Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

12. December '19 10:39 by Jørli Petersen

Lette el-lastbiler

De to første lette el-lastbiler skal nu køre almindelig varekørsel i Danmark. Officielt var det tragikminister Benny Engelbrecht der overrakte nøglerne til Aarstiderne og DSV, men det er fortsat uklart, hvordan trafikministeren har fået fedtet sig i sagen omkring nye lette lastbiler.

Fuso Canter lastbiler, tidligere også kendt som Mitsubishi Canter, er de første elektriske lastbiler der at sætter hjul på dansk jord. Fuso Canter er i dag en del af Mercedes koncernen, og den udvikling der finder sted med de lette lastbiler af andet navn, går direkte videre til de øvrige mærker i den omfattende bilkoncern.

Navnet på den nye elektriske lastbil er eCanter, de to første er leveret til Aarstiderne og Citylogistik, der er en del af DSV, og den fordeling passer perfekt til netop denne type køretøjer, for skal man køre elektriske lastbiler, er det som med elektriske varebiler, man skal kende sit kørselsbehov i detaljer, og man skal fortrinsvis holde sig til distribution i de større byer.

En virksomhed som Aarstiderne kender sit kørselsbehov og mønster i detaljer, når der udbringes frugt og grønt til faste kunder.

Totalvægten på eCanter er 7,5 ton, nyttelasten er på 3,3 ton, batteripakken er på 82,2 kWh, og med almindelig type hjemlig væglader, kan lastbilen lades op på ni timer.

Rækkevidden er omkring 100 km ved bykørsel, hvor man kan generere lidt ekstra energi under almindelig bykørsel, og har man ekstraordinært brug for yderligere rækkevidde på en arbejdsdag, kan man oplade eCanter til 80 procent på en time, hvis man kobles på en hurtiglader. Med andre ord, vi kan hurtigt regne os frem til, at eCanter lader 80 kilometer på en time, og det er et af de spørgsmål man altid skal stille til sine mulige fremtidige el-bil. Hvor mange kilometer kan jeg lade på en time?

En virksomhed som DSV nedbryder de store læs fra de store lastbiler til endelig udkørsel i storbyen i lette lastbiler som eCanter.

Den nye Fuso eCanter kan ikke købes. Bilerne er stadig under udvikling og test i det ”virkelige” liv, der findes 150 biler af denne type, der kører i flere lande, og nu er de to første kommet til Danmark.

Fuso eCanter har med sin kompakte konstruktion, nogen vil kalde den gammeldags, maksimal lastrum på kortest mulige totallængde. Klart den bedste konstuktion til distribution af varer i større byer, hvor man kan fragte flere paller på eCanter, end man kan med samme totallængde på eksempelvis en Mercedes Sprinter.

Der er ikke et øje tørt. Ægte københavns havnestemning, økologiske grøntsager i et køretøj, der ikke udleder noget som helst, hvis den forbrugte elektricitet stammer fra sol eller vind.

Pin It on Pinterest