Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

18. July '17 10:44 by Jørli Petersen

Kun 400 Yaris til Europa

Det bliver kun til 400 eksemplarer af næste års Toyota Yaris GRMN i hele Europa. Dansk pris for sporty Yaris med 210 HK bliver 485.000 kr.

Toyota laver lige et  ”Ford GT” salgsfremstød med den kommende Yaris GRMN, der er navnet på den begrænsede, men også sportslige Yaris, der ruller ud fra fabrikken i Frankrig i starten af 2018.

Salget af Yaris GRMN starter på nettet den 27. juli, samtidig med startflaget sænkes til det finske VM rallye, hvor den mest pumpede af alle Yaris stiller til start.

Rallye versionen af Yaris yder omkring 380 HK, gadeversionen, hvor N i modelbetegnelsen står for Nurburgring, lægger 210 HK, og det er en pæn ydelse til en bil der vejer 1125 kg, incl. radio, navigation og alt andet i dagligdags luksus.

Toyota har også sat pris på Yaris i begrænset oplag. I danske kroner er det med afgift 485.000 kr, og Toyota går endda så langt, at man også oplyser om udbetaling på 20 procent og månedlige afdrag, men mon ikke de 400 eksplarer fordelt i hele Europa, bliver købt af det mere købestærke publikum, og langt hovedparten af de 400 biler sælges i lande, hvor man slet ikke har hørt om grimme ting som registreringsafgifter på nye biler.

Vil man sikre sig en Toyota Yaris GRMN skal man holdt sig til den 27. juli, her gælder det om at komme på listen over de, der ønsker at reservere en sporty Yaris. Hvis man er blandt de første 400, får man tilsendt en købsaftale, mens øvrige bliver sat på venteliste, blot for det tilfælde, at en enkelt af de første 400 skulle få kludder med postvæsenet.

Toyota Yaris GRMN, hvor de sidste bogstaver står for Gazoo Racing tuned by Meister of Nürburgring

Luksus i en sporty bil med forhåbentlig sporty køreegenskaber.

Pin It on Pinterest