Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. September 19:48 by Jørli Petersen

Mere lavpris

Dacia er på vej med en helt ny udgave af mærkets billigste model, Sandero kommer både som almindelig Sandero (th), Sandero Stepway (tv) og som Dacia Logan, der er en sedan version af Sandero. Logan findes ikke på det det danske modelprogram.

Lave priser på nye biler er noget der tiltaler danskerne, og kort efter nytår er Dacia klar med næste udgave af Sandero, der er Dacias billigste model, men bilen er ikke kun forsynet med lav pris, det er samtidig en rummelig bil, som målt på størrelse hører hjemme en prisklasse højere end der hvor den er prissat i Danmark.

Der er tale om en helt ny model, lyder det fra Rumænien, eller mere korrekt, fra Renault i Paris. Ny Dacia er væsentlig anderledes, det kan man aflæse af den lavere taglinje og den mere skrånende A-stolpe, og disse nyheder er ikke noget man ser i en face-liftet model, så den er god nok, det er en ny Sandero der er på vej.

Teknisk ved vi fortsat ikke meget om bilen, men kik på Renault Clio, se hvad der ligger gemt i ny Clio, og motorerne går igen i Sandero, og Sandero Stepway, der er en udstyrsmæssig topmodel af Sandero, som også ser ud til at have lidt større frihøjde, som med stor sikkerhed stammer direkte fra større hjul.

Tidens store spørgsmål er også, om der er hybridudgaver af ny Sandero. Der kommer på et tidspunkt, men næppe fra start. Her tror vi nærmere på en mild-hybrid system, Renault arbejder med noget 48V mild-hybrid, og det forventer vi at se på den næste Sandero, mens en egentlig hybrid a la Yaris med flere, nok kommer om et par år, når Renault har fået tilstrækkelig produktion og især tilstrækkeligt med batterier, der bliver mere og mere efterspurgt.

Vi indledte med Sandero og pris, men vi ved ikke hvad den næste Sandero skal koste. Som det er tilfældet med alle bilpriser, er de kastet op i luften, og ingen ved hvad biler kommer til at koste næste år. Vi mangler en politisk aftale for fremtidens afgift på biler.

Dacia Sandero er en af markedets billigste biler, og det kommer også til at gælde for den næste model, men ingen kender prisen. Det bliver først kendt, når de nye bilafgifter er faldet politisk på plads.

Pin It on Pinterest