Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

6. October '18 11:42 by Jørli Petersen

Mercedes første ellert

Mercedes EQC 400 er den første seriøse og rigtige el-bil fra Stuttgart fabrikken i mange, mange år. Nyheden er en ægte SUV med træk på alle fire, og størrelse passer både godt til det amerikanske marked, ligesom det er lettere at finde plads til batterier, når bilen får en vis størrelse.

Navnet er EQC og bilen er Mercedes første rigtige el-bil i nyere tid. Vi skal måske tilføje den første personbil, for der har været flere forsøg med varebiler og el, hvoraf ingen har dog vist sig fra nogen særlig positiv side, og de har alle været betegnet som forsøgsbiler, – også de el-varebiler der har kørt i Danmark.

Klassisk Mercedes SUV design, tyngdepunktet holdes lavt med batterierne længst nede og rækkevidden er max 450 km.

Nu er Mercedes klar med deres første bud på en personbil, og typisk for Mercedes lancerer man bilen som SUV, og en ægte en af slagsen, for Mercedes EQC 400 har 4-hjulstræk.

Man forbruger 22,2 kWh for at køre 100 kilometer, oplyser Mercedes. Er det meget eller lidt? Det spørgsmål kan ikke besvares endnu. Der er stadig for få biler til at give en troværdig sammenligning.

Den nye Mercedes der kan stoppes i den hjemlige stikkontakt eller tilsluttes den Mercedes-designede hjemmelader, er også en af de biler, der giver os helt nye begreber vi skal forhold os til. I nogle år endnu forstår man forbrug ud fra et antal kilometer på en liter brændstof, men en EQC 400 forbruger 22,2 kWh for at køre 100 kilometer, og er det meget eller lidt, – det ved vi alt for lidt om, for el-bilerne er fortsat i sine tidlige barndom, så der er alt for lidt at sammenligne med, samtidig med en række biler ikke automatisk opgiver alle data.

Til gengæld er Mercedes EQC 400 er helt nul forurenende bil, hvis man oplader bilen med strøm fra vand-, vind- eller solenergi, er den nye Mercedes på hjemmebane i Tyskland, kan den blive tilsluttet et oplader, der henter energi fra en af de nye, genoprettede brunkulsminer …??? Så spørgsmålet bliver mere og mere aktuelt, hvornår er en el-bil rigtig miljøvenlig. Hvilke krav skal der stilles til energiforsyning til de nye grønne biler, som ikke behøver være at være så grønne endda.

Plug-in hybriderne bliver meget aktuelle for Mercedes de kommende år. Her en hverdags C-klasse med imponerende forbrugstal. 62,5 km/l lyder det officielle tal, som er lækkerier, når der skal beregnes dansk bilafgift.

En typisk Mercedes drivlinje model plug-in hybrid, der forkortes PHEV. Følg de orange ledninger for at finde de nye komponenter.

Et rent nul i udledning fra selve køretøjet giver lavest mulig dansk afgift, det betyder, at Mercedes EQC kan blive nogenlunde konkurrencedygtig på pris, hvis kommende købere mener, at de kan klare sig med en officiel rækkevidde på max. 450 km efter den nye WLTP norm, samtidig med man kan fornøje sig med en 0-100 tid på 5,1 sekund, som er ganske imponerende for et køretøj af denne type.

Mercedes er således i gang med alternative former for fremdrift. Mere aktuel og noget større salg vil nok tilgå de nye plug-in hybrid biler fra Mercedes, og en helt almindelig hverdags Mercedes kan blive denne C300 de, der er forsynet med en 2-liters benzinmotor og en el-motor, der leverer henholdsvis 194 og 122 HK, så vi samlet kan nå 306 HK til en hverdags Mercedes størrelse C-klasse.

Bilen lægger også op til 700 Nm, og bilens forbrugstal peger i retning af en ganske lav dansk afgift, som for alvor kommer under beskydning, når plug-in hybriderne og andre med meget lave forbrugstal, begynder at strømme ind over grænsen.

Mercedes C 300 de plug-in hybrid kører officielle 62,5 km/l, en beregning vi har tilladt os ud fra det officielle tal, der er 1,6 liter for hver 100 kilometers kørsel, og ser man på CO-2 udledningen er det 42 gram per kørt kilometer. Den officielle listepris kan blive særdeles interessant.

Hvornår er en bil ægte grøn? Der gælder samme betingelser for alle, men hvis man sætter ladestikket til en el-bil i Tyskland, kan man lade bilen med god hjælp fra brunkul, som nu erstatter en stor den af den tidligere A-kraft i Tyskland. I Danmark risikerer man el til ladestikket fra kulfyrede kraftværker, når det går rigtig galt.

Pin It on Pinterest