Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

21. January '23 09:00 by Jørli Petersen

Midt i en krisetid

Opdaterede udgaver af Volvos el-biler, hvor rækkevidde, batteripakke og motorer har fået en overhaling. Men ingen priser.

Dagligdagen står både på usikre priser på gas og el, inflationen har gjort købmandsvarerne mærkbart dyrere, men for de bilmærker der laver el-biler, er krisetiden noget ganske andet.

Det handler om mere end priser. Det handler om lavere priser, for hvor meget skal priserne sættes ned, før kunderne igen flokkes om andet end Tesla-butikker.

Midt i denne tid er Volvo klar med generelle opdateringer af en stor del af modelprogrammet, og for første gang i 25 år, kan Volvo igen lokke med en baghjulstrækker. Sidst en Volvo trak på baghjulene hed bilerne noget med 9 som første tal, Volvo har også haft et utal af biler med 7 og 2 som det første tal, men dagens baghjulstrækkere er mere simple udgaver af C40 og XC40.

Når bilerne bliver mere simple og nøjes med en enkelt motor, vil det også have positiv indflydelse på rækkevidden, og de to nye modeller fra Volvo med opdateret elmotor på 252 HK har nu en teoretisk rækkevidde på 532 km for den lavere C40, mens XC40 der både er tungere og højere nøjes med 514 km.

Volvos store styrke. God kabine med sæder i topklasse.

Volvo har også gjort noget ved ladetiderne og ladekapacitet. Nye ellert i 40-serien kan nu lade med op til 200 kW, hvis man kan finde et lader, som kan klare sig meget sovs til ledningerne, men Volvo har også brugt det mest sikre kneb af alle til at give større rækkevidde, – et større batteri.

Nu hedder største batteri 82 kW, og der er generelt opdateringer blandt Volvos el-biler, og med el-biler mener vi også plug-in hybrid.

Det besynderlige ved lancering af nye modeller, er manglen på prisoplysninger.

Volvo forbeholder sig ret til at tilpasse priser alt efter marked, lyder det kryptisk fra Volvo, og i stedet for at opgive nogle priser, er Volvo kravlet i musehullet, mens man forsigtigt skæver til konkurrenter, for hvad gør de.

Volvo har naturligvis ingen interesse i at oplyse priser på nye modeller, for at så ændre den inden for de næste uger eller måneder. Så hellere vente, og det er nøjagtigt hvad Volvo gør.

Usikkerhed om priserne er fortsat efter det store jordskælv, efter Teslas voldsomme prisreduktion.

Volvo har trukket dynen op over hovedet. Man er klar med to nyheder, men man ønsker ikke at sige noget om bilernes pris.

Den 3.februar melder Xpeng ud med priser for den nye P7 og G9. Xpeng har haft en snublende start på det danske marked. Først ville man ind, så lavede man dansk salgsstart, og siden har Xpeng nærmest kørt lav profil.

Men. Xpeng bliver første mærke til at oplyse priser på nye modeller efter Teslas prisrevolution. Vi afventer i spænding, og lidt af spændingen kan måske blive udløst meget snart, for Nissan har indkaldt til sen nytårs tam-tam, hvor man vil fortælle om året der kommer, og den store nyhed er Nissans nye ellert Ariya, som kun lige er sparket i gang på det danske marked. Vil Nissan fire på priserne. Vi holder dig opdateret.

Volvo ser Tesla som vigtigste konkurrent blandt el-biler, og C40 er prissat efter Tesla. Nu har Tesla sat priserne ned, og Volvo har ikke travlt med at sige noget om prisen på de nye modeller, der hidtil har kostet fra 430.000 kr og opefter.

Pin It on Pinterest