Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. October '15 21:00 by Jørli Petersen

Kun til proffer

P1090873Isuzu er tilbage på det danske marked, og det var været et ganske langt tilløb fra den nye importør. Ordet krise fortæller kort om en ganske lang forsinkelse, men nu er der måske lidt utilsigtet timing i systemet, for en stribe nye pick-up biler er på vej, og selv om D-Max ikke er en ny model, er den ny i Danmark, og har fået et forspring på godt og vel et år, som den nye importør passende kan bruge til at udbygge sit forhandlernet, som indtil videre er begrænset til den del af Danmark, der ligger vest for Lillebælt.

D-Max er en klassisk pick-up. Opbygningen og konstruktionen er lige ud ad landevejen, den har en rigtig godt 4-hjulstræk med reduktionsgear, men ikke med diverse låse og spær, som man finder på helt ægte off-roadere.

P1090875

Denne type pick-up kaldes også for 1-ton klassen, her mangler Isuzu D-Max 15 kg for at ramme plet, et par konkurrenter kan præstere bedre nyttelast, men D-Max har en meget stor fordel i trailervægt, som er på usædvanlige 3500 kg, dog med det forbehold, at vægten på det samlede vogntog ikke må overstige 6000 kg, så med 3500 kg på krogen, er der ”kun” plads til 485 kg på det åbne lad.

Høj gearing

Isuzu D-Max fås med to typer kabine og to typer gearkasse. Motoren er altid den samme, en 2,5 liters med to turboladere, og motoren virker overbevisende. Masser af rå power alle de rigtige steder, stort kraftoverskud allerede fra 1500 omdrejninger, men også en ganske diskret maskine, ikke for meget larm i kabinen, og så er olieforbruget en lille positiv overraskelse, ved normal kørsel på lande- og motorvej, kan vi holde forbruget mellem 12,5 og 13,0 per liter som pænt for denne type bil.

P1090874

Vi kunne også konstatere, at på motorvej er forbruget følsomt for vindretning. Modvind koster en del op oliekontoen, her skal der slækkes på tempoet hvis man vil køre økonomisk, og så kan vi give en ”over middel” karakter for bilens komfort og køreegenskaber, som rettede sig gevaldigt, da vi fik justeret bilens noget skæve dæktryk.

Den gode komfort og relativt lave støj kombineres med en pæn mængde udstyr, og så får D-Max et helt usædvanligt plus. Bilens viskere. Det er med stor sikkerhed det viskersystem, som renser den største del af forruden. Aldrig har jeg oplevet en så tynd rand af urenset forrude. Man skal over i højre side for at finde snavs på ruden, men ellers er synsfeltet det bedste jeg har oplevet i mange, mange år.

Vi bemærket også den tårnhøje gearing i 6. Bilen kører ca. 110 km/t med 1500 omdrejninger, så der er ikke det vilde kraftoverskud på almindelige landevej, men der spares på olien når vi ruller 80-90, mens selve gearskiftet også kræver en kommentar, for det er længe siden, jeg har kørt med så slasket og upræcist gearskifte. Et ægte old-timer system, som kræver lidt tilvænning.

Isuzu kalder bilen for den helt rigtige pick-up til proffer. Et meget godt skudsmål til en pick-up i Danmark, hvor køberne er 99 procent proffer, og til de der ikke kender Isuzu fra den tidligere danske periode, hvor man både man ægte off-road med navnet Trooper og kassevogne, som senere blev solgt under Bedford navn, kan vi oplyse, at det er ægte japansk kram, stor stabilitet og holdbarhed, typisk japansk garanti, og så overlader vi alt det med service og priser til de ægte proffer der køber og sælger proff-biler.

Her nøjes vi med at sige vor mening om genopstandne Isuzu, som kommer godt fra start med D-Max, og måske har Isuzu mere i ærmet med årene.

Isuzu D-Max 4×4 Ext Cab kort:

P1090879

Pris excl moms 229.990 kr

Pris incl moms 274.414 kr

Motor 2,5 R4 Twin turbo

4-hjulstræk med reduktionsgear

HK 163 v. 3600 o/m

Nm 400 v. 1400-2000 o/m

Kørevægt: 2015 kg

Totalvægt: 3000 kg

Max trailer: 3500 kg

Max vægt vogntog: 6000 kg

Totallængde 529,5 cm

 

Pin It on Pinterest