Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

18. August '20 21:05 by Jørli Petersen

Lille Ida

Aldrig har vi kørt en så veludstyret bil i den mindste microklasse. Fabrikken har givet den fuld skrue, og derfor opgiver ikke ikke en egentlig pris på testbilen. Vi holder os til den pris der gælder for i10 med topudstyr i Danmark.

Der er sket et par fejl under bestilling på fabrikken, så testbilen har udstyr, som ikke kan leveres på danske udgaver af Hyundai i10. Sådan lød en del af de informationer vi havde modtaget op til test af Hyundais mindste, og ”hille mænd” – der er skruet helt op for udstyret. Aldrig har vi kørt i en så veludstyret type micro, og udstyret omhandler det hele. Både når det gælder sikkerhed og daglig komfort.

En af de ting der kan drille lidt ekstra under test, er bilens skivebremser på baghjulene. Når Lille Ida, som er et kælenavn for i10, skal køres gennem de grimme forhindringer, er det ikke noget minus at have skiver på baghjulene, det er endda som om bremserne bliver bedre, efterhånden som temperaturen på skriverne stiger, men om skiver er en god ting for den almindelige danske micro køber, er en helt anden sag.

Det er baghjulet på en Hyundai i10. Et baghjul med skivebremser. Vildt usædvanligt.

I den private garage har der bl.a. været en Hyundai i10, så det er langt fra noget nyt vi har til test. Det er blot en ny udgave af noget meget velkendt, og vi mener, at tromlebremser er det rigtige valg til en dansk i10. Skiverne vil blive træge, ruste, hænge, få bøvl med kalibrene, det vil således være dyrere i det daglige, mens vi kan fornøje os over meget af alt det andet, der har fundet vej til denne i10 de-luxe, herunder det nyeste i sikkerhed, som ikke er dagens standard på biler i denne prisklasse, men det kan altså lade sig gøre.

Pålidelige data

Dagens i10 er en såkaldt ny model, men helt ny er den trods alt ikke. Der er mere tale om en opdatering af en kendt bil, teknikken er en opdatering af noget allerede kendt, og hele grundkonstruktionen er den samme. Man kan også spørge, -hvor meget kan man i det hele taget forny på prisrigtige biler?   Man begrænser sig til at bevare de kendte dyder, holde fast i det der dur, og nøjes med forsigtige forbedringer hist og pist.

Begrænset plads på bagsædet.

Gode vilkår på første række.

Der hvor der måske er sket størst ændring, er på bilens officielle forbrugsdata. Da den første i10 med nuværende design dukkede frem, var der stor forskel på det officielle forbrugstal, og det man kunne opleve i virkeligheden. Vi har tidligere skrevet, at der var stor forskel på virkelighed og teori, så på sine egen besynderlige måde, er det rart at de officielle tal for forbrug er rykket meget tæt på det vi hele tiden har opgivet omkring Hyundai i10, og på denne bagvendte måde, har vi fået en slags bevis for, at dagens test med tilhørende officielle tal er meget mere troværdige, for vi kører i snit omkring de 20 kilometer på en liter almindelig dansk høkerbenzin, og så skal vi naturligvis også knytte en kommentar til den mængde teknik, der ligger ude foran. Motor og gearkasse er som nævnt en meget let opdatering af noget allerede kendt, det fungerer, men det er er 3-cylindret, så det får os ikke til at falde i svime, ligesom vi er lidt lurende på, om ikke Hyundai kunne lave en 6-trins gearkasse, som kunne hive det sidste ud af bilens økonomi, når den bliver brugt som almindelig pendlerbil.

En micro med max sikkerhedsudstyr.

Høj komfort

Med de indledende bemærkninger om ekstra komfort i baghovedet, er det ikke en overraskelse, at vi har det rigtig godt og komfortabelt i denne i10. Det ville vi også have haft i en i10 med danske specifikationer, men vi kan ikke helt afvise, at bilen har lidt mere lyddæmpning, mens bilens opsætning, og styreegenskaber er de samme.

Vi svinger omkring de 20 p på literen, som vi altid har gjort med i10.

For hele microklassen gælder, at der er tale om biler med en meget enkel undervogn. Det er små forskelle vi taler om, og selv om marginalerne er mindre, er i10 fortsat blandt de bedste biler i den mindste klasse. Hvis ikke den bedste. Der er jo selvfølgelig en grund til, at den har holdt i den private garage, så vi er helt klar til at give den mindste Hyundai det gode stempel, samtidig med, vi godt kunne have ønsket nogle af de lækkerier, der havde fundet vej til testbilen.

Bagagerum, igen begrænset. Det er jo en bil i størrelse micro.

Vi noterer, at Hyundai ikke længere er bange for at benytte andet end sort i kabinen, det giver en mærkbart mere lys og venlig kabine, mens det selvfølgelig ikke laver om på de indre pladsforhold, som helt naturligt at ganske trange på bagerste sæde, mens det er lidt mere end OK på forreste række.

Vi har været der med lidt mere end et OK til bilens køreegenskaber, – størrelse og klasse taget i betragtning, vi er stor tilhænger af Hyundais garanti, fem år og ubegrænset antal kilometer er betryggende, faktisk får man rigtig meget for en startpris, der ligger lige på den rigtige side af de 100.000 kr.

Vi har kredset om begrebet bedst i sin klasse, – er i10 virkelig den bedste micro i Danmark, vi er ikke helt 100 procent sikre, men den er med sikkerhed nummer et eller to. Det store minus for i10 er som tidligere, at det slet ikke er muligt at hægte selv den mindste havetrailer efter bilen.

Hyundai i10 Advanced

Dagens Hyundai i10 kører fortsat omkring de 20 kilometer på en liter benzin, som den hele tiden har gjort. Det eneste der er sket i den retning er, at de officielle oplysninger er blevet mere realistiske.

Pris: fra 99.990 kr

Pris for testbil: 122.490 kr

Motor: 1,0-liter 3-cyl

5 – man

67 HK v. 6000 o/m

96 Nm v. 3500 o/m

0-100 km/t: 16,8 sek

Tophastighed: 147 km/t

Forbrug: 20,8 km/l

Kørevægt: 1010 kg

Totalvægt: 1450 kg

Trailer: 0/0 kg

CO2: 110 g/km

Pin It on Pinterest