 15.096.006Det er umuligt ikke at tænke på gode gamle dage og en af slut 60’ernes mest foretrukne, når det lange hår med tilhørende gevanter skulle flagre i vinden. Citroen Mehari var både en bil til distribution af hamp i alle former, den var flyttebus for slumstormere, og den var blot et eksempel på en hel generation biler, som udsprang af en af historiens mest legendariske biler, Citroen 2CV.

Nu vender Mehari tilbage, men i en helt anden form. Nu tænker man Citroen C3 Picasso, når man ser den nye Mehari, men bilen, der har det bedst omkring sanddyner, er helt anderledes end sin forgænger. Den gamle luftkølede boxermotor er udskiftet med en el-motor, og E-Mehari, som er det fuld navn til nyheden, har fået sin debut i Paris, mens Cop 21 kæmper for en klimaaftale.

E-Mehari er udviklet i samarbejde med franske Bollore Group, som står for alt det med batterier og elmotorer, men E-Mehari er mere end blot et indslag i forbindelse med et klimatopmøde, E-Mehari sættes i produktion, men endnu kan vi ikke sige noget om pris og om bilen måske kommer til Danmark.

E-Mehari kommer i fire farver. Dertil skal man vælge en af to farver til det aftagelige tag, og endelig skal man vælge farve på den kabine, som helst skal undgå en omgang dansk sommerregn, selv om det ikke skulle have nogen betydning.

E-Mehari har plads til fire, den har en tophastighed på 110 km/t og rækkevidden på en fuld opladning er 200 km i bykørsel. E-Mehari kan oplades på ladestandere i det offentlige rum, men den kan også klare sig en almindelig tykkelse støvsugerledning i en helt almindelig stikkontakt med 10A fra sommerhuset, men så tager det også 13 timer, før der igen er fuld knald på samtlige batterier.

Fra slumstormernes foretrukne til den lille indsatsstyrke, til mormors stikkontakt i sommerlandet. Mehari er også i nyeste generation et alternativt køretøj.

Fra slumstormernes foretrukne til den lille indsatsstyrke, til mormors stikkontakt i sommerlandet. Mehari er også i nyeste generation et alternativt køretøj.

Pin It on Pinterest