Kultbil med hjælpemotor

Kultbil ja, hjælpemotor ja, endda på flere måder, for den trimmede, lette og velkørende kurvesvinger Swift, passer slet ikke til sløj-bens mild-hybrid motor. Det føles næsten som en reservemotor, som blot skal fragte bilen ud af indkørslen, før man kan affyre den rigtige motor.

Suzuki Swift er kult. En bil med sin egen fanklub, en bil der næsten kalder på drenge og piger, som godt kan lide at køre lidt sjovt, kan lide at køre i en bil der ser lidt anderledes ud, og selv om Swift er gennemgribende ændret på mange leder og kanter, er bilen tro mod sit design. Man er ikke i tvivl om bilen er en Swift, men ny Swift er flere biler i en, hvor den tidligere var den samme bil med lidt forskellig motorisering.

Ny Swift har endelig fået den turbomotor den fortjener, skrev vi efter første tur bag rattet, mens testbilen er noget ganske andet. Det er Swift med den 1,2 motor vi kender fra både Baleno og Ignis, en 1,2 liters med to indsprøjtningsdyser tilsat Suzukis helt egen form for hybrid, en løsning der giver lidt ekstra heste og lidt hjælp til igangsættelse og acceleration, officielt er det 50 Nm vi taler om, og vi har tidligere tilkendegivet, at vi kan mærke mild-hybrid systemet. Vi har også konstateret, at det giver lidt flere kilometer på literen, og mens vi sagde OK til mild-hybrid maskinen i Ignis og Baleno, er vi meget mere i tvivl, når det gælder Swift.

Det er som om de to ting ikke passer sammen. En lidt for stor fod i en sko der klemmer, og hvis man er til køreglæde og lidt fest i sving og rundt om hjørner, vil det afgjort give vabler på hel og tå.

Overskriften kunne være – på det jævne – men det er ikke negativt ment. Til gengæld er vi lidt triste over den 5-trins gearkasse. Det ku’ være bedre.

Vægttab a la Baleno

Suzuki bør kåres som meste i vægttab. Det er ikke så svært at pille 50 kg ud af en bil der vejer et par ton, men at pille 130 kg ud af en bil der vejer lidt over 1000 kg, er ikke kun vanskeligt, det er en meget vanskelig kunst.

Når man samtidig formår at give bilen en passende vridningsstivhed i karrosseriet, er resultatet endnu mere fornøjeligt, for lav vægt er en vigtig nøgle til både køreglæde og god økonomi, og så går vi til det helt glædelige ved ny Swift, for selv om bund, konstruktion og ide er fælles for Baleno og Swift, har Swift fået den fastere undervogn, vi efterlyste da vi havde Baleno til test.

Swift er af natur festlig, folkelig og fornøjelig. Det er bilen der elsker kurver og sving, det er en bil med sjælden dynamik for klassen, men foruden motoren har vi også et par andre indsigelser, for vi må leve med lidt rigelig hjulstøj, der synes at komme fra baghjulene, og så har vi også en anelse om lidt vindstøj ved forstolperne.

Mere underholdning, et andet eksempel til tidsfordriv når man holde i kø.

Når man køber topudstyr, får man masser af ekstra underholdning. Et eksempel.

Swift er meget følsom for næsten lukkede sideruder, – ruderne skal være helt lukket i bund, for at holde suset helt nede, og endelig må vi også sætte et meget lille minus ved bilens retningsstabilitet ved højfart på motorvej.

Det sidste skal dog ikke lægges Swift til last, for Suzuki har først og fremmest ønsket at holde fast i de køreegenskaber, der har gjort bilen til kult, og opgaven er løst. Vi fornøjes over bilens styring, god vejføling med hurtig og præcis styring, og de løsninger Suzuki har valgt for at fremelske netop disse egenskaber, er ikke de samme der giver retningsstabilitet med høj hastighed. Derfor er der ikke den mindste form for skæm til Swift for at kræve lidt mere styring ved højfart på motorvej.

Fest eller kedelig?

Kabinen i Suzuki Swift er typisk Suzuki. Den arbejder med samme opbygning som vi har set i Baleno og Ignis, man holder fast i de ting der har fungeret godt i generationer, så ingen grund til ændring. Der er tilsat en række nye systemer og sikkerhedsdetaljer, også her er alt som det bør være uden at være enestående, og det samme kan vi sige om førersæder, den trykfølsomme skærm med mange funktioner, plastkvalitet og bagageplads, her er Swift på mange måder det gyldne gennemsnit, men det helt afgørende må være, at Suzuki Swift har en form for todelt personlighed.

Standard når det gælder bagageplads med lidt rigelig indvendig læssekant.

Den noget mere festlige turbo med noget at det antrit vi konsekvent efterlyser i en Swift, den kommende topmodel med 1,4 liters turbomaskine og så denne 1,2 Mild-Hybrid.

Vi ser stort på de tre HK og de 50 Nm man får i tilskud, vi ser også stort på den lidt bedre økonomi, for motor og bil passer ikke sammen.

Suzukis hybridløsning er til Ignis og Baleno ikke til Swift. Det er en kedelig personlighedsspaltning vi finder i modelprogrammet, og selv om nogle mennesker vil være fristet af den lavere pris og en pæn benzinøkonomi, er det den forkerte version, hvis man ønsker en ægte Swift.

Lad os sammenligne denne udgave af Swift med en Ford Mustang med 4-cylindret motor, -nej vel?

Suzuki Swift 1,2 Mild-Hybrid Excl

En del af hemmeligheden bag Swift er et næsten voldsomt vægttab. Kørevægten er under 1000 kg, og det er trods alt lettere at få lette biler til at køre inspirerende, end det er at få tunge biler til at gøre det samme. Når man samtidig gør sig umage som Suzuki, kan resultatet kun være vellykket.

Priser fra: 129.990 kr

Testbilen koster: 169.990 kr

Motor: 1,2-liter 4-cyl

5-trins man

90 HK v. 6000 o/m

120 Nm v. 4400 o/m

0-100 km/t: 11,9 sek

Tophastighed: 180 km/t

ECE-snit: 25,0 km/l

Kørevægt: 965 kg

Totalvægt: 1365 kg

Trailer: 400/1000 kg

CO-2 g/km: 90 g/km