Med eller uden Tacumi Plus

Mazda vil ikke deltage i det store prisslagsmål omkring 300.000 kr.
Da Mazda præsenterede 6e, fortalte man samtidig, at der var en crossover udgave på vej, og netop nu er de første eksemplarer af bilen på rundtur i Danmark.
Landets Mazda-forhandlere kan på skift vise nyheden for mulige kunder, og samtidig med denne snig-premiere, slipper Mazda alle oplysninger om den nye model, der har fået navnet CX-6e.
Vigtigst af alt må være, at bilen kommer i to udgaver. Begge er klassiske baghjulstrækkere, der findes kun en motor og en batteripakke, men der er til gengæld to udstyrsvarianter, hvor der er en del spændende udstyr på den store model Tacumi Plus, mens basismodellen er alt andet end mangelfuldt udstyret.

Førerpladsen med slag til siden er skærm, skærm og atter skærm.
På den store Tacumi er hjulene vokset fra 19 til 21 tommer, der er kommet digitale sidespejle på bilen, bagspejlet er også af den digitale type, og selvfølgelig er der kommet mere gang i bilens indtræk, der er to-farvet af det materiale, der har fået navnet Maztex, og her har Mazdas designere slået knuder på sig selv, for det bliver mere og mere vanskeligt at finde på nye navne for ”kunstlæder”, der er et andet navn for plastic.
Bagsædet har fået varme og ventilation, men en række vigtige og lækre udstyrsdetaljer er de samme uanset variant, herunder det store glastag, et meget stort head-up display og et ganske godt audiosystem.

Elektroniske sidespejle og bilens bakspejl er standard i Tacumi Plus.
Fælles er også en gigantisk midterskærm, der er todelt på en sådan måde, at højre side af skærmen ikke kan ses fra førersiden under kørsel, men vi må også fremhæve, at ny CX-6e er bygget af Changan, et bilmærke der netop nu er blevet højaktuelt i Danmark, og dermed har Mazda fået endnu en kinesisk bygget model på programmet, og det kan ses på den næsten voldsomme mangel på klassisk Mazda-indretning i bilen.
Det er mest skærm, – vi kan endda udvide til langt det meste er skærm, og når vi så oplyser priser på de to modeller, der er 330.000 kr og 352.000 kr, er det helt oplagt at spekulere på, om man skal investere i den store model, for de digitale sidespejle er udstyr, som mange tager afstand fra, og det er ikke muligt at købe en Tacumi Plus uden de digitale sidespejle.

Gode sæder som i bund og grund er plast, er sammen med helt utroligt god plads på bagsædet et af to gode argumenter for CX-6e.
Teknisk er ny CX-6e bygget på samme platform som Mazda 6e, men der er afgørende forskelle. Ny CX-6e har en anden motor, en anden batteripakke og dermed en anden ladestruktur, og vi lægger især mærke til, at batteripakken er af typen LFP, der har fordele, hvis man er almindelig privat ejer, der smækker bilen i det hjemlige ladestik hver aften, for LFP batterier tager ikke skade af at blive opladet til 100 procent igen og igen.
Motoren lægger 258 HK og 290 Nm, det sidste er ikke imponerende alt taget i betragtning, 0-100 oplyses til 7,9 sekund, og tophastigheden er 185 km/t, hvis man ønsker at køre det 78 kWh store batteri tomt på rekordtid.

Mazda 6e har vundet den ene designpris efter den anden, og alt peger i samme retning for CX-6e, der er designet i et samarbejde mellem Tyskland og Japan.
Hvis nogle skulle tænke på noget trailervægt, er vi på 1500 kg, rækkevidden er 484 WLTP kilometer, og ladehastigheden kan, når det hele svinger optimalt komme op på 195 kW, men det kræver også, at den offentlige kobberledning både er optimal og alt andet end belastet. Med andre ord, vi er også i en drømmeverden, når man kører Mazda, hvor man også får tilbudt helt nye festlige indslag, eksempelvis kan man ind-og afspille diverse former for eder og forbandelser af sine medtrafikanter, som man med et tryk på en knap på rattet, får afspillet i fri luft, til stor undren for de forbipasserende.
Så er det selvfølgelig naturligt, at denne knap til offentlig afspilning af meninger og fornærmelser har fået tildelt sin helt egen knap på rattet, så det med at bande og svovle over medtrafikanter, er åbenbart noget meget fremtrædende i Kina, og nu afventer vi spændt på en mulig fremtid, hvor flere og flere kan installere en gang B og Nul og for alvor få gang i snakketøjet.

Det absolut bagerste punkt på ny Mazda CX-6e er ikke kofangeren, men det yderste punkt på bagklappen, så – take care ourt there!
Noget mere vigtigt er bilens størrelse. Der er næsten uhyggelig meget plads på bagsædet. Vi blev hurtigt bekræftet i det, der ligner forsæder med god komfort, nu er pladsen omkring bagsædet næsten sammenligneligt med en mindre balsal, og hvis man gerne vil sammenligne med noget, kan vi oplyse, at CX-6e er større end Mazda CX-60, at bilens totallængde er 485 cm, og akselafstanden er holdt på 290 cm.
Endelig det måske vigtigste. Det er for alvor placerer Mazda i en klasse for sig selv.
Sammenlignet med andre kinesere, er Mazda CX-6e helt uden sammenligning. Hvis vi hiver europæerne med i balsalen, er det fortsat med Mazda som ledestjerne, og hvis man går ny CX-6e efter i sømmene, bliver man hele tiden overrasket over de mange lækre detaljer, som heldigvis ikke er udarbejdet af kinesere eller deres udenlandske designafdelinger, den nye CX-6e er designet i samarbejde med Mazdas designcentre i Tyskland og Japan, vi tror mest på, at tyskerne har trukket det lange strå, men uanset hvem der har vundet armlægningen, er resultatet tvunget ned i halsen på kineserne, – læs Changan, der er aktuel i Danmark med Deepal, og tag selv en sammenligning mellem to biler, der skal bejle til de samme kunder.
Vi stemmer på Mazda, der samtidig melder hus forbi, når det gælder priskrig. Mazdas danske direktør siger meget direkte, at Mazda har truffet den beslutning, at man ikke ønsker at deltage i den priskrig, der huserer på det danske marked.
Som vi skrev i vor anmeldelse af Mazda 6e, er der to typer Mazda. Den japanske og den kinesiske. Vi fremhæver og hylder Mazdas udvendige design, det ligner en rigtig fornuftig kabine, vi ved ikke hvordan bilen er afstemt i undervognen, her forlyder det, at den er afstemt i Tyskland, men vi er ikke pjattet med den kinesiske indretning med skærm, skærm og endnu mere skærm.
Vi drømme om flere knapper, også i Mazdas el-biler. Om det bliver en realitet i 2028, hvor Mazda skulle være klar med den første japansk udviklede ellert må tiden vise.

Bagklappen på CX-6e rækker ualmindelig langt ned, og hvis man vil finde knappen til den eldrevne bagklap, skal man lede på bagrudeviskeren.
