Lammetæv

Tesla Y er tidens klart mest solgte bil, eller måske mere korrekt, den bil der bliver registreret i størst antal, for det er ikke alle Tesla Y, der købes af private danskere. Alligevel. Teslas prisstunt har givet bonus, – så hvornår følger konkurrenterne efter?
Tendensen fra marts måned fortsætter, og de mange bilmærker der har holdt vejret, for at se om ikke kunderne ville vende Tesla ryggen, kan godt ånde ud igen.
Kunderne har ikke vendt Tesla ryggen.
I april måned uddelte Tesla både lammetæv og bøllebank til alle konkurrenterne, også dem vi kalder for helt almindelige biler, for den mest nye indregistrerede bil i april måned er Tesla Y med 626 biler.
Nummer to er Ford Kuga, mens Tesla 3 er nummer fire på top-10 listen for april måned.
Nærmeste konkurrent til Tesla er VW.
Det tyske mærke har ganske klogt sat prisen ned på ID.4, og det har givet bonus. ID.4 er nummer tre på listen over el-biler i april måned, men vi kikker langt efter en række af de håbefulde bilmærker, som har ambitioner, men tilsyneladende ikke købertække, så hvor længe vil især kineserne trække pinen, før de tvinges til at følge Tesla.
| TOP-10 april 2023 | ||
| Tesla Y | 626 | |
| Ford Kuga | 381 | |
| Hyundai i10 | 295 | |
| Tesla 3 | 289 | |
| Volvo XC40 | 271 | |
| Toyota Yaris | 261 | |
| Kia Ceed | 250 | |
| Audi A5 | 239 | |
| Hyundai i20 | 237 | |
| Cupra Formentor | 236 |
Kia er et af de mærker, der har sat prisen i vejret. Der er indregistreret 85 Kia EV6 i april måned, og vi gætter på, at det er biler, der er bestilt for længe siden, for Kia har haft problemer med at levere. Det koreanske mærke blev nærmest væltet bagover af den succes, der fulgte i kølvandet på de internationale titler Kia hentede med netop EV6, og med en plads som nummer 10 på listen over de mest solgte ellerter i april, mangler vi både Hyundai, men også alle kineserne, hvor vi især holder et skarpt øje med Polestar, ligesom vi er overrasket over, at MG slet ikke er blandt de 10 mest solgte ellerter i april måned.
Især fordi MG har to af de måske mest interessante modeller for den typiske danske køber, hvor pris er meget afgørende.

Vi efterlyser især MG på top-10 listen over populære ellerter.
Plug-in bilerne sælger hele tiden færre og færre biler. Det er Ford, Volvo og MG der sælger flest plug-in biler, og hos Volvo er det XC40 der sælges som PHEV. Halvdelen af det samlede XC40 salg er PHEV.
Til april måneds top-10 kan vi tilføje, at Hyundai ser ud til at have godt fat i de bilkøbere, der vælger små, praktiske biler, mens Kia med Ceed mere og mere har overtaget rollen som den mest populære familiebil.
Audi A5 på en top-10 liste? Der er nok et leasingselskab eller et udlejningsselskab, der har købt en solid bunke biler.
| El-biler top-10 april 2023 | ||
| Tesla Y | 626 | |
| Tesla 3 | 289 | |
| VW ID.4 | 223 | |
| Skoda Enyaq IV | 200 | |
| Audi Q4 e-tron | 193 | |
| Renault Megane | 189 | |
| BMW i4 | 159 | |
| Volvo XC40 | 140 | |
| VW ID.5 | 95 | |
| Kia EV6 | 85 |
