Mariager på landkortet

Mariager ved fjorden med samme navn, er ren dansk dyller. Nu skal en ny omfartsvej til 400 millioner få de sidste lastbiler væk fra den gamle bymidte.

En helt ny omfartsvej ved Mariager. Pris, anslået til 400 millioner danske kroner og vejen er helt og aldeles overflødig, lyder kritikken.

Som man spørger, hver gang der laves vejbump og andre trafikregulerende foranstaltninger i pæne villakvarterer: Hvem bor her? En ven af borgmesteren, er det forkvinden for teknisk forvirring eller måske den politiker, der sikrer det øjeblikkelige politiske flertal?

Kim Christiansen (DF) er bosidende og værtshusholder i Mariager, og når han kikker en trafikminister i øjnene, kan han både få en omfartsvej ved Mariager og et forbud mod Uber taxi.

I tilfældet Mariager er det Kim Christiansen (DF), som både bor og driver beværtning i Mariager. Kim Christiansen er DF’s trafikpolitiske ordfører, han driver i dag sin egen fraktion af tidligere tiders jyske trafikmafia, men Kim Christiansens ønske om en omfartsvej på hjemmefronten, er langt fra ualmindeligt eller uden fortilfælde. Langt fra.

Det har været meget værre!

Vi har allerede åbnet for godteposen, da vi brugte betegnelsen ”jyske trafikmafia”.

Bag denne berygtede betegnelse finder vi især tre navne. Svend Heiselbjerg (V), Kaj Ikast (C) og ikke mindst Jens Risgaard Knudsen (S), men Arne Melchior (CD) og Helge Mortensen (S) var også en del af mafiaen, der styrede dansk trafikpollitik med sikker hånd.

I de gode gamle dage blev der ikke opsat et statsligt cykelstativ, uden det var forhåndsgodkendt af disse fem, der drev dansk trafikpolitik helt andre steder end i udvalgslokaler på Christiansborg.

Jens Risgaard Knudsen ved åbning af en jysk motorvej. Jens Risgaard Knudsen var minister for offentlige arbejder, men aldrig trafikminister.

Trafikmafiaen elskede højt belagt smørrebrød, et godt glas fadøl og en kølig snaps til at få beslutningerne til at glide ned. De holdt deres egne møder, som ofte kunne trække ud til sent på aftenen, og skiftende trafikministre var sat helt uden for indflydelse. Tidligere trafikministre som Frode Nør Christensen (CD) H.P. Clausen (C), Knud Østergaard (ham med frisk mælk til københavnerne) med flere, fik overrakt et resultatet af det kommende trafikforlig fra den jyske trafikmafia. Beslutningen var taget og flertallet sikret, så både før og efter Schlüters regeringstid, var trafikministeren forvandlet til et gummistempel, hvis ministeren selvfølgelig ikke var en af de fem nævnte jyske mafiamedlemmer, hvor Arne Melchior skilte sig ud fra gruppen ved ikke at være født vest for Storebælt.

Risgaard og Knudsen

Netop Storebælt blev den helt store bedrift for den jyske trafikmafia. Efter mange år med tumult omkring en fast forbindelse over Storebælt, blev anlægsloven endelig vedtaget i 1987.

n

Svend Heiselberg (V) blev aldrig trafikminister, men han var uofficiel formand for den jyske trafikmafia.

Før man var kommet så langt, skulle man først overvinde indædt modstand til en fast forbindelse fra Radikale og SF. Der var også indre modstand i andre partier, mest fordi man frygtede, at Trekantsområdet og Sjælland ville løbe med al fremtidig udvikling, så med i forliget omkring Storebælt, var der en aftale om to jyske motorveje nord for Ålborg. En til Hjørring og en til Frederikshavn.

De to motorveje blev omgående døbt Risgaard og Knudsen, og for at være helt sikker på, at begge motorveje ikke blev stoppet af kommende politiske flertal, begyndte man at bygge motorvejen ”fra den forkerte ende”. Første etape af motorvejen gik fra Hjørring til Bjergby, en motorvejsstrækning der ikke havde nogen trafik af betydning, og blev kendt som meget velegnet til hundeluftning og løb på rulleskøjter.

Kaj Ikast (C), også kaldet i-kast-Kaj, nåede at blive trafikminister.

