Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

18. September 10:38 by Jørli Petersen

Koreansk forstærkning

Iveco vil ikke forsøge sig med en mindre varebil. I stedet har man været i Korea, hvor man har lavet en fiks aftale med Hyundai.

Iveco er kendt for tunge lastbiler og varebiler, der snupper det daglige slid og det tunge læs, men de er ikke kendt for mindre varebiler, – og det er en mangel, har Iveco erkendt.

Frem for at forsøge sig på et ukendt område, har man set sig om i landskabet og hentet hjælp i Korea, hvor man har indledt et samarbejde med Hyundai, som meget praktisk har en MPV, der let kan omformes til en varebil i den lette klasse.

Hyundais udgangspunkt hedder Staria, bilen er ikke på det danske modelprogram, men i Tyskland fås bilen i to udgaver og med dieselmotor, men Iveco har valgt udelukkende at gøre bilen til en ellert, og navnet på nyheden er Iveco eMoovy.

Bilen har debut på IAA i Hannover, den kommer på markedet allerede i år, og Danmark er et af de lande, der får bilen med det samme. Oversat til dansk betyder det, at bilen er klar inden nytår.

Når man ikke har det i størrelse, må man have det i udnyttelse. Dette er varekasse med 100 procent udnyttelse.

Fra Hyundai Staria til Iveco eMoovy er der tale om en vigtig ændring. Hyundai leverer bilen som en slags chassis. En bil med ramme og førerhus, og så klarer Iveco resten.

Derfor fås eMoovy i to udgaver. Som det førnævnte chassis og som kassevogn, hvor man i høj grad går ind for rette vinkler. Det er så kantet og vinkelret som det kan blive, og der er tale om en varekasse, der har optimal udnyttelse.

Totalvægten på eMoovy starter ved 2,5 ton, og det er en vægtgrænse, der kan gøre ondt på en række konkurrenter. Pludselig skal alle de kendte til at forholde sig til Iveco, og det betyder især fornyet konkurrence i den populære 3-ton klasse.

eMoovy er en omvendt varebil. Udgangspunktet er en personbil, og det ses tydeligt i kabinen.

eMoovy har en nyttelast op til 1,5 ton, det vil så være den store version med det lille batteri, og den største udgave af eMoovy vejer 3,5 ton.

Batteripakkerne er enten 63 eller 76 kWh, der tales om rækkevidde op til 320 km, vi formoder det er WLTP kilometer, og det understreger, at Iveco mener eMoovy er en varebil til bykørsel, og set i det store billede, er det bilen, der skal sørge for transport de sidste kilometer.

Hyundai Staria er udgangspunktet for den nye letvægts Iveco.

Elmotoren er på 218 HK og tophastigheden er sat til 120 km/t. Igen en hastighed der synes afpasset til de større danske byer med en lille afstikker til motorvejen.

Der er endnu ikke priser på den nye Iveco eMoovy.

Iveco køber en Hyundai chassis med førerhus. Iveco klarer resten, og detfor er eMoovy som chassis den enkle bestilling hos Iveco. Her ses eMoovy som chassis, som kølebil og som klassisk kassevogn.

Pin It on Pinterest