Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

22. January '22 21:44 by Jørli Petersen

Mere T-Roc mindre Golf

Der skulle gå fem år, før VW fik taget sig sammen til et face-lift af T-Roc. Usædvanlig lang tid for biler i denne prisklasse, men nok engang kan det hænge sammen med den mest benyttede undskyldning i disse tider , -Corona.

VW T-Roc blev sendt på markedet i 2017, og nu er det tid til en let omgang forfriskning både inde og ude.

Som vanligt er det de billige og mere bløde komponenter, der har fået nye sving og sløjfer, VW mener naturligvis, at bilen har fået mere karakter efter den seneste face-lift, og sent betyder i denne forbindelse også noget andet, for det er ualmindeligt, at der skal gå fem år fra en ny model introduktion til et face-lift. Især når startprisen på en bil er 300.000 kr, der er dagspris for den billigste udgave af den kommende nye udgave af T-Roc, som vi har modtaget med nogen uro, for hvor meget og hvor lidt Golf ville der blive lagt i T-Roc.

Tjek lige denne kabine og tag en sammenligning med ny Golf. Vi vælger T-Roc.

Svaret er et lidt lette nej, for selv om VW kalder alt det nye i kabinen for digital kabine, er det langt fra en stor gang trykfølsomme plader og skærme, der berøres før man får den ønskede reaktion, – måske.

Vi ser til vor store glæde flere af den gode gamle type kontakter til daglig betjening i kabinen på ny T-Roc, det vi ikke kan se er, hvordan de nye materialer opleves og føles, for den første T-Roc har fået en del kritik hårde og mindre gode materialer, hård plast og kedelige overflader, noget VW ikke har været kendt for tidligere, så vi håber der er valgt anderledes i den model, der forventes at dukke op i april måned.

Vi nævnte tidligere 300.000 som pris for den billigste model, og hvad får man så for pengene. En ganske veludstyret bil, men man får typisk for VW ikke specielt meget motor. 1-liters 3-cylindret til 300.000 kr er rent ud sagt fedtet, så vi kikker længselsfuldt efter de større modeller, som heldigvis både har den kendte 1,5, der er basismotor i Golf programmet, det er også de velkendte150 HK er lagt i T-Roc, og det betyder, at vi skal op omkring 350.000 kr før man får det der ligner en anstændig T-Roc med anvendelig motor.

Startprisen hedder 300.000 kr for ny T-Roc, men man skal noget højere op på prislisten, før man møder den første anvendelige version, der er udstyret med VW’s 1,5 motor. Vil man mere, så har VW heldigvis også 2-liters på programmet, både benzin og diesel.

Hvis man er til lidt mere, har VW stadig deres 2-liters motorer på programmet, på dieseludgaverne er det ren 2-liters, helt fra den mindste gang diesel til den kraftigste på 150 HK, og en 150 hestes TDI koster 380.000 kr.
Topudgaven af ny T-Roc koster 475.000 kr, men så er bilen også ægte SUV, en model med 190 HK og træk på alle fire, det ligner den helt rigtige T-Roc, hvis man vælger benzin, mens prisen er den samme, hvis man vælger diesel med træk på alle fire.

Face-lift på den nye T-Roc gælder for alle typer, også for de mere sjældne, der købes med blød og foldbart tag.

T-Roc har den herlige specialitet, at den også kan fås med kludetag. Her er T-Roc en ener.

Pin It on Pinterest