Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

29. September '15 16:21 by Jørli Petersen

Mirai er fremtid

Toyota Mirai er i Danmark. Som et af kun tre europæiske lande, kan man i Danmark være heldig og se en brintdrevet Toyota i almindelig gadetrafik, men i virkeligheden er det kun Danmark og Tyskland, der har infrastruktur til at sende brintbiler på gaden.

England er det tredje land der får Toyotas nye brintbil, men mængden af brinttanke er så begrænset, at de første biler må nøjes med at køre i cirkel om en enkelt stander i London, mens Danmark og Tyskland er flere år foran alle andre, og Danmark er det land, hvor man allerede i dag, kan køre brintbil på kryds og tværs gennem landet, uden at komme til at mangle brændstof.

En brintbil?

Toyota Mirai, som betyder fremtid på japansk, er en anelse større end Toyota Avensis. Til gengæld er den noget tungere, den omfattende mekanik i bilen vejer sammen med bunker af udstyr 1850 kg i køreklar tilstand, og en Mirai har en rækkevidde på 550 km eller mere, hvis man er lidt forsigtig med gaspedalen.

Mirai bag

Japansk design når det er mest iøjnefaldende. Har du set Mirai en gang, vil du aldrig glemme bilens design. 

 

 

 

 

 

 

 

Brintbil er det forkerte danske udtryk for denne type bil. På udenlandsk kaldes bilen FCV eller Fuel-Cell, og i virkeligheden er bilen en el-bil, som medbringer egen energikilde. Når brint rykker helt frem i forreste række af nye brændstoffer, er det fordi brint kan blive helt CO-2 neutralt, hvis brint fremstilles på den rigtige måde, og her har Danmark alle muligheder for at løse flere problemer samtidig.

Mirai bagsæde

Mirai har ministerpotentiale. To gigantsæder bag med bredt midterarmlæn og rigelig benplads. Alt er selvfølgelig i topkvalitet læder.

 

 

 

 

 

 

Dels kan man bruge vindmøllernes natlige overskudsproduktion til fremstilling af brint, samtidig med man løser en fremtidige CO-2 mål, ligesom man fjerner samtlige problemer med udledning af grimme ting og sager fra bilens udstødning, uden at man giver køb på rækkevidde og fleksibilitet.

Stamfader Prius

Teknisk er mange detaljer og komponenter hentet fra Toyota Prius, blandt andet det batteri, der fungerer som stødpude mellem den drivende el-motor og den brintdrevne generator. I praksis kan Mirai køre korte stræk som ren el-bil, men så snart med træder på paspedalen, øges energibehovet, og så bliver der brændt noget brint, så el-produktionen kan komme op på det ønskede niveau, men uanset hvor meget man høvler på gaspedalen, er det eneste udslip fra en brintbil helt almindelig vand, der er så rent, at det kan bruges som drikkevand.

Lyden fra Mirai er en mellemting mellem den næsten lydløse el-bil og en lydsvag benzinbil, det tager omkring tre minutter at tanke en tankfuld brint, og selve tanken er bygget i tre lag, yderst et lag glasfiber, kulfiber i midten og inderst et overtræk af plast. Forbruget af brint er også noget vi skal lære, i runde tal bruger en brintbil et kilo brint for at køre 100 kilometer.

Mirai er også en ”drive-by-wire” bil. En bil hvor der ikke er nogen direkte forbindelse fra rat til de styrende hjul eller fra bremsepedal til bremserne ude på bilens hjul. Alt styres elektrisk, og så er der alt det med pris. Hvad koster sådan et fremtidens vidunder med ministerpotentiale?

Mirai mo

Mirai er en såkaldt brintbil, men den drives altid af en el-motor, som her er langt på tværs mellem bilens forhjul, som også er de drivende hjul på Mirai

 

 

 

 

 

 

De første eksemplarer af Mirai sælges udelukkende på leasingaftale, der indeholder alt. Også vinterdæk, skift o.s.v. Prisen er 8000 kr plus moms hver måned, aftalen løber i fire år med 15.000 km som udgangspunkt, men det er begrænset hvor mange Mirai der kommer til salg.

Nogle få stykker i 2015 og 25 i hele 2016, men produktionen øges langsomt i Japan, og i år 2020 er der fuld fart på brinteventyret, som netop nu ligner et stort forspring til Japan og Korea, for Hyundai har i et par år solgt brintbiler i Danmark, og i år er der for alvor kommer gang i salget. De seneste måneder har Hyundai solgte flere iX35 FCV på det vestlige Sjælland, end Toyota fremskaffe af Mirai før engang i 2017, så Hyundai er kommet bedst ud af starthullerne, mens Toyota er første producent med der sælger en bil, som helt fra start er bygget som brintbil.

Mirai påfyld-studs-1

Studsen til påfyldning er lidt anderledes, men det er let at tanke en brintbil. Fra helt tom tank tager det mellem tre og fem minutter at opnå fuld tank, der rækker til ca. 550 km.

 

 

 

 

Toyota Mirai kort:

Pris: Ukendt, men ca. 650.000 kr

Leasingydelse md. 8000 kr plus moms

Ydelse: 154 HK

Drejningsmoment 335 Nm

0-100 km/t 9,6 sek

Tophastighed 178 km/t

Bagagerum 361 l

Længde 489 cm

Akselafstand 278 cm

 

 

Pin It on Pinterest