Langt til Milano
Navnet er Milano, og bilen hedder Alfa til fornavn. Indtil videre lyder det som noget rigtigt spændende, også fordi størrelsen er B-klasse type SUV, og betegnelsen kan godt forsvares, fordi der findes en model med træk på alle fire. Den gode nyhed om den nye Alfa Milano må være, at denne model er tilgængelig med forbrændingsmotor, og så snart man har hørt det, stiger forventningerne, men som vi har valgt som overskrift, – der er langt til Milano.
Den nye Alfa har designet med sig. Det er typisk Alfa, det er typisk italienske bilstreger, og teamet der har bygget den nye Alfa Milano, er det samme som det team, der byggede Giulia, spørgsmålet er blot, hvad har de fået lov til, og hvor har regnedrengene trykket på fuld-stop knappen?
Når vi er lidt bekymret ved udsigten til en meget veldesignet bil, er det fordi, der dukker en lang række kendte Stellantis motoriseringer op. Den elektriske udgave af Milano er den nogenlunde nye drivlinje med 156 HK og ”kun” 54 kWh som igen begrænser rækkevidden til 410 km.
Var der nogen der hviskede by-ellert?
Den elektriske Milano fås kun med forhjulstræk. Træk på alle fire er forbeholdt benzinudgaven, der findes i to varianter. Med og uden 4WD. Motoriseringen er den samme, det er den 3-benede 1,2 motor med 136 HK, det er en motor, der er kendt fra en meget lang række Stellantis-modeller, som endnu engang stikker næsen frem, og med det omfattende brug af 1,2 motoren, begynder vi at forstå, hvorfor det daværende PSA valgte at skære en cylinder af motorblokken. Det er ren besparelse, hver gang der triller en motor af samlebåndet.
Når vi udviser en vis mængde skepsis over for ny Alfa Milano, er det især med henblik på motoriseringen. Bevares, 1,2 varianten er tilsat mild-hybrid af typen 48V, vi ved det kan give lidt ekstra hist og pist, men vi ved også, at man kan trække fra på benzinmotoren, men samtidig opretholde en max effekt på 136 HK, mens man fra Alfas folk også benytter ord som køreoplevelse.
Vi må selvfølgelig stille spørgsmålet? Hvilken type køreoplevelse? En køreoplevelse kan jo være flere ting.
Tilbage står at sætte den nye Milano endeligt i bås. Milano er en søstermodel til Peugeot 2008, så det behøver ikke at være så ringe endda, som Jydedemokraterne vil udtrykke det, hvis regeringen bortfalder ideen om Co2 afgift på dansk landbrug, men at strække elastikken til også at give bilen en ægte Alfa karakter. Der er nok et stykke vej.
Derfor efterlyser vi de rigtige Alfa motorer. Hvor er de henne? Er de smidt i brokkassen til fordel for noget 3-benet, som Alfa ikke kunne drømme om at udvikle?
En anden ubekendt er den danske fremtid for Alfa Milano. Indtil videre er der planer og priser på en lang række markeder, men ikke for Danmark. Her lyder meldingen: Ingen planer.
Derfor kan man godt tvivle på Alfa og på Alfa Milanos danske fremtid og ikke kun Milano, men mærkets fremtid i det hele taget. Siden Alfa overgik til K.W. Bruun, er det gået stejlt ned ad bakke. Det er som om K.W. Bruun ikke gider Alfa. I skrivende stund er der kun seks danske forhandlere, og de lever ikke af Alfa. Det italienske mærke med bunkevis af køreglæde, er stoppet ind bag andre bilmærker, for eneste model på det danske marked, er den forholdsvis nye Tonale, som den danske importør K.W. Bruun fik nedtonet, så ingen opfattede, at der var kommet en ny model Alfa på markedet. Til orientering skal vi tilføje, at prisen på Tonale starter ved 520.000 kr, – og det er jo også en måde at sige ”rend mig” til mulige danske købere.
På den baggrund har vi kun meget begrænsede forhåbninger til ny Milano på det danske marked.