Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. November '19 22:02 by Jørli Petersen

Lexus vender tilbage

Lexus byder ikke på fuldt modelprogram fra start. Den lækre RC F kommer eksempelvis ikke til Danmark.

Næste forår vender Lexus tilbage til det danske marked. Det japanske luksusmærke har været ude af det danske marked siden 2013, men lavere danske bilafgifter og mere venlige miljøregler har vendt bøtten, så nu kommer Lexus og byder tyske luksusmærker som BMW og Mercedes op til fornyet dans.

Det har sikkert ikke undgået Lexus opmærksomhed, at netop mærker som BMW og Mercedes har haft meget stor fremgang de seneste år. Danskerne er rykket en klasse op, når det gælder biler, men det betyder også, at det danske bilmarked har ændret sig, når det handler om finansiering og ikke mindst leasing.

Lexus LS er fortsat topmodel hos Lexus, og der er bunkevis af hybrid i hele modelprogrammet. Den første Lexus el ventes på markedet i 2021.

Flere og flere ordninger gør det muligt at få fingre i biler, der tidligere var urimeligt dyre. Korttids leasing er blot en af flere ordninger, hvor nye luksusbiler bliver udstyret med danske nummerplader, og forsvinder igen efter få måneder, men når Lexus vender tilbage til Danmark, er det også et signal der siger, at Lexus selvfølgelig er med på alle de nye smarte løsninger.

Kun ét center

Da Lexus senest lukkede sine salgsaktiviteter i Danmark, skete det fra lokaler på det ydre Nørrebro. Når Lexus åbner ny organisation, sker det fra den tidligere reception på Dynamovej 10 i Herlev, der samtidig er hovedkvarter for Toyota Danmark.

Lexus kan også noget med kabiner. Her er det opholdsrummet i RC F, der ikke kommer til landet.

Hos den danske Lexus og Toyota importør, har man smidt den tidligere udstillede Toyota GT 2000 ned i parkeringskælderen, og det flinke personale i receptionen er henvist til mere gustne lokaler inde i bygning, mens der pudses og poleres i den forreste del af bygningen, hvorfra man rent ud sagt kan tage en koncentreret udflugt for at se på luksusbiler.

Typisk Lexus front.

Genboen til Lexus er en stor Mercedes forhandler, og naboen et hak længere nede af dynamovej er det nye danske hovedkvarter for Jaguar og Land Rover.

Dynamovej bliver pludselig en dansk dynamo for luksusbiler, men der er et lille minus ved det første danske modelprogram. Lexus CD, IS og RC er ikke på det danske modelprogram.

Lexus sælger stakkevis af SUV modeller, og når der står hybrid på bilen, er det med benzinmotor til de trækkende forhjul, mens elmotoren sørger for træk på baghjulene. Her er det Lexus RX 300h.

Pin It on Pinterest