Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

25. June '23 15:49 by Jørli Petersen

MG vender hjem

Efter at have været vist i Shanghai i april, får den nye MG Cyberstar officiel verdensdebut på Goodwood i midten af juli.

Goodwood åbner den store -23 festival den 13. juli, og et højdepunkt for de mange englændere vil være den nye MG sportsvogn, og vi tilføjer betegnelsen sportsvogn, for MG har været alt andet end sport de senere år.

MG Cyberstar får officiel verdensdebut på Goodwood, hvor den får en helt central placering på det store bilshow. To gange hver dag, forlader den nye Cyberstar sin placering, for at deltage i det der kaldes Hill-Climb på Goodwood, en legendarisk begivenhed, der tiltrækker rigtigt mange tilskuere, og selv om det ikke kan sammenlignes med Pikes Peak, og nærmere er en kringlet dansk bakkerute, er det spektakulært og mange gange også dramatisk, og netop denne type løb op ad bakke, bør være det rene guf for en ellert, for selvfølgelig er den nye MG sportsvogn en ellert.

To gange dagligt kører den nye MG el-sportsvogn en tur op ad bakken ved Goodwood.

Om den lidt senere vil blive produceret med forbrændingsmotor er fortsat uklart, kineserne laver mange ting, som vi slet ikke får at se i Europa, ligesom vi ikke ved det mindste om hverken motor eller batteripakke, alt det kommer først senere, oplyser MG, måske i forbindelse med Goodwood, men der er stadig længe til foråret 2024, hvor den elektriske MG Cyberstar går i produktion.

Med massevis af spørgsmålstegn kan vi heller ikke vide, om den MG Cyberstar, der kører to gange bakkeløb dagligt, er identisk med den serieproducerede sportsvogn, er lige så usikkert, det er selvfølgelig fristende at pille lidt med en kraftigere elmotor, ligesom man kan fjerne en god bunke vægt, ved at minimere batteripakken, netop for at gøre det første indtryk endnu interessant.

Men MG vender tilbage med en rigtig sportsvogn, vi er ikke oppe i Rimac klassen, MG har alle dage været det mere folkelige, så vi venter med spænding på mere info om ny Cyberstar, hvor prisen kan blive rigtig interessant. En ny el-sportsvogn med lav dansk afgift.

Vi har endnu ingen officielle data på den nye MG Cyberstar, og vi ved ikke, om den bil der kører bakkeløb i det sydlige England, vil være identisk med den Cyberstar, der sættes i produktion næsten år.

Pin It on Pinterest