Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. June '18 10:14 by Jørli Petersen

Micro med luksus

Den internationale præsentation af Toyota Aygo finder sted i København, og alle udenlandske journalister får samme advarsel. Pas på de mange cyklister i København.

Salget af biler i den mindste klasse er faldet betydeligt de senere år, men Danmark er stadig et af de lande, hvor de mindste biler sælges i stort antal. Målt i faktiske salgstal, er Danmark det sjette største marked for Aygo i Europa, og ser man på hvor mange biler der sælges i andre lande, går det rigtig pænt for Toyota Aygo, som kommer i endnu en ny version med en række forbedringer.

Ny Aygo er et face-lift, og det handler først og fremmest om design, der skal give Aygo er skarpere profil og personlighed, selv om Aygo fortsat er en af tre såkaldt identiske biler.

Små forbedringer af miminotoren giver lidt flere heste og flere kilometer på literen.

Nye LED baglygter med en ny og tydelig signatur.

LED-lygter og det Toyota kalder et 3D design på fronten, gør netop nu Aygo til den mest tjekkede blandt de mindste, Aygo får helt sin egen signatur både med lygter og det øvrige design, og så ser det ud til, at kommende købere mere vælger Aygo på grund af bilens størrelse, og knap så meget på grund af pris.

Nye normer

Toyota forventer den mest solgte model Aygo bliver det man kalder en X-cellence, der har en officiel listepris på 120.000 kr, mens billigste Aygo stadig holder sig et godt stykke under de 100 med en listepris på 89.900 kr, som selvfølgelig er efter nyeste opgivelse, hvilket betyder med nummerplader og levering.

Læderstue i den model Aygo, som forventes at blive den mest solgte.

Ny Aygo er også den første bil i micro-klassen, der kommer med de nye brændstoftal, den norm der kaldes WLTP, og en norm der skal give et mere realistisk forbrugstal end den gamle norm, vi kaldte ECE. Selv om Aygo er udsat for skrappere krav til forbrug, er de nye tal trods alt bedre end de var for dem gamle, det ses på CO-2 tallet, der er to gram lavere end tidligere, fra 88 til 86 gram, og de nye WLTP tal er 26,3 km/l, og det er det tal der har betydning for bilens afgift og den årlige strafafgift til statskassen.

Det med småt

Lavere forbrug med skrappere krav til målemetoden er ikke den letteste opgave, men Toyota har pillet ved den lille 1-liters motor, og hvis du skulle være i tvivl, – det er en Toyota motor, der ligger i maskinrummet hos kollegerne fra Citroen og Peugeot.

De små men betydende ændringer hos Toyota er først og fremmest et let ændret topstykke, hvor der både er kommet to benzindyser til bedre kontrol af mængde, ændret form i forbrændingskammeret til bedre flow, der er også ændringer i stemplets top, motoren har fået Start&Stop og øget kompression, og samlet betyder det, at Aygo igen kører længere på literen, selv om det aldrig har været bilens svage punkt og lægger ekstra tre heste.

Tonede ruder og alufælge i pæn størrelse er standard på de fleste udgaver af Aygo.

Toyota har også ændret på styreprogrammet, den elektriske servo er blevet bedre, støjniveauet i kabinen skulle være mindsket, – det kan vi dog ikke afgøre efter de første kilometer i ny Aygo, ligesom vi ikke kan afgøre, om det Toyota kalder en forbedret opsætning af bagvognen med ændret fjeder og dæmperstruktur nu også giver en bedre køreoplevelse.

 

Til gengæld kan vi sige, at vi blev snydt af den nye farvekombination i kabinen. Det ser ud som om der er meget mere nyt i kabinen, end der er i virkeligheden, og så skruer Toyota op for udstyr selv om vi kører i en helt ægte mini. Der er et større udvalg af designpakker i den nye Aygo linie, den model man forventer skal dominere salget, er blevet udstyret med lædersæder, – vi taler om bil til 120,000 kr færdig leveret på gaden, der er også multimedie, pænt store hjul med alu-fælge og frække tonede ruder i bilens bagerste halvdel.

Priserne starter som tidligere nævnt under 90.000 kr, men bilen kan også leases for mindre end 2.000 kr om måneden, og det er samme tal der bruges til Toyota nye pakkeløsning, der kaldes all-inclusive og ja, det er med det hele.

Ny Aygo med hvid designpakke på belgiske nummerplader har udsigt over Københavns Havn. Toyota har valgt København til den internationale præsentation. Toyota Aygo sælges kun Europa og Danmark er det sjette største marked for Toyotas micro, der var den mest solgte bil i Danmark i både 2008 og 2010.

Pin It on Pinterest