Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. February 12:30 by Jørli Petersen

Kurs mod stranden

En af tidens smukkeste biler, Mercedes E-klasse, kommer selvfølgelig også som cabriolet.

I den triste vinter er det ekstra rart at tænke frem i tiden mod den lune sol og milde vinde. Hvis den varme tid på året skal være ekstra god, kan man krydre den med den nye Mercedes CLE Cabriolet, og man kan sagtens sige selvfølgelig, for det er helt naturligt, at denne model måtte komme, endda på en sådan måde, at det hele kommer til at stemme med sol og sommer.

En diesel og to benzinere, hvor dieseludgaven er den billigste.

Bilen kan bestilles nu, og når det er gjort, skal man kun holde øje med bøgeskoven, for når de første blade folder sig ud, står den nye CLE Cabriolet klar til den danske sommer, så det eneste man skal tage stilling til i en trist februar måned, er hvilken udgave af en af tidens absolut smukkeste biler, – E-klasse, der skal have ærespladsen i indkørslen.

Noget nyt. En vindafviser på den øverste del af forruden. Mon ikke Mercedes har puslet godt og grundigt med den detalje, før man slipper den ud på en serieproducerede bil?

Ny CLE Cabriolet kommer med en række kendte motorer. Nogle vil måske nok undre sig lidt, når de ser en diesel i bunden af modelprogrammet, en CLE Cabriolet 220d, men rolig nu, det er den mest rene af alle udgave af den nye model CLE, for det er en dieselmotor, der er målt til at have et rundt nul i udledning af partikler, og diesel udleder som bekendt mindre CO2 end benzinbiler, så måske var det alligevel værd at overveje en 220d med 197 HK, som i overflod er forsynet med det Mercedes kalder powerboost på 23 HK, og så noget ganske nyt, et såkaldt momentboost på hele 205 Nm, til ekstra glæde for det man kan kalde de glemsomme, som ikke rigtigt gider skifte gear, og bliver fanget i et for højt gear, når der pludselig skal gives gas, men på den anden side, – hvordan kan man overraske Mercedes 9-trins automatkasse?

Værsgo at ta’ plads.

Mindste benzinudgave af ny CLE Cabriolet er ligeledes en 2-liters, men den tillader sig alligevel at hedde noget med 300. Rent snyd. Motoren lægger 258 HK, også her er der boost af begge typer, så spidseffekten for den mindste benziner er 281 HK, mens max moment for den kraftigste model Cabriolet må være 705 Nm for den store model 450 CLE Cabriolet, der er en klassisk 6-cylindret Mercedes maskine, der lægger 381 HK før vi begynder at medregne de 23 HK, som er den lille ekstra bonus til samtlige varianter af den smukke, åbne Mercedes.

Og prisen: Dieseludgaven koster før ekstra måtter og andet ekstraudstyr 945.000 kr. Den store 450 med 6-benet maskine koster 1.251.000 kr, og så har vi ikke prisen på den billigste benziner, men vi gætter på en pris omkring 1.050.000 kr.

Lukketid

Pin It on Pinterest