Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. June '20 09:08 by Jørli Petersen

Lang 4-Serie

At tænke sig, en BMW 4-Serie af typen M, med tilført et 48V slatten-hybrid system. Det bliver virkelighed fra oktober 2020.

Til oktober sender BMW den nye 4-Serie Coupe på markedet. Priserne er ikke lagt endeligt fast, men det er helt sikkert, at den nye 4-Serie fås med det vi spøgefuldt kalder ”slatten-hybrid”, mens de mere seriøse formilder udtrykket til mild-hybrid.

Systemet der er sat på 4-Serien, er et 48V system, som i bedste fald skal give 11 HK ekstra. Et lille plus der sættes ind ved overhaling eller kraftig igangsætning, og lad os nøjes med at sige, – vi ser frem til at finde ud af, om BMW’s system virker mere overbevisende, end de systemer vi allerede har afprøvet af samme type.

BMW udfører selvfølgelig alle former for krumspring for at få nedbragt de officielle tal for CO2, så man ikke får EU strafbøder i nakken, og et andet trick man udnytter på den nye 4-Serie Coupe, er et mere vindglat design.

BMW laver nok engang om på den karakteristiske “nyre” front. Er det vellykket?

BMW bliver hele tiden ved med at lave om på den berømte nyre på fronten. Om BMW’s karakteristiske kølergitter er vellykket på ny 4-Serie, må være op til smag og behag, men vi ved, at bilen er blevet hele 12,8 cm længere, og det sker selvfølgelig i designets hellige navn, og lækkert vindglat design giver samtidig kontant afregning i flere kilometer per liter ved høj hastighed, så der er dobbelt gevinst.

Den nye 4-Serie får også længere akselafstand, 4,1 cm for at være præcis, og så er det også en god nyhed, at sportssæder bliver standard på samtlige udgaver af ny 4-Serie Coupe.

Klassisk BMW indretning så man hurtigt føler sig hjemme bag rattet i den nye 4-Serie.

Motorprogrammet topper i model M440ixDrive, en spændende bandit med træk på alle fire, den uhyggeligt lækre 3-liters række 6’er i næsen, der sammen med slatten-hybrid skulle kunne nå op på 374 HK.

De mindre men sikkert også mere almindelige udgaver bliver 430 og 420, begge er desværre begrænset til at køre med 4-cylindret maskineri, de lægger henholdsvis 258 og 184 HK, mens programmets enlige diesel, en 420d præsterer 190 af de seje sydtyske heste. 420d bliver vil også være udstyret med samme type 48V mild-hybrid, som i løbet af kort tid bliver monteret på intet mindre end 40 forskellige modeller fra BMW.

Længere, mere aerodynamisk og optimeret på alle leder og kanter. Priserne på ny 4-Serie kommer kort før dansk salgsstart.

Pin It on Pinterest