Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. April '17 12:17 by Jørli Petersen

Mini-motor i maxi pick-up

Isuzu får stadig bedre fat i det danske marked, og nu er man klar med en ny D-Max, der er nummer 11 i rækken siden 1963.

Isuzu får stadig bedre fat i det danske marked, og nu er man klar med en ny D-Max, der er nummer 11 i rækken siden 1963.

Isuzu lægger sig for alvor i selen med den nye D-Max, der har flere markante ændringer i 11. generation Isuzu D-Max. Siden den første D-Max blev sendt på de japanske gader og veje i 1963, har Isuzu’s pick-up modeller kørt med motorer med stor motorvolumen.

Det er ikke længere tilfældet.

Ny D-Max præsenterer en ny 1,9 liters motor, og det kan ikke undgå at tiltrække en bunke opmærksomhed. 1,9 motoren er den klart mindste i det der kaldes 1-ton klassen for pick-up biler, og selv om ny D-Max kører med den mindste motor, går man ikke på kompromis med det man hele tiden har gjort til en specialitet for mærket, mindst et ton på ladet og/eller 3500 kg på trækkrogen, der må anses for standardudstyr for biler af denne type.

Den mindste motor til en af de største i klassen, målt efter vægt. 1,9 liter er nok, mener Isuzu, som også har nye gearkasser på programmet.

Den mindste motor til en af de største i klassen, målt efter vægt. 1,9 liter er nok, mener Isuzu, som også har nye gearkasser på programmet.

Vi taler derfor om en 1,9 liters motor med 163 HK og 360 Nm, der må køre med en samlet vogntogsvægt på 6 tons, for man kan ikke både køre fuldt læs på bilen og fuldt læs på trækkrogen. Isuzu D-Max vejer 2000 kg, den må læsse 1000 kg, så der er plads til 3 ton på krogen, hvis man kører fuldt læs på bilen, og det er tilstrækkeligt i langt de fleste tilfælde.

Vi har ikke kørt ny Isuzu D-Max 1,9 med 3500 kg på krogen eller 6 tons vogntogsvægt, men det skal selvfølgelig prøves, og vi vender tilbage med en grundig test af ny D-Max 1,9.

5 års garanti

Sammen med 1,9 motoren, som med stor sikkerhed er en form for Isuzu nødløsning, fordi man ikke få de kendte 2,5 motorer til – eller ønsker at investere så mange penge i – at overholde ny Euro 6 norm for dieselmotorer. Vi tror det er det sidste der er mest rigtigt, for Isuzu har i en årrække været verdens største producent af dieselmotorer, og Isuzu er omgivet af store dieselmotorer, for man har altid bygget lastbiler, mens det enlige forsøg med personbiler hurtigt blev lagt i glemmebogen.

En helt traditionel pick-up der klarer et ton på ladet.

En helt traditionel pick-up der klarer et ton på ladet.

Da Isuzu viste den nye D-Max på biludstillingen i Paris, begrænsede man sig til at rose den nye motor, men der er også nye gearkasser til D-Max, og det er især godt nyt for dem der foretrækker automatgear. En helt ny 6-trins automatkasse skal fjerne det tidligere indtryk af alderstynget mekanik.

Det er også godt nyt, at Isuzu udvider mærkets garanti til fem år eller 100.000 km. Det sætter en tyk streg under den solide teknik, der altid har været i Isuzus biler, ligesom man har forlænget serviceintervallerne til 20.000 km, som ikke er meget, sammenlignet med det man finder på andre biler med gule plader, selv om der giver god mening, at give hyppig service til biler, der udsættes for hård belastning.

Isuzu kommer i to grundudgaver. Med udvidet kabine og dobbeltkabine. Der er ny kabine med en stor inforskærm som det centrale instrument, D-Max har 18-tomme hjul på alle modeller, bortset fra basismodellen til 210.000 kr før moms.

Dyreste model D-Max koster som traditionel pick-up koster 285.000 kr før moms og rabat. 4-hjulstræk er selvfølgeligt standardudstyr på alle modeller.

4-hjulstræk er standard på alle udgaver af Isuzu D-Max, som ikke nåede at stille til start i kåringen af Årets Varebil i Danmark. Som straf løber den ind i den kommende Mercedes X-klasse, der er klar næste gang nye varebiler og andre på gule plader skal måles og vejes.

4-hjulstræk er standard på alle udgaver af Isuzu D-Max, som ikke nåede at stille til start til kåringen af Årets Varebil i Danmark. Som straf løber den ind i den kommende Mercedes X-klasse, der er klar næste gang nye varebiler og andre på gule plader skal måles og vejes.

Pin It on Pinterest