Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. July 10:29 by Jørli Petersen

Mini Hyundai

Hyundais svar på en i10 i el-version hedder Inster. Bilen står klar til salg i Danmark i begyndelse af 2025.

Hvis el-bilen for alvor skal have sit gennembrud, skal der helt nye og prisbillige ellerter på markedet. Indtil nu, er el-bilerne mest beregnet for de danskere, der har et middel eller over middel bilbudget, mens den billige ellert for alle, har manglet på markedet.

Renault har forsøgt sig med en enkelt model, størrelsen har været rigtig, bilens brugsværdi er også set rigtigt, men prisen på den lille Zoe startede forkert, og på den måde har bilen levet en alternativ tilværelse på markedet.

Nu er der måske lys forude. Hyundai har netop vist deres første såkaldte lille ellert, og håbet om en meget gunstig pris mere end lurer rundt om hjørnet, og bilen er ikke så langt væk. Engang tidligt i 2025 lyder det fra Hyundai, der netop har præsenteret nyheden på en biludstilling hjemme i Sydkorea.

Kabinen ser meget mere end fornuftig ud. Tjek lige den mængde knapper der kan trykkes og drejer. Inster er slet ikke en kineserslæde.

Navnet er Inster, og indtil videre ved vi, at bilen har en længde på 383 cm, akselafstanden er 258 cm, og disse mål viser, at Hyundais nyhed er en bil i den lille klasse, og vi ved også, at rækkevidden på den kommende mini-ellert er op til 355 WLTP kilometer.

Hyundai Inster kommer i to versioner. Basismodellen med 42 kWh batteri er standard, her er rækkevidden en god sommerdag 300 WLTP kilometer, og vil man mere, kan man tilkøbe et større batteri på 49 kWh, der giver en rækkevidde på 355 km, stadig WLTP kilometer, og motorvalget til Inster er også delt i to, for endelig var vi lige ved at sige, ser vi el-motorer, der for alvor matcher det, man har brug for i en ægte byellert. Motorerne til Inster er på enten 97 eller 115 HK.

Der er lagt om til meget gunstige priser på Hyundais by-ellert, der kommer i to versioner.

Pin It on Pinterest