Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

18. January 15:09 by Jørli Petersen

Kuga make-up

Godt nyt til kommende Kuga-ejere. Trailervægten stiger fra 1500 til 2100 kg, som på den måde forvandler Kuga til en “rigtig” trækker, hvilket vil sige en bil med mindst 2000 kg som tilladt trailervægt.

Ford er det snart tidligere store bilmærke, der undergår meget store ændringer i 2024. Fra at være et dominerende bilmærke med egen samlefabrik og havnekaj i Sydhavnen, overgår Ford i løbet af året til en privat importør, og hvad der skal ske med det nuværende hovedkvarter i Ballerup, er fortsat uafklaret.

Det er Nic. Christiansen gruppen, der overtager importen af Ford i Danmark. På den måde kommer Ford til at dele opmærksomhed med biler som Hyundai, BYD og nogle indiske bilmærker, og på den måde kan man sige, Ford vender tilbage til Jaguar omend i en ganske anden rolle.

Hvad der skal ske med det nuværende Ford forhandlernet er også uvist. Nic. Christiansen gruppen er i forvejen ejer af Terminalen, hvor Ford kunne blive et godt supplement, måske et springbræt til udvidelse af forretnigen, men det betyder også, at Nic. Christiansen gruppen pludselig bliver storsælger af varebiler på det danske marked, og det er noget helt nyt for Kolding-virksomheden, hvor tidligere tiders tiltag pænt sagt har været mangelfulde.

Mens Fords danske fremtid blæser i vinden, forsøger Ford at holde liv i sit absolut bedste aktiv. Ford Kuga.

Danmarks suverænt mest populære og solgte plug-in hybrid får en opdatering eller en gang make-up, og det er ikke kun et frontgitter og lidt lygter, der er nyt på Kuga.

To nyheder falder i øjnene. Motoren er den samme målt på antal af cylindre og volumen, men effekten ryger i vejret. Fra en total pose kræfter på 225 HK, ryger den samlede max effekt nu op på 243 HK, og det er ikke billige el-kræfter fra systemet, der står bag den forbedrede effekt, det er 2,5 motoren der stiger fra 152 til 180 HK, ligesom bilens automatgear skulle have fået en opdatering.

Hele drivlinjen er blevet så meget bedre, at Ford også skruer op for den maksimale trailervægt, der går fra 1500 til 2100 kg, hvorefter vi er tilbage ved de mere almindelige tilføjelser ved face-lift, hvor skærmstørrelsen midt i bilen igen har fået vokseværk. Den model vi forventer står klar til salg i løbet af foråret, er udstyret med lidt mere musik og en skærm på 13,2 tomme, og mens bilen af typen plug-in hybrid er i tilbagegang, er det fortsat Fords største aktiv.

Mere info på en større skærm i den næste Kuga, men man kan nok ikke se, hvad der skal ske med Ford, når man skifter til privat importør i løbet af året.

Af et samlet salg på 7599 personbiler i 2023, var de 4425 Ford Kuga.

Fords nummer to på salgslisten er Mach-E, hvor man solgte 1836 enheder i 2023, hvor man også måtte sige farvel til en tidligere topsælger som Fiesta. Der er ikke længere noget der hedder Mondeo på modelprogrammet, og en model som Focus solgte kun 395 eksemplarer i 2023.

Det er denne udvikling eller tilbagegang om man vil, der ligger bag Ford Motor Co’s beslutning om at trække sig fra Danmark. Ford er i konstant tilbagegang i Europa, og det helt store spørgsmål i det nuværende forhandlernet må være: Hvad skal der ske i 2024? Hvad er den nye importørs planer med mærket Ford?

Endelig skylder vi at sige, at der endnu ikke er priser på den nye Kuga PHEV. De ventes klar i løbet af februar måned, men kig bare på de nuværende priser, der har været udsat for endnu et begærligt indgreb fra regeringens konstante trang til afgifter, men vi tror priserne er sådan nogenlunde som vi ser prisdannelsen midt i januar måned.

Ny farver og nok så vigtigt for en PHEV, en forbedret benzinmotor. Det er fortsat 2,5 motoren der ligger i Kuga, men benzindelen effekt øges fra 150 til 180 HK.

Pin It on Pinterest