Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. May '23 19:02 by Jørli Petersen

Løve til tiden

Ny front, lygtesignatur fra Peugeots LeMans racer og selvfølgelig en fuldt elektrisk udgave af 2008.

Peugeot spreder sine nyheder bredt over modelprogrammet. For ikke så længe siden, viste Peugeot næste udgave af den store 508, og nu viser Peugeot den lidt længe ventede 2008, der siden sin debut har været en succes i den mindre cross-over klasse, og ja, vi ved det godt. Peugeot kalder 2008 for en SUV, men rent teknisk er 2008 en cross-over, der skal forsøge at holde Peugeots position i klassen, mens de nye i klassen er begyndt at bruge albuerne for at få en andel af markedet. Konkurrenterne er biler som Renault Captur og Toyota Yaris Cross for at nævne nogle få.

Den største nyhed i forbindelse med ny 2008, er ikke det ændrede design, hvor løvekløerne er rykket ind på 2008. De skrå løveklør er en tydelig lygtesignatur, – her kommer en Peugeot, og nu er det både 508 og så 2008, der bliver synlig på den måde.

Mere skærm og større skærm. Peugeot følger med tiden, og som noget nyt har 2008 fået lynlader til mobilen. Lynladeren findes på samtlige udgaver af 2008.

Nyheden er en ren ellert model 2008. En såkaldt E-2008, og den er naturligvis ventet. Vi kan kalde det løve til tiden. Der skal selvfølgelig noget elektrificering ind i i 2008 programmet, og den nye E-2008 er forsynet med den nye drivlinje fra Stellantis, en elmotor på 156 HK tilsat en batteripakke på 54 kWh, som skulle give bilen en rækkevidde på 406 km, og det er en velkommen forbedring, håber vi, for netop rækkevidde har været et problem, for de ellerter vi har set fra hele Stellantis.

Næste store nyhed er en helt ny mild-hybrid. Det er en benzinmotor tilsat et 48V el-system, gearkassen er en 6-trins automat af typen dobbelt kobling, og det er sådan nogenlunde hvad vi ved om denne type 2008, der første kommer på markedet i 2024.

På sin egen måde er denne version 2008 en overraskelse. Vi kikker forsigtigt i retning af Fiat, når vi ser denne motorisering. Er det mon en gang Fiat mekanik, der rykker ind i maskinrummet hos Peugeot? Vi afventer yderligere oplysninger.

Peugeots kabine i ny 2008 ligner det vi også ser i den nye 508, og vi hilser med stor tilfredshed, at de kendte knapper og kontakter er bevaret.

Resten af 2008 programmet er helt uden overraskelser. De to benzinudgaver er samme, kendte og småkedelige tilbud, det er 1,2 liters med enten 100 eller 130 HK, hvor den kraftigste af disse to også kan fås med 8-trins automatkasse, som også går igen på den enlige diesel, der igen er fuldt forudsigelig med 1,5 liter og 130 HK.

Selvfølgelig er der en del nyt udstyr. Det er  lidt overraskende, at den billigste model har fastholdt det Peugeot kalder analog instrumentering, hvor de øvrige varianter har den nye type digitale kabine, hvor man selv kan designet sit eget instrumentpanel, og så må vi vente lidt med priserne, for Peugeot har først trukket tæppet på nyheden på denne sidste dag før den sidste St. Bededag, men Peugeot oplyser, at bilen forventes på det danske marked til sommer, – og hvad er så det?

Der er fabrikslukning i august, så vi tror på dansk salgsstart inden da. Hvis det skal være sommer, så lyder medio juni som et godt bud på dansk salgsstart på ny 2008.

Ny 2008 er klar til salg, når solen står højest på himlen, men der er også nyt i 2024, hvor Peugeot viser en helt ny motorisering med mild-hybrid.

Pin It on Pinterest