Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. September '22 18:40 by Jørli Petersen

Mere Mitsu

Næste års nye Mitsubishi ASX, her som 1,6 plug-in hybrid.

Mitsubishi har fået sin nære fremtid på plads, og efter nogen usikkerhed ligger det endelig fast, at Danmark er et af de lande, hvor de to ny modeller bliver sluppet løs til de voldsomt udsultede forhandlere, der har måttet se modelprogrammet skrumpe ind til det næsten rene ingenting.

Første nyhed fra Mitsubishi kommer til Danmark i foråret 2023. Modellen er en genganger for så vidt det angår modelnavn, nyheden er en Mitsubishi ASX, men hvor en tidligere ASX med 1,8 motor tiltrak sig en del opmærksomhed ved en lidt anderledes tænkt 1,8 motor, som desværre forsvandt igen fra det europæiske marked, bliver det nu lidt mere almindeligt.

Det er lykkes for Mitsubishi, at indpasse mærkets logo – de tre diamanter, på en måde, så det ikke ser tilfældigt ud.

Nu hedder motorprogrammet til ASX 1,0, 1,3 som mild-hybrid og som fuld hybrid, mens topmodellen, og sikkert den mest interessante indtil vi har set hele prislisten, – 1,6 liters PHEV, som ikke er nær så interessant, som det lyder, for 1,3 versionen er faktisk markant bedre.

Og hvordan kan vi så vide det, længe før ny Mitsubishi ASX er sluppet løs?

Kik en ekstra gang på billederne, og hvis du tænker, – den har jeg da vist set før, så er det helt rigtigt, det er en Renault Captur, der dukker op forklædt som Mitsubishi ASX, og det bliver ikke meget anderledes, når den næste nyhed dukker op efter sommerferien, – en såkaldt Mitsubishi Colt, som er en forklædt Renault Clio, og det er på den baggrund vi kan sige med sikkerhed, at med forbehold for uventede priser, er det ASX 1,3 hybrid, der bliver modelprogrammets bedste bil.

Den første af to nyheder fra Mitsubishi næste år. Først denne ASX, efter sommerferien kommer en ny model Colt.

Er du i tvivl, så tjek hvad vi har skrevet om Renaults noget underlige 1,6 løsning til deres egne modeller, og de adskiller sig ikke, selv om de skal sælges i en Mitsubishi.

Det mest interessante er foruden prisen på bilerne, – den kendsgerning, at Mitsubishi giver fem års garanti på deres biler. Ikke helt så fornem en 5-års garanti som Hyundai, men trods alt fem år, hvor Renault kun giver to år.

Alene den forskel kan rykke kunder direkte fra Renault til Mitsubishi, for hvis man har besluttet sig for en Renault Captur som den næste bil til familien, skal man have sit hoved undersøgt, hvis man siger nej tak til ekstra tre års garanti, hvis prisen vel at mærke er nogenlunde den samme.

Denne forskel i garanti bliver ekstra pikant, fordi den bedre garanti skal håndteres af den danske importør, som i sommerens løb har været i FDM’s søgelys for dårlig kulance, og det er jo det samme som kundepleje.

Ny ASX kommer i fire udgaver. Vi udpeger den næst største som den mest attraktive model før vi har set priserne.

Den danske importør af Mitsubishi er K.W.Bruun, der er mere kendt for import af Peugeot og Citroen, men i tilfældet Mitsubishi, står K.W.Bruun pludselig som klassens duks, og det skal blive interessant at høre, hvordan man vil forklare den hos K.W.Bruun.

På trods af de pikante detaljer om garanti og den danske importør, er den gode nyhed, at Mitsubishi ser ud til at være tilbage. At det japanske bilmærke nu skal sælge franske biler, er en helt ny situation, men ikke meget anderledes end den Opel er havnet i, hvor man sælger Corsa, der er en forklædt 208, mens den helt nye Astra er en anderledes udgave af 308.

Renault kabine på en ny måde og med nyt logo i rattet.

Pin It on Pinterest