Leapmotor gange to

Leapmotor satser på at have seks forskellige modeller på markedet senest i 2028.
For mindre end en måned siden kunne vi sætte navn på to nye kinesiske bilmærker. Et af de to er Leapmotor, som er endnu et meget nyt kinesisk bilmærke, og da Leapmotor har lavet en aftale med Stellantis, som giver bilkoncernen alle rettigheder til salg uden for Kina, kommer er det ingen overraskelse, at den danske importør er Wismo Group, der er det nye navn for den importvirksomhed, der har afløst K.W. Bruun.
Når kineserne har lavet den aftale, er det sikkert fordi Stellantis både kan sende Leapmotor til Europa og USA, de to markeder for ellerter, for efterspørgslen efter ellerter er sikker ikke voldsom i Nigeria, Iraq med flere.
De to modeller Leapmotor der kommer til Danmark, er B10 og nyheden B05. Der er ikke noget nyt om den mest solgte Leapmotor C10, men Leapmotor er kendt for flere ting, for det kinesiske bilmærke er allerede på flere europæiske markeder.
Her er mærket blevet kendt for lave priser, langsom opladning og det der kan beskrives som knap så elegante køreegenskaber. Længere vil vi ikke gå, før vi selv har været bag rattet i Leapmotor, men som det er velkendt i Danmark, så er lave priser en rigtig god kur for en begyndende tvivl.
Vi kan også konstatere, at Leapmotor sælger biler med benzinmotor, så mærket har en form for hybrid, mens de to der er på vej til Danmark, er ægte ellerter.

De to første modeller fra Leapmotor bliver B05 og B10. Begge skulle være rigtigt billigere. Hvis vi oversætter de priser vi ser det store udland, kan det blive priser fra 180.000 kr og 200.000 kr for de to modeller på vej.
Model B10 er en SUV-type i størrelse Golf/Astra/308/Corolla klasse. Den har to batteripakker på 56,2 eller 67,1 kWh, det skulle kunne omsættes til 361 eller 434 WLTP kilometer, mens den model vi mener er mest interessant er model B05, der havde debut på IAA i München tidligt i september.
Her har vi en klassisk 5-dørs. Igen i C-segmentet, så mere Corolla/308/Golf størrelse.
B05 er et statement fra Leapmotor, lød det under præsentationen i München, og det er begrænset hvad vi ved om C05, men vi kender Leapmotor som et mærke med klassisk baghjulstræk og motorer med lidt over 200 HK, så vi gætter på det er, hvad vi kan forvente.
Det er også interessant, at Stellantis skulle have en ukendt størrelse ejerandel af Leapmotor, men igen er det vanskeligt at finde ud af, hvad der er op og ned, for Stellantis er for en stor del ejet af kinesisk kapital, så typisk for kinesiske biler, er det hele rodet sammen i en gigantisk gryde, som en større gang rusk-om-snusk gryderet.
Et kæmpe udvalg
Danske Wismo er slet ikke ukendt med kinesiske gryderetter. Tjek blot bilmærket Navor, der stort set kun eksisterer i Danmark. Det er en bilmodel, der er rodet sammen af kendte komponenter, tilsat et nyt navn til lejligheden, men Navor er også ualmindelig, for foruden at være et nyt bilmærke, er det en stor, rummelig ellert, men et klassisk bilmærke på det danske marked? Nej.
Navor slingrer rundt mellem tilfældige forhandlere, det er uden skilte eller flag, det er som om kunderne selv skal finde frem til bilen, der udmærker sig med det, der fra start lignede en rigtig gunstig pris, men meget er sket siden primo 2025, hvor priserne fortsat er raslet ned.
Nu pisker Wismo Group så sig selv med nok en såkaldt lavprismærke. Leapmotor skulle være særdeles prisgunstig på flere markeder, den skulle bryde kendte grænser, så i Danmark kan vi risikere at få kinesiske ellerter i prislejet 180- og 200.000 kr sådan cirka med nuværende dansk bilafgift.
De forventede lave priser bestyrkes, når vi ser på garantien, der skulle være ekstraordinær lav for en kinesisk bil. Vi skulle være på fire års garanti, men den formildende nyhed omkring Leapmotor B05 skulle være ganske hurtig opladning, men det finder vi ud af, når vi har bilen på dansk jord.
Med Leapmotor er Wismo Group nu oppe på hele fem kinesiske bilmærker, og de nye koste i det gamle K.W. Bruun driver importvirksomhed på en ganske anden måde end tidligere.
Det ligner mere en større gang brugtvognshandel under et slogan det kunne være, – kom og se hvad der holder pÃ¥ pladsen. Prisskiltet sidder du i forruden!
Og det er måske ikke skudt helt ved siden af, for Wismo Group er helt uden erfaring med import af biler. Deres baggrund er bilhandel i bred forstand fra det store udland, og vi bringer herunder en liste over de efterhånden mange bilmærker, der importeres til Danmark af Wismo Group.
Vi bliver også nødt til at sige med skiftende succes.
Tjek selv salgstallene på den lange række af velkendte bilmærker. De er nærmest styrtdykket ned af salgslisterne i Danmark, og hvis du stopper lidt forvirret ved bilmærket Exlantix, er det ikke så underligt.
Exlantix er et såkaldt kinesisk luksusmærke, hvis man kan kalde en kinesisk bil uden for Kina for en luksusbil! For at gøre det endnu mere rodet, er Exlantix et såkaldt luksusmærke fra den store Chery koncern, som efterfølgende har slået pjalterne sammen med en anden dansk bilimportør.

Det er især denne helt nye model B05, der er særdeles interessant til det danske marked. En klassisk type 5-dørs hatch-back, ganske godt designet, og hvis den rammer den forventede lave pris, er der for alvor ballade på det danske elmarked.
Chery har lagt deres æg i den kurv, der hedder Hyundai eller Nic. Christiansen Group. Det første bilmærke fra Chery er Omoda, der langsomt er ved at finde vej til sine danske forhandlere.
Foruden den lange liste af personbiler, har vi også opremset de bilmærker, som Wismo Group har rettigheder til, bare for det tilfælde, at man skulle få lyst til det danske marked, og dertil hører en længere række kendte varebiler.
Bilmærker hos Wismo Group:
Alfa Romeo
Citroën
DS
Exlantix
Fiat
Hongqi
Jeep
Leapmotor
Mitsubishi
NAVR
Opel
Peugeot
Voyah
Rettigheder:
Chrysler
Dodge
Lancia
RAM
