Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

16. October '22 16:00 by Jørli Petersen

M2 nummer to

Ny BMW M2 er 2-dørs, og alt andet havde været en rullende vittighed. Der er meget lidt plads på det såkaldte bagsæde.

Det bliver et plus på hele 90 HK, hvis man sammenligner den kommende BMW M2 med den nuværende model, som dels er gået ud af produktion, og dels fik det flotte produktionstal på 60.000 eksemplarer.

Man bliver også lidt blød om hjertet, når man ser, at BMW har lagt den herlige 3-liters række 6’er i M2, og tilsat en god gang assistance til vejrtrækning, når ny M2 den flotte effekt på 460 HK, men det handler også om 550 Nm, men man skal helt op på 7200 omdrejninger, før det er fuldt træk på samtlige aksler.

Der er naturligvis hentet bunkevis at komponenter fra M3 og M4, men direkte sammenlignet ligner M2 mere end kollegerne fra M-fabrikken en køremaskine. Set fra siden er der ikke meget plads til det såkaldte bagsæde, i forhold til M4 er bilens totallængde er afkortet med 21 cm, og 11 cm i akselafstand, og så er vi tilbage ved det tidligere udtryk køremaskine, hvor vi begynder at få elementer go-cart bygget ind i en M-klasse.

Dagens overraskelse. Tjek gearstangen, M2 kører med klassisk manuel rørepind.

M2 har overstået de første 100 på 4,1 sekund, mens tophastigheden er de vanlige tyske politisk korrekte kilometer, men BMW fortæller også, at man kan fjerne denne spærring, og gør man det, er det meget få det ligger bag ved en M2 og kipper med lyset, når tophastigheden er 285 km/t.

BMW bruger ord som kompakt om bilen. Det synes at være korrekt, det er også en overraskelse, at M2 kommer med 6-trins manuelt gear, men det ikke er overraskende, at BMW ikke er klar med en dansk pris. Dansk debut forventes i april 2023.

Der er arbejdet grundigt med undervognen på ny M2.

Pin It on Pinterest