Med eller uden
Hvis man har et ualmindeligt skarpt syn, kan man måske være så heldig, at se forskel på ny og snart ældre Toyota Yaris. Der er godt gang i afdelingen for nyheder hos Toyota, det bliver et godt forår, er sikkert den dominerende stemning hos forhandlerne, men der er også godt nyt for kunderne.
Det er især basisprisen på Yaris, der kan lokke potentielle kunder, for så snart man skifter det første tal fra to til et, sker det noget magisk. Det er som en bil rykker ned i en helt anden prisklasse, selv om det måske kun handler om få hundrede kroner.
På den måde kan vi forklare overskriften på denne artikel, for den Yaris der langes over disken for lidt mindre end 200.000 kr, er en Yaris uden hybrid. En basisbil med 125 HK og manuel gearkasse, og det er en uforandret teknik der kører direkte videre fra den model der blev kårets som Car of the Year, og selv om vi ikke har kørt bilen i opdateret version, tør vi godt sige så meget, at det nok slet ikke er så galt endda.
Alt det basis eller uforandrede fortsætter i den model Toyota bliver den mest solgte. Den billigste Yaris hybrid med 116 HK og en god parathed til at køre på ren el, og igen, vi har ikke kørt den nye eller opdaterede Yaris, men vi har endnu ikke oplevet noget fra en anden bilproducent, der rykker Toyota ned i 2. division når det gælder hybrid. Her er det stadig Toyota der kører i gult.
Man skal op på 233.000 kr for at få hybrid. Når vi trækker de danske afgifter herunder moms fra de 33.000 kr, kan man efterhånden se, at det ikke er den store merpris ab fabrik, der gør en ”uden” til en ”med”, især ikke når man også beregner den normale merpris for et automatgear, for alt med hybrid har selvfølgelig automatgear, men nu har vi set nærmere på alt det, der kører videre i nogenlunde uændret udgave, så her kommer selve nyheden.
En kraftigere model hybrid.
Nu er prisen mindst 295.000 kr, så det gir’ lidt sig selv, at den 130 hestes Yaris hybrid ikke bliver en hverdagsmodel. Modsat er det ikke specielt indviklet, at ophøje model hybrid til den nye 130 hestes udgave, det er slet og ret el-delen der er gjort kraftigere, og det har især positiv indflydelse på motorens moment, og således har vi forventninger til en forbedret kultur i den noget uregerlige CVT gearkasse, som har det med at få motoren til at fare op og ned i omdrejninger, mens systemer forsøger at finde det passende leje.
Hvad er der eller af nyt på ny generation Yaris. Mere sikkerhed er næppe nogen nyhed, det finder man på alle nye modeller, og opdatering af sikkerhed er på mange måder en meget billig opgradering, hvis man allerede har plantet en række sensorer rundt om på bilen, det er kun et spørgsmål om at udnytte forhåndenværende søm på en mere effektiv måde, mens den nye digitale instrumentering er en ægte nyhed i Yaris, og det sikre punkt til genkendelse på ny og lidt ældre Yaris.
I forbindelse med opdateringen havde vi et lille håb om forbedret trailervægt på hybrid-modellerne. Det er ikke tilfældet. En Yaris hybrid må fortsat nøjes med max 450 kg på krogen. Vælger man billig-Yaris til under 200.000 kr, må man kører med en noget større trailer. Den maksimale vægt er øget med 400 kg.