Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. November '23 18:59 by Jørli Petersen

MG og Norden

De kvikke farver er udskiftet med noget gråt, der er pillet udstyr af den billigste Nordic Edition, så den nærmest ligner trafikkens grå mus.

MG har tænkt nye tanker, og en af de seneste og mest interessante nyskabelser, er en anderledes og billigere udgave af MG4.

Det anderledes er først og fremmest prisen. Med en prislap på 220.000 kr uden metallak, måtter eller andet der koster ekstra, har MG taget et spændende skridt i det, der kan vise sig at være den rigtige retning, for med den nye laveste pris på en elektrisk MG, er man pludselig kommet i kontakt med en helt anden gruppe kunder. Det kan være køberen, som godt vil køre el-bil i nærområdet, måske til de, der overvejer eller allerede har en bil nummer to, men på forundelig vis har den billigste MG4 fået tilnavnet Nordic Edition.

Hvorfor det skal være nordisk at være enten nærig eller prisrigtig, fortoner sig i det uvisse, men umiddelbart ser der ikke ud til være være den store forskel på standard MG4 og Nordic Edition, men der skam forskel på afgørende områder.

MG har først og fremmest pillet ved batteripakken. Fra 64 kWh til 51 kWh samtidig med man teoretisk har valgt en lidt mere øknomisk elmotor ved at køre fra 204 til 170 HK, som er alt rigeligt til bykørsel og generel almindelig kørsel.

Vi bliver aldrig gode venner med den lille pjat-skærm bag rattet. Alt for mange gnidrede informationer på alt for lidt plads. Bilens eget system siger 97 procent og 325 km.

Disse vigtige ændringer har selvfølgelig betydning for bilens rækkevidde. Officielt er den nu dalet til 350 km, og som altid holder dette WLTP tal ikke i byretten, men det er i det mindste en rettesnor for at beskrive forskel på de enkelte modeller på kryds og tværs af bilmærker.

I køligt dansk vinterklima er der naturligvis langt til de 350 km, men når alt det er sagt, er det alligevel åbenlyst, hvad det er MG vil med den nye og på næsten alle måder mere nøjsomme model.

Man vil kunne tilbyde den mere optimerede model til bykørsel, som i bedste norske stil også er en mere velegnet bil nummer to.

Centerskærmen er meget større end hovedskærmen, og funktionerne kan helt sikkert gøres bedre.

Vi kørte bytest på MG model nordisk, og det holder. Hele vejen ud og hjem, også hvis det er ud og hjem til byretten, og vores erfaring med bilens rækkevidde under ren bykørsel er mere end positiv. Vi er faktisk lidt småimponeret. Den opgivelse vi har i det nedenstående skema for bilens rækkevidde i byerne, er faktisk meget regulær, og hvis vi havde testet bilen en herlig dansk sommerdag, ville vi have et resultat, der var tydeligt bedre end det officielle WLTP tal, så MG4 Nordic er den velegnede bybil. Især hvis man har sin egen carport eller måske mulighed for opladning på arbejdspladsen.

Mindre udstyr

Da vi havde den første MG4 til test, fik bilen pæne ord med på vejen. En praktisk 5-dørs hatch-back, ligesom danskerne foretrækker den praktiske familiebil, og alt det praktiske, alt med opsætning af undervogn, styreegenskaber og alt det andet kedelige er det samme. Sådan næsten, for når MG piller ved batteripakken, gør man selvfølgelig også noget ved bilens kørevægt og dermed ved bilens egenskaber, så uden at kunne dokumentere det sort på skærm, er den mindste og dermed letteste MG4 den mest velkørende model med træk på to hjul, men MG har lidt flere trick i ærmet for at vise folket, at der selvfølgelig stadig er forskel på kunderne.

Gode sæder og generelt god komfort i MG4.

Det kan godt ligne lidt af en straffeekspedition, når MG skal pille udstyr af bilerne, men vi synes på den anden side, at det er forfriskende, at se et kinesisk bilmærke begynde at pille udstyr af bilerne.

Når vi har et ben i begge lejre, er det fordi noget af det MG piller væk fra den billigste model Nordic, synes at være den straf vi tidligere omtalte.

Den billigste MG4 udfordrer alle andre ellerter alene på sin pris, mens alt omkring pladsforhold er uændret. Selvfølgelig.

Vi kan forstå, hvorfor man piller el-ruderne væk fra bagdørene, gør sæderne manuelle og gør foldbare sidespejle til almindelige sidespejle, vi kan også forstå hvorfor man vælger lidt mindre hjul, og fjerner den lidt frække hækspoiler på den billige model, – den skal jo kunne kendes fra mængden, men nogle elektroniske begrænsninger giver ikke rigtig mening, men fred være med det. Vi er alligevel stor tilhænger af den billigste MG4, som vi mener rammer plet i et marked, hvor elbilen først og fremmest giver mening til kørsel i nærområdet, med mindre man er glad for ladestationer, eller har et helt andet budget, hvor bilerne får markant større rækkevidde, og det er selvfølgelig også den direkte årsag til MG’s generelle udvidelse af modelprogrammet, hvor der også er kommet en ny type MG4 Long-Range, en model med 77 kWh batteri og en del flere kilometer, før man igen skal se, om man kan finde en ledig ladestander, eller man nok engang må holde i kø, før man kan begynde opladning.

Rækkevidde estimeret: MG 4 Nordic Editin
By koldt vejr 295 km By mildt vejr 445 km
Motorvej koldt vejr 210 km Motorvej mildt vejr 275 km
Gennemsnit koldt vejr 250km Gennemsnit mildt vejr 345 km
Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland.    

MG 4 Nordic Edition PE

Trylle, trylle. Med få virkemidler har MG4 placeret sig i bunden af prislejet for ellerter.

Pris: fra 219.999 kr

Pris for testbil: 224.999 kr

1 – aut

motor 170 HK

250 Nm

0-100 km/t: 7,7 sek

Tophastighed: 160 km/t

Batteripakke 51 kWh

Spænding 400 V

Rækkevidde 350 km

Kørevægt: 1635 kg

Totalvægt: 2083 kg

Trailer: 500/500 kg

CO-2: 0 g/km

brugbar kapacitet 50,8

Pin It on Pinterest