Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

29. May '21 09:03 by Jørli Petersen

Manta årgang 2021

Den første Opel Manta er godt og vel 50 år gammel, og bilens design holder endnu. Tilsat elementer fra det nyeste Opel-design, genopstår Manta med nye 2021 teknik.

Opel lavede indtil flere rigtigt sjove biler for godt og vel 50 år siden, og en af disse var Opel Manta.

Designet var opsigtsvækkende for sin tid, men det ser også ud til at holde i 2021, og måske fordi Opel er blevet lidt bløde i knæene efter at være opkøbt af tidligere franske konkurrenter, er man begyndt at lege med biler fra de gode gamle dage, og derfor har man genoplivet den første Opel Manta, som sandt at sige er den eneste Manta, der opnåede legendestatus.

Fra designafdelingen i Rüsselsheim har man taget den klassiske Manta, tilsat det nyeste Opel look, og man er slet ikke i tvivl. Ny Manta er en rigtig spændende bil, den holder hele vejen til startstregen, men den er også meget anderledes.

Ny Opel Manta årgang 2021 er en ren el-bil.

Hvor man i de gode gamle dage benyttede den klassiske 1900 motor fra Opel Rekord, har man nu opgraderet lidt på effekt og moment. Elmotoren er på 147 HK, der også lægger 225 Nm fra stående start, og netop det med stående start er ekstra interessant, for Manta anno 2021 har manuelt gear, – den første elbil med rigtig manuel gearkasse, men også en el-bil med 4-trins manuel gearkasse, og det er meget mere end usædvanligt.

Kabinen i ny Manta ligner slet ikke noget fra oprindelig Manta. Opel kalder det Pure Panel, – vi er slet ikke fan. Sæderne er hentet fra Adam S.

Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan en 147 hestes elmotor med 225 Nm opleves, hvis man slipper hele balladen løs fra stående start i 1. gear. Især ikke når Opel oplyser, at hvis man ikke gider skifte gear, sætter man bare ny Manta i 4. gear, og kører bilen som en helt almindelige ellert.

Opel siger ikke noget om accelerationstider eller tophastighed. Til gengæld siger man noget om batteri og rækkevidde, og batteripakken er yderst beskeden med 31 kWh. Det giver en rækkevidde på 200 km, og dermed er Manta årgang 2021 en bil til den korte, intense fornøjelse / oplevelse.

Den meget lille batteripakke kan være valgt, for at holde bilens vægt nede. Det har nok noget at give med et sporty køreindtryk. Den lille batteripakken kan også være valgt, for ikke at gøre mere ud af bilen end højst nødvendigt, for den rigtigt dårlige nyhed er, at Opel Manta årgang 2021 kun er fremstillet i et enkelt eksemplar, og der er ikke planer om at bygge flere.

Den oprindelige  topmodel Manta havde 1900 benzinmotor fra Rekord og 4 trins gearkasse. Den 4-trins gearkasse er bibeholdt. Ur-Manta kunne fås med 1,2, 1,6 eller 1,9 liters benzinmotor, hvor effekten var henholdsvis 60, 68 og 90 HK.

Med det nye franske herrefolk i førersædet, er der heller ikke udsigt til nye spændende biler fra Opel. Da finanskrisen kradsede i fransk bilindustri, lukkede Peugeot for alle såkaldt sjove og spændende biler, så hvorfor skulle Opel få lov til at lege med spændende biler? Den endegyldige tilladelse til alle nye modeller fra Opel, skal komme fra Paris.

Så bliver det oprindelige Manta-design vist ikke mere tydeligt. Hele bagpartiet i det 2-dørs karrosseri er overført næsten direkte til årgang 2021.

Pin It on Pinterest