Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

10. February 15:50 by Jørli Petersen

Mere fransk el

Tre franske varebiler på el. Alle tre kommer på markedet næste år. De tre er fra venstre Trafic E-Tech, Estafette og Goelette E-Tech.

Hvorefter vi hurtigt konstaterer, at der ikke er et eneste ord om brint. Et brændstof Renault har brugt masser af tid og energi på de senere år, men Renaults brint-varebiler forsvandt tilsyneladende i et mindre selskab, der må have adresse på et eller andet sidespor, for dagens tre nyheder fra Renault er alle 100 procent el-drevne, og hvis der var bundet en brændselscelle til elmotorerne, ville Renault sikkert have delt nyheden.

Ny Estafette er den nye el-Master.

De tre nyheder kalder samtidig på en god gang retro. Dagens retromodel er 50’ernes Goelette, en nærmest ikonisk fransk varebil på linje med Citroens Olsen-Banden kassevogn, og nu genopstår Goelette som 100 procent el-varebil under navnet Goelette E-Tech.

Goelette E-Tech deler navn med en tidligere legende fra dengang man både kørte med benzin- og dieselmotorer i varebiler.

Alle tre nyheder er bygget på det Renault kalder for en skateboard platform. Det betyder, at platformen er den samme uanset bilens størrelse, man trækker populært sagt bare et par plader i bordet ud, så det passer med det behov man har, og Goelette E-Tech deler også det meste af opbygning og teknik med den nye Trafic E-Tech.

Renault Trafic findes allerede som el-bil. Den nye Trafic E-Tech skal afløse den nuværende model, og så mangler vi svar på hvad der sker med dieselbilerne. Renault kan ikke leve af at bygge el-varebiler.

Til og med B-stolpen, er det to biler identisk. Goelette kommer som chassis, som kassevogn og med tip, Renault fremhæver, at fra og med B-stolpen, bygger man bilen efter behov, uden at man af den grund går ind i antal af modeller, ligesom man ikke går nærmere ind på de tekniske data.

Så er der dømt retro. Den oprindelige Renault Golette fra 1956.

Ny Trafic er som nævnt meget identisk med Goelette, men Renault taler et mere klart sprog omkring selve bilen. Den er mest af alt en klassisk varebil, den er i alle udgaver under 190 cm høj, så den kan køre i alle parkeringskældre, men Renault beskriver også ny Trafic E-Tech som en bil med kort front og maksimal akselafstand.

Bemærkningen med kort front kalder imidlertid på lidt eftertanke. Vil samme bil også blive tilbudt med forbrændingsmotor kort til efter de tre bilens introduktion i 2026?

Den mest interessante nyhed af de tre ser ud til at være den store model, der har fået navnet Estafette.

Renault kalder Estafette med en længde på 5,27 meter for kompakt, den er 1,92 m bred og 2,6 meter høj, og så oplyses det ikke, om Estafette kommer i flere udgaver. Bilen er en elektrisk udgave af Master, og derfor er en enkelt model nok i underkanten til fremtidens behov, men Renault har tænkt nye tanker, når man tænker på den daglige dont i bytrafik. Renault Estafette E-Tech er udstyret med skydedøre og indbyggede trin, bagdørene er skiftet ud med en jalousidør med noget der ligner 7-centimeters lameller.

Nutidig Renault, helt traditionel, og vi kan sige med sikkerhed, at denne Renault ikke vil blive udskiftet med en af de nye modeller.

Smart tænkt og praktisk i storbyer, hvor man uanset de faktiske forhold kan komme ind- og ud af bilen, ligesom adgang til varerummet altid er optimalt. Renault oplyser ikke, om jalousidøren lægges i et tyndt lag langs bilens tag, eller kører sammen i en rulle a la rullegardin.

Alle tre elektriske varebiler kommer på markedet i 2026. Da Estafette har været vist som concept car på udstillinger, og synes at være den model der er længst fremme, er det tænkeligt, at første nyhed bliver den store Estafette, som måske vil ryste markedet for el-biler endnu engang. Nøjagtigt som det er tilfældet med de nuværende elektriske varebiler fra Renault, der er markant billigere end det samtlige konkurrenter kan præstere.

Ny Estafette E-Tech skal faktisk ses bagfra. Med en udvendig højde på 260 cm, er der fuld ståhøjde inde i bilen, hvis man er 190 cm eller mindre. Læg også mærke til bilens fordør af typen skydedør ligesom de klassiske bagdøre er udskiftet med fuld bredde jalousidør.

Pin It on Pinterest

undefined