Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. June '21 21:19 by Jørli Petersen

MG’s flagskib

Nyt design oplyser MG med mere end en vis portion stolthed, men ligner MG’s flagskib ikke noget vi har set tidligere blandt nye kinesiske biler.

Marvel R Electric er navnet på MG’s nye flagskib, der ventes til Danmark i løbet af efteråret. Den endelige dato er ikke fastsat, og det samme gælder priserne, som du lige så godt kan få et fingerpeg om, inden du læser videre.

Ude i det store Europa har man de første priser på Marvel R, og priserne lyder på 40- 50.000 kr Euro alt efter størrelse og udstyr, og disse priser kan nogenlunde overføres til danske forhold, for i modsætning til så mange andre biler, er det kun de enkelte landes moms der giver prisforskelle over landegrænser.

MG Marvel R er en elektrisk bil, som ikke ser ud til at sætte grænser i forhold til sine præstationer. De første 100 er klaret på 4,9 sekund og som det mere usædvanlige, er tophastigheden oppe på 200 km/t, og vi ved endnu ikke, om det er en elektronisk begrænset tophastighed, men de maksimalt 288 HK fra de kraftigste drivlinje med tre el-motorer kan godt pege i den retning.

Min er større end din! Bilfabrikkerne kæmper om have den største – skærm selvfølgelig.

MG ser også ud til at jage vægt på det nye flagskib. Hele chassisrammen under bilen er lavet af aluminium, som foruden åbenlyse rustfordele også givet mindre kørevægt, og måske stemmer det nogenlunde overens med det MG mener de har tilført bilen af dynamiske køreegenskaber, men som altid, papir kan være taknemmeligt, vi må først svinge lidt i bakelitten, før vi ved om vi kan give MG medhold i det som indtil videre er påstande.

Tre eller to motorer. Max effekt 288 HK.

Marvel R kommer med to typer drivlinje. Enten med træk på alle fire, eller med klassisk baghjulstræk, og foruden bilens ydelse, handler det også om motorer. Med baghjulstræk har Marvel R to el-motorer, en til hvert af de trækkende hjul, med træk på alle fire, er der sat yderligere en motor foran i bilen, så man maksimalt kommer op på tre motorer, og det har selvfølgelig indflydelse på bilens rækkevidde, der oplyses til 370 eller 408 km, længst med mindst antal motorer, og i begge tilfælde er der tale om teoretiske data, der kun kan efterleves sådan nogenlunde når solen står i det helt rigtige hjørne, ligesom man selvfølgelig ikke skal forsøge sig med de 200 km/t.

Med størst mulig motor (tre ialt) og hele svineriet i udstyr af alle tænkelige arter, ventes prisen at lande på maksimalt 50.000 Euro.

Pin It on Pinterest