Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. February '21 21:18 by Jørli Petersen

Lidt med pudderkvasten

Det er svært at gøre en topsælger og en af de bedste biler i SUV klassen bedre, men Mazda har gjort et forsøg.

Det er en af tidens bedste biler i SUV-klassen, og den er samtidig den mest solgte Mazda, både i Danmark og i resten af Europa, og nu har Mazda taget en meget begrænset tur med pudderkvasten, for at gøre en i forvejen god bil lidt bedre.

Den begrænsede opdatering handler om to ting. Mere elektronik, og dette ene ord omhandler både mere underholdning, mere opkobling til den omgivende verden og endelig til mere sikkerhed i standardpakken.

Det hele gøres synligt med den større info-skærm, som tilsyneladende ikke kan blive stor nok i nu- og fremtidens biler, men det handler også om opdaterede motorer, og det er ikke helt så let som det lyder, for Mazdas motorer er både usædvanlige set med nutidens øjne, de er også på et meget højt teknisk niveau, så at gøre rigtig gode motorer endnu bedre, er vanskeligt, og for at understrege vor påstand om Mazdas niveau, kan vi nævne, at Mazda var de sidste til at hælde ad-blue i deres dieselmotorer. Mens alle andre overgav sig efterhånden som miljøkravene blev skærmet, kunne Mazda klare frisag, og sådan er det hele vejen igennem, – hvis vi lige låner et almindeligt udtryk fra fransktimerne.

Hvem har den største skærm. Bilernes dyst på skærmstørrelse, kan snart sammenlignes med små drenges højttisning.

Men tilbage til motorprogrammet. Hvor langt de fleste i dag benytter små motorer tilsat turbo- eller anden form for trykladning, for at hente nok hestekræfter, holder Mazda sig til det traditionelle. Benzinmotorerne er 2-liters og 2,5 liters på henholdsvis 165 og 184 HK. 6-trins automatgear eren mulighed, mens CX med 2,5 motor udelukkende leveres med automatgear, og så kommer vi til det bedste. Noget der kan glæde rigtigt mange, som ser flere og flere biler af denne type forsvinder op i blå luft, eller måske mere korrekt, – ud på de grønne enge.

Højt hurra. Mazda holder fast i det kendte motorprogram, som er blevet lidt bedre. Ifølge Mazda.

Mazda holder fast i den lækre 2,2 diesel, som gør denne CX-5 til noget særligt. Da CX-5 kom frem i 2012, var man så uheldig, at det var året uden nogen kåring af årets bedste trækker. Mazda lignede på forhånd en storfavorit til årets titel, der som nævnt blev aflyst, men derfor kan mange, både dem med behov for en trækkrog, og de der bare kører mange kilometer, godt få de daglige fornøjelse af den kompetente diesel, der lægger 184 HK og et særdeles brugbart moment over et bredt område.

Priserne på ny Mazda CX-5 lægger ud ved 300.000 kr. Det er den 2-liters benzin der er i spil til de penge, men rækker man ud efter de bedste, løber prisen op på 410.000 kr, som er grundpris for både CX-5 2,5 benzin og 2,2 diesel.

Mazda CX-5 dukkede op i 2012, og bilen er dag den mest solgte Mazda i hele Europa.

Pin It on Pinterest