Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

20. March '20 20:43 by Jørli Petersen

Mazda i midten

Mazda CX-30 er en af de to første modeller fra Mazda med den nye type benzinmotor, der arbejder med helt nye principper. Denne type motor forventes at brede sig til resten af modelprogrammet.

Vi lægger ud med en teknisk oplysning. Motoren i denne Mazda CX-30 har et kompressionsforhold på 16,3:1, og så vil alle med kendskab til bilmekanik selvfølgelig tænke ”diesel”.

Forkert kære læser. Denne CX-30 hedder X til sidst i modelbetegnelsen, og det betyder benzin, en 2-liters af slagsen, en ikke traditionel benzinmotor med 180 HK og 224 Nm, en motor helt uden trykladning som vi kender det fra turbo og kompressor, men hov: Mazda CX-30 er udstyret med en kompressor, en meget voldsom en af slagsen skal vi hilse og sige, men denne kompressor har kun et eneste formål, som er at hente tilstrækkelig med ilt, så motoren kan opnå nogle helt vilde benzin-luft blandingsforhold, som kan komme helt op til 50:1. 50 portioner ilt til en del benzin, denne ultimative magre blanding finder kun sted, når kørselsforholdene er helt ideelle, men motoren er også anderledes på andre leder og kanter, den fungere for en stor del som en dieselmotor, det vil sige, at bilen selvantænder, men der er selvfølgelig også tændrør i Mazda CX-30, der ikke er udsat for samme arbejdsmængde, som hvis de var havnet i alle andre motorrum.

Her den så, Mazda Skyactive X motor. Godt dækket til med genbrugsplast.

Og hvad vil vi så sige med den anderledes opstart til en test. Først og fremmest, at CX-30 har en helt anden type motor, den brænder meget rent, og vi mener der er et meget stort potentiale i denne type motor, som i CX-30 får en lidt stille start, forstået på den måde, at Mazda har iført sig livrem og seler, og slet ikke viser motorens potentiale, som alt andet lige må være noget med lavt forbrug, meget ren forbrænding og rigeligt med god gammeldaws hestekræfter.

Den stille start

Mazda starter således på sikker grund. Ny teknik skal udvikles løbende, og Mazda passer på sit gode navn og rygte, så ingen vilde udskejelser med model et. På helt almindelig dansk lyder 180 HK fra en 2-liters benzinmotor mere end godt, men det kræver noget særligt, hvis man skal tælle dem alle. Den almindelige pisk til longering er ikke nok. Her er der brug for den mere barske slags, for der skal svirpes godt til, før de 180 er sendt af stalden, motoren skal have rigtigt mange omdrejninger før vi nærmer os det maksimale, men det er også tydeligt, at Mazda ikke har gjort spidseffekt til det primære.

Nysselige lyse lædersæder og generelt et lysere og mere venligt farvevalg fra Mazda.

Mazda CX-30 med den nye X-motor er til helt almindelig hverdagskørsel. Den lyder anderledes, den har moment over et pænt og brugbart område, og selv om vi ikke henter de helt høje karakterer til Mazdas automatgear, er det netop til denne motor en god kombination.

To gange højt kvalificerede komponenter med streg under hverdag giver et godt dagligt indtryk, vi kan hente en rigtig flot benzinøkonomi ud af den daglige bykørsel, følelsen af overskud ligger lige for, og selve køreoplevelsen ligger også blandt de bedste man kan opnå i denne type SUV.

Linjevogter og andre køresystemer er vanskelige at afbryde. En lille afbryder på denne række havde været på sin plads.

Vi konstaterer en god køreoplevelse, vi er meget tæt på det vi oplever i en Mazda 3 sat på stylter, samlet set gode køreegenskaber, som selvfølgelig overgås af Mazda 3, men CX-30 udmærker sig med god styring og flot retningsstabilitet, men også en ganske fast og bestemt afstemt undervogn, der adskiller sig positivt fra det, vi finder hos de fleste konkurrenter, der sætter den bløde komfort over den mere velafstemte undervogn.

Mellemmodellen

Man kan med god ret stille spørgsmålet: Hvad vil Mazda dog med CX-30, når man har to biler der ligger meget tæt på. CX-3 og CX-5 er kendte i Mazda modelprogram, mens CX-30 lander i midten. Det er vanskeligt at se, at Mazda holder fast i både CX-3 og CX-30, disse to biler er alt for tæt på hinanden, men netop CX-30 har den størrelse, som ser ud til at være vindertypen i den nye SUV-klasse, og CX-30 er en ægte en af slagsen, da den også fås med træk på alle hjul.

Herlig lyd i topudgaverne, den store subwoofer har indtaget den plads, der tidligere blev brugt af et reservehjul.

Testbilen var udstyret fra højeste trin tilsat det førnævnte automatgear plus klædelige lyse lædersæder. Vi har tidligere været efter Mazda for at være rigelig kedelige når det gælder indretning. Alt for meget sort i sort gør det hele noget trist, men CX-30 i denne udgave er en behagelig forbedring, lysere farver, en mere venlig kabine, og vi er stadig tilhænger af Mazdas sæder, selv om der er et minus for lidt for faste sæder, men det fortager sig når bilen har kørt nogle kilometer.

Begrænset plads på bagsædet.

Bagerummet er som vi forventer at finde det i klassen, mens der er lidt trangt på bagsædet. Den med plads til langebenede teenagere passer ikke helt til CX-30, heldigt de slænger sig i sæderne i stedet for at sidde ret op og ned, men generelt en god stak rundhåndede point til oplevelse af velafstemt bil i den meget populære størrelse SUV.

Motoren udløser også en pæn gang pluspoint, omend vi er af den opfattelse, at vi stadig har det bedste tilgode med den nye type benzinmotor, der arbejder med voldsomt stort iltoverskud, kører med meget høj kompression, arbejder med dieselprincipper, men også med et ikke udnyttet potentiale.

Mazda CX-30 Skyactiv-X aut

Lækkert design og en mulig topsælger for Mazda. Teknisk er CX-30 af meget høj klasse.

Pris: fra 295.000 kr

Pris for testbil: 397.000 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

6 – aut

180 HK v. 6000 o/m

224 Nm v. 3000 o/m

0-100 km/t: 8,8 sek

Tophastighed: 204 km/t

Forbrug: 15,4 km/l

Kørevægt: 1491 kg

Totalvægt: 1965 kg

Trailer: 600/1300 kg

CO2: 146 g/km

Pin It on Pinterest