Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

14. September '20 20:40 by Jørli Petersen

Mokka med et pift

Den næste Opel Mokka er første model der er udstyret med Opels nye front, der har fået navnet Vizor. Den næste Mokka kommer både som benzin-, diesel- og som el-bil.

Opel gør klar til den næste generation Mokka, som både er kortere end sin forgænger samtidig med den skulle være mere rummelig, og så kommer den i tre udgaver, hvor Mokka generation et, kun dukkede op med benzin- og dieselmotor.

Dermed har vi kridtet banen op for endnu en el-bil på det danske marked, men Opel gør også et stort nummer ud af, at den næste Mokka kommer med helt nye motorer, der samtidig er ”state of the art”, lyder det opmuntrende fra det tyske afdelingskontor, men her slår vi en anelse koldt vand i blodet, for det er langt fra nye motorer vi har fingre i.

Det er heller ikke nyt for Opel, vi har allerede set disse motorer i flere Opel modeller, der er kommet til siden PSA overtog Opel, for det er selvfølgelig de kendte franske PSA motorer, der er genstand for en større gang rosende tysk omtale.

Den store nyhed omkring ny Mokka er bilens design. Fronten er helt ny for Opel, fronten har fået navnet Vizor, og det meget vandrette design gør Opel Mokka rigtigt spændende.

Heldigvis ser det også ud til, at dette nye design bliver kendetegnende for Opel de næste mange år, og de første fotos viser også, at Opel har kræset godt og grundigt for bilens indre, samtidig med man opretholder den logiske og lette betjening.

Der ser ud til at være kræset godt og grundigt for det indre i den næste Mokka, der er Mokka med et twist.

Motorerne i Mokka er 1,2 liters 3-cylindret benzin i flere udgaver. Hele motorprogrammet er allerede kendt fra ny Peugeot 2008, og ny Opel Mokka er en anden udgave af netop 2008, hvor den store forskel på de to biler er totallængden. Ny Mokka er 14 cm kortere end 2008.

Dieseludgaverne af Mokka er også med kendt teknik, her finder vi PSA’s velkendte 1,5 liters 4-cylindrede, ligesom PSA’s 8-trins automatgear fås til både benzin og diesel. Faktisk er det bemærkelsesværdigt, at Opels helt egne nye motorer, slet ikke dukker op i Mokka, men kun kan købes til Astra.

Mokka som el-bil deler også teknik med Peugeot, – nærmere betegnet 208, der var første model til at vise denne elektriske løsning med en 136 hestes motor og varierende størrelse batteripakke.

Mokka vil blive udstyret med en 50 kWh batteripakke. Det skulle give en rækkevidde omkring 325 kg.

Ny Opel Mokka kommer første til Danmark i 2021, og før regering og folketing har fastlagt de nye bilafgifter, er der intet nyt om priserne på nogen af de tre modeller.

Ny Mokka er både kortere end sin forgænger, men også mærkbart kortere end søsterbilen, der er kendt som Peugeot 2008.

Pin It on Pinterest