Meget mere hybrid

Kia Niro er en anderledes udgave af Hyundai Ioniq, men teknisk er de identiske, og opskriften er den kendte fra Toyota Prius, der er 110.000 kr dyrere som personbil.

To nye hybridbiler vender op og ned på markedet for biler med både benzin- og el i det samlede maskinrum. Kia og Hyundai deler teknik til de biler, der hedder Niro og Ioniq. To meget forskellige biler målt på design, men helt identiske på andre områder. Teknikken er 100 procent identisk, og selv prisen på begge bilers udgave med gule plader er den samme, endda på kroner og øre.

Testbilen er Kias bud på hybridbilen til det daglige arbejde, men selv om Kia Niro starter med en pris på 170.000 kr før moms, skal man alligevel i gang med et regnestykke, før man har den endelige og helt rigtige pris.

Benzinmotor og elmotor på række inden gearkassen, hvor Kia har valgt en automatkasse af typen dobbeltkobling, som er bedre end Toyotas CVT gearkasse.

Testbilen har udstyret med det Kia kalder Advance pakken. Det giver en god portion udstyr hvor det meste er meget velkomment, men man skal også tage stilling til en såkaldt anhængerpakke til 2000 kg før moms, for uden denne pakke, der består af kraftigere bremser og større kølesystem på selve bilen, er trailervægen et stort rundt nul. Med anhængerpakke må Kia Niro køre med de 1300 kg vi har opført i de tekniske oplysninger, og netop trailervægt til hybridbiler har været et kritisk punkt. Toyota, der har ført an i hybridteknikken, har været meget forsigtige, men Kia tager tyren ved hornene, og 1300 kg er en vægt, der kan bruges til mange varierende opgaver.

Mere om teknik

Kias opskrift på teknik er hentet direkte fra Toyota. Måden man har indrettet sig med benzinmotor med indskudt el-motor før gearkassen, og en elmotor, men Kia siger fra på automatgearet, hvor Toyota bruger en CVT gearkasse. Her har Kia valgt en mere traditionel automatkasse med dobbeltkobling, og det giver Kia et pænt plus i forhold til Toyota.

Kia har med årene udviklet sin egen førerplads, som er meget velfungerende. Niro er også bilen med den bedste cruise-control vi har kørt til dato.

Motoren i Niro er den kendte 1,6 liters GDI motor, som her er begrænset til kun at yde 105 HK. El-motoren lægger 47,5 HK, batterierne er af Li-ion med en kapacitet på 1,56 kWt, spændingen i det elektriske motorsystem er 240V, og batteripakken, der vejer 33 kg, er placeret længst nede i bilen omkring bilens bagaksel.

El-delen giver fordel af bedre drejningsmoment ved lave omdrejninger, og maksimalt moment fra stående start. 170 Nm fra 0 til 1800 omdrejninger oplyser Kia, mens det bedste moment fra benzinmotoren først topper med 147 Nm ved 4000 omdrejninger, og det er samspillet mellem el- og benzin, der er afgørende for hybridbilens køremåde og overskud.

Ægte gadekryds

Kia Niro må betegnes som en ægte gadekryds. Først med de to typer motorer, dernæst som type, hvor Niro som type er lagt mellem ceed og Sportage. En lidt høj og meget rummelig stationcar, som almindelig personbil er Niro meget familiepræget med god plads på bagsæde og i bagagerum, som varebil er Niro mere almindelig, her er det hybriddelen der skal lokke køberne, og køremæssigt lander vi også et sted mellem ceed og Sportage. Pænt og nydeligt, nok en anelse over det man kan forvente af en typisk familie-stationcar, men det er lidt så som så med maskinkraften.

Kias skillerum ser dramatisk ud, men vi tror ikke det er så solidt som de ser ud. Til gengæld er det ufatteligt grimt.

Til sammenligning har Prius en 1,8 liters benzinmotor, der liger lidt mere saft og kraft i toppen, Prius banker også Niro på præstationer og ikke mindst på bilen el-del, hvor Prius kan køres over længere stræk som ren el-bil, hvor Niro ikke har samme veludviklede styring af det elektriske, selv om dette første forsøg er betydelig mere vellykket, end det første forsøg fra Toyota.

Vi nåede aldrig at få ladet batteriet op til sidste lille watt. Batteriet lå i hele perioden og svingede omkring halv op- eller afladt alt efter synspunkt, men Kia skal have ros for at lave en styring, som også giver en hånd på de tidspunkter, hvor det går op ad bakke, – eller under overhaling, uden for byerne. Hybriddelen i Niro er således brugbar indtil hurtig motorvejskørsel, men har naturligvis sin største styrke under bykørsel, som det er tilfældet med alle hybridbiler.

Vi oplevede også den mest velfungerende cruise-control med tilhørende radarstyring vi har kørt til dato. Endelig en radar-tingest, der ikke bremser med fire kilometer før man når den forankørende lastbil, en afstandsradar der holder en næsten naturlig afstand til den forankørende, så stort klap på skuldrene til Kia for denne cruise-control, og så er det selvføglelig også et plus, at Kia Niro på hvide plader koster fra 300.000 kr, hvor Toyota Prius koster fra 410.000 kr. Et så stort prishop giver Kia et meget stort forspring, for uanset hvordan man vender og drejer hybridbiler, så kan besparelsen på benzinkontoen stadig ikke få hybridbilens merpris til at gå i nul, og så er det jo det med hybridbilens batteri. På et eller andets tidspunkt skal det jo også fornys, og hvad koster det?

Kia Niro Hybrid Van

Kia Niro er en mellemting mellem cee’d og Sportage. På hvide plader en meget rummelig stationcar, på gule plader er den mere ordinær som type, men Niro er en hybrid med bedre gearkasse end konkurrenten Prius, som til gengæld har 1,8 liters benzinmotor, og gennembanker Niro på de rå præstationer. Niro har en begrænset tophastighed på 162 km/t.

Pris: fra 169.999 kr excl.m.

Pris for testbil: 194.999 kr x.m.

Motor: 1,6-liter 4-cyl + elmotor

6-trin aut

105 HK v. 4000 o/m +47,5 HK

147 Nm v. 4000 o/m

0-100 km/t:11,5 sek

Tophastighed: 170 km/t

ECE-snit: 25,6 km/l

Kørevægt: 1386 kg

Totalvægt: 1930 kg

Trailer: 600/1300 kg

CO-2: 88/km