Jens Risgaard Knudsen var nordjyde og valgt i Nordjylland, og den nordjyske indflydelse har ikke helt tabt tråden. Senest har Bjarne Laustsen (S) udtalt, at alle former for trafikinvesteringer vil blive blokeret, indtil der vedtages en tredje forbindelse over Limfjorden. En løsning som er en del af det seneste forlig, der også indholder omfartsvejen ved Mariager.

Bilgravs Minde

Man kan sige meget om resultatet af tidernes studehandler, men uanset hvad, er resultatet af diverse anlæg blevet brugt til noget, som i dag er til glæde for mange mennesker.

Derfor udnævner vi Bilgravs Minde til at være den værste trafikinvestering af dem alle.

Vi har nævnt de Radikales indædte modstand overfor den faste forbindelse over Storebælt, og en af de slæder Radikale fik smidt forsinkende ind i regnestykket, var en plan om at gøre Knudshoved til fælles havn for både tog- og bilfærger.

Så fandt vi endelig ud af, hvorfor Radikale kæmpede indædt imod en fast forbindelse over Storebælt. Man skulle svømme over bæltet, som her, hvor Morten Østergaard viser hvordan under en lille udflugt til en dansk flygtningeø.

Denne ide var en del af Radikales politiske indflydelse, så før man besluttede at bygge en bro, blev der lavet et forlig, der krævede nyt anlæg af jernbane til Nyborg Station. Da det store broforlig begyndte at ligne en politisk realitet, søgte de Radikale at begrænse forliget til en ren jernbaneforbindelse med biltog, – man ville slet ikke høre tale om en bilbro over Storebælt, man da man blev enige om den forbindelse vi kender i dag, var der stadig en folketingsbeslutning der sagde, at der skulle bygges noget bro mellem færgehavnen i Knudshoved og Nyborg Station.

Jens Bilgrav Nielsen tager prisen som alle tiders dummerik i dansk trafikpolitik. Forsøgte forgæves at forhindre en fast forbindelse over Storebælt, og holdt fast i en anlægsinvestering, som ikke skulle bruges til noget som helst.

Alle rystede på hovedet, men Jens Bilgrav Nielsen (B) stod fast på den politiske realitet, så der blev bygget en skamstøtte af en ny bro, der stod langs motorvejen tæt ved færgehavnen, indtil broen mange år senere blev brugt til belastningsprøver af Vejdirektoratet.

I stedet for at sprænge Bilgravs Minde i luften, belastede man den ubrugelige bro for at se, om tidens ingeniørberegninger nu også var rigtige, og det var de.

Vi ved ikke hvad broen ved Nyborg Færgehavn har kostet. Men broen der i folkemunde fik navnet Bilgravs Minde er stadig i særklasse, når det handler om skønne spildte penge i dansk trafikpolitik, og en kommende omfartsvej ved Mariager vil også blive brugt. Fremtiden må så afgøre, om trafiktællinger engang i en uvis fremtid retfærdiggør de 400 millioner danske kroner.

Helge Mortensen (S) også medlem af den jyske trafikmafia, blev trafikminister i Nyrup regeringen.

Vi kan lukke denne gang historik omkring trafikanlæg og Storebælt med at stoppe ved den oprindelige linjeføring, der nærmest var en lige streg fra Sprogø til et sted nord for Nyborg, der hedder Teglværksskoven. Den linjeføring passede ikke i det socialdemokratiske kram. Byrødderne i Nyborg ville ikke have en station, der lå uden for byen, som vi kender det fra Korsør, så man fik sat himmel og jord i bevægelse for at få linjeføringen ændret, til det vi kender i dag.

At man i dag har store støjproblemer fra især tog, men også fra biltrafik, er en helt anden historie, for ingen havde forudset den voldsomme stigning i trafikken, som er en realitet. Hvis man i 1985 regnede med en trafikstigning på mere end 20 procent, blev man anset som værende fantast, – klar til en tur på den lukkede afdeling.

Skamstøtten over alle alle danske spildte trafikmillioner. Bilgravs Minde ved motorvejen nær den gamle færgehavn i Knudshoved. Man kan akkurat ane skorstenen på en færge under motorvejsskiltet